Højesteret tilsidesatte dom om skat
Højesteret har underkendt en afgørelse, som Vestre Landsret traf i en skattesag i 2019. Her havde en far overdraget en post aktier til sine tre døtre, men forbeholdt sig en udbytteudlodning på 48,4 mio. kr. I landsretten opnåede familien et resultat, hvor
De skattemaessige forhold ved generationsskifte har, navnlig de senere år, vaeret genstand for meget stor interesse både i de mange familier, der står foran generationsskifte, fra politisk side og blandt skattemyndighederne og rådgivere.
Lovgivningen og skattepraksis har vaeret praeget af forskellige strømninger. På den ene side er reglerne for virksomhederne under den seneste regering blev lempet på forskellig vis. I skattepraksis har tendenserne strittet i forskellig retning, alt efter hvilket område sagen har drejet sig om. Eksempelvis er den hidtil meget lempelige praksis om vaerdiansaettelse af fast ejendom ved generationsskifte i levende live blevet fastholdt og for så vidt yderligere fundamenteret, medens praksis vedrørende vaerdiansaettelse ved generationsskifte ved arv er blevet skaerpet. Praksis om vaerdiansaettelse ved overdragelse af selskaber ved de såkaldte A/ B-modeller er ligeledes på vej til at blive skaerpet.
Midt i dette stod Vestre Landsrets dom fra den 2. juli 2019, som føjede en helt ny – og for skatteyderne saerdeles gunstig – facet til praksis på området. Skattemyndighederne indbragte imidlertid sagen for Højesteret, som nu har tilsidesat landsrettens dom.
Den konkrete sag
Sagen drejede sig om en far, der i november 2014 solgte en post aktier i sit selskab til sine tre døtre.
Aktierne blev overdraget med skattemaessig succession. Det indebar, at faderen ikke skulle beskattes af sin fortjeneste på aktierne ved overdragelsen.
Døtrene blev derimod skattemaessigt stillet, som om aktierne var anskaffet til den pris og på det tidspunkt, hvor faderen havde anskaffet aktierne. Ved et senere salg skulle døtrene med andre ord beskattes ikke alene af den vaerdistigning, der måtte vaere sket i døtrenes ejertid, men også af den vaerdistigning, som var sket i faderens ejertid. Som kompensation for, at døtrene overtog denne skatteforpligtelse fra faderen, blev der givet en rabat i overdragelsesprisen.
Det saerlige i sagen – og hvad der gav anledning til en efterfølgende skattesag – var, at faderen og døtrene havde aftalt, at en del af børnenes købesum, ca. 48,4 mio. kr., skulle betales til faderen på den måde, at faderen som led i handlen fik ret til at modtage de første 48,4 mio. kr. af det udbytte, som døtrene som nye aktionaerer besluttede at udlodde fra selskabet. Faderen havde med andre ord forbeholdt sig ret til disse første 48,4 mio. kr.
Blot tre uger efter aktieoverdragelsen afholdt døtrene den 28. november 2014 en ekstraordinaer generalforsamling i selskabet og traf beslutning om at udlodde de aftalte
48,4 mio. kr., der som aftalt ved overdragelsen blev betalt til faderen.
Udbyttet blev udbetalt til faderen med fradrag af indeholdt udbytteskat, som udgjorde godt 13 mio. kr.
Efterfølgende anmodede faderen om at få tilbagebetalt den indeholdte udbytteskat, hvilket skattemyndighederne imødekom den 17. februar 2015.
Den 3. maj 2016 traf skattemyndighederne afgørelse om, at faderen skulle tilbagebetale udbytteskatten, da udbyttet efter skattemyndighedernes opfattelse var skattepligtigt hos døtrene, og den udbytteskat, som selskabet havde indeholdt, følgelig skulle henregnes til dem.
Spørgsmålet var herefter, om og i givet fald hvem der skulle beskattes af de 48,4 mio. kr. og dermed også, hvordan beskatningen skulle ske set i lyset af, at faderen havde forbeholdt sig de 48,4 mio. kr. i aktieoverdragelsesaftalen.
Familiens synspunkter
Efter døtrenes opfattelse var der ikke grundlag for at beskatte dem af de 48,4 mio. kr.
Ganske vist var beslutningen om udbyttebetalingen truffet af døtrene som aktionaerer på en generalforsamling afholdt efter deres aktiekøb. Men det var mellem faderen og døtrene aftalt ved købet, at faderen skulle modtage dette udbytte.
For faderens vedkommende var synspunktet, at de 48,4 mio. kr. – alt i overensstemmelse med aktieoverdragelsesaftalen – skulle anses som en del af hans salgssum for aktierne.
Selv om beløbet skulle tillaegges faderens anskaffelsessum for aktierne, skulle faderen efter hans opfattelse heller ikke beskattes af de 48,4 mio. kr., da han havde overdraget aktierne med skattemaessig succession til døtrene, og døtrene derfor havde overtaget skattebyrden.
Så efter familiens opfattelse var den første konklusion, at ingen skulle beskattes af udlodningen på de 48,4 mio. kr. Og som det naermere fremgår af det følgende, medførte konstruktionen, at den latente skattebyrde, som døtrene havde overtaget, helt eller delvist bortfaldt.
Senere beskatning af familien?
Da børnene havde overtaget aktierne med skattemaessig succession og dermed overtaget skattebyrden – og til overflod havde opnået en rabat ved prisfastsaettelsen – kunne man umiddelbart forvente, at den latente skat kom op til overfladen ved et senere salg.
Da selskabet imidlertid havde udloddet de 48,4 mio. kr., som faderen havde modtaget skattefrit, må det antages, at selskabets vaerdi var faldet tilsvarende, dvs. med 48,4 mio. kr., således at den udskudte skat på aktierne, som børnene havde overtaget, var reduceret eller måske helt bortfaldet med denne udlodning.
Slutresultatet ville følgelig vaere, at de 48,4 mio. kr. ingensinde kom til beskatning, uanset at der var indrømmet familien en skatterabat ved overdragelsen og dermed en rabat for en skattebyrde, der var helt eller delvist elimineret med denne transaktion.
Til overflod bemaerkes, at følges familiens synspunkter, kan det ikke udelukkes, at der efter en sådan transaktion ikke blot er tale om eliminering af den latente skattebyrde – men måske mere end det, således at der ligefrem er skabt et latent skattemaessigt fradrag ved børnenes senere salg af aktierne. Det vil vaere tilfaeldet, hvis udlodningen på de 48,4 mio. kr. medfører en reduktion af vaerdien på aktierne til en vaerdi, der er lavere end faderens oprindelige anskaffelsessum.
Et synspunkt om, at der kan blive udløst skat hos børnene ved senere afståelse af aktierne som følge af en gennem årene opsparet indtjening, har ingen betydning for ovennaevnte synspunkter, da en senere vaerdistigning med afsaet i et meget lavt udgangspunkt fortsat vil medføre, at skattebyrden på de overdragne aktier er reduceret med 48,4 mio. kr. – og, som naevnt, måske endda har skabt et udgangspunkt med et ”gratis” skattemaessigt fradrag.
Skattemyndighedernes opfattelse
Naeppe overraskende var skattemyndighederne ikke enig i familiens tilgangsvinkel til beskatningen.
Skattemyndighedernes indtog efter nogen overvejelser følgende synspunkt:
Med udgangspunkt i det skatteretlige grundprincip om rette indkomstmodtager skulle døtrene beskattes af udbyttet på de 48,4 mio. kr., som blev besluttet udloddet på en generalforsamling efter døtrenes aktiekøb og efter døtrenes beslutning som aktionaerer.
Faderens forbeholdte udbytteret måtte efter skattemyndighedernes opfattelse anses som et tilsagn fra døtrene om, at de skulle betale et yderligere beløb til faderen svarende til de 48,4 mio. kr. Konsekvensen heraf måtte antages at vaere, at børnene af egne
midler måtte betale udbytteskat og i øvrigt aflevere et beløb svarende til udbyttet på 48,4 mio. kr. til faderen og altså uden hensyn til den skat, som børnene havde betalt.
Det forhold, at børnene havde givet afkald på udbyttet, medfører efter fast praksis ikke fritagelse for beskatning, da afkaldet var dispositivt. Det betyder, at der ikke var givet blankt afkald på udbyttet, men givet et afkald med en samtidig beslutning om, hvem der i stedet skulle modtage udbyttet. Derved måtte juraen vaere, at døtrene selv havde modtaget udbyttet og videregivet det til faderen.
Vestre Landsrets dom af 2. juli 2019
Vestre Landsret nåede til manges store overraskelse frem til, at familien skulle have medhold.
Afgørelsen var, blandt flere synspunkter, baseret på en svingende skattepraksis. Således forelå blandt andet nogle ikke offentliggjorte bindende svar fra Skatteforvaltningen, (og altså ikke fra Skatterådet), som støttede familiens synspunkter, ligesom Landsskatteretten i en tilsvarende afgørelse fra 2003 havde fastslået, at en sådan udlodning skulle henføres til faderen som en del af hans salgssum.
Sagen indbragt for Højesteret
Skattemyndighederne indbragte herefter sagen for Højesteret, der traf afgørelse i sagen den 12. marts 2020. Ved denne afgørelse blev landsrettens afgørelse tilsidesat.
Højesteret henviste indledningsvis til lovgivningens grundlaeggende bestemmelse om udlodning af udbytte, hvorefter alt, hvad der udloddes som udbytte til aktuelle aktionaerer, er skattepligtig indkomst, medmindre andet er bestemt.
Og videre til, at døtrene var aktuelle aktionaerer, da udbyttet blev udloddet, og at retten til udbyttet derfor som udgangspunkt tilkom dem. Ifølge aftalen med faderen om overdragelse af aktierne skulle udbyttet anvendes til delvis betaling af den købesum, de skulle betale for aktierne, og derfor skulle udbyttet udbetales til ham.
Højesteret fandt herefter, at døtrene under disse omstaendigheder ikke kunne frigøre sig fra pligten til at betale udbytteskat.