Nye hjaelpepakker er nødvendige, hvis vi skal komme hurtigt over krisen
Der er behov for yderligere hjaelpepakker, hvis dansk økonomi skal komme sig hurtigst muligt over krisen, påpeger to tidligere overvismaend.
Winston Churchills legendariske “V for Victory” under Anden Verdenskrig har fået en fornyet betydning i den økonomisk politiske debat. Vi oplever desvaerre en meget markant nedgang i den økonomiske aktivitet forårsaget af reguleringer af social aktivitet, transport osv. som følge af coronakrisen.
Disse stramninger har en sundhedsmaessig begrundelse. De skal mindske risikoen for, at sundhedsvaesenet bryder sammen og for at reducere antallet af alvorligt syge og dødsfald.
Tiltagene får stor økonomiske betydning, da de er en bremse på mange former for økonomisk aktivitet. En nedgang i den økonomiske aktivitet kan ikke undgås, og spørgsmålet er, om det blive en kortvarig nedgang eller en mere langstrakt lavkonjunktur. Kort sagt, om den økonomiske udvikling følger et V, et U eller måske et L forløb
For at afbøde de økonomiske omkostninger for virksomheder og lønmodtagere har et enigt folketing vedtaget en raekke nødvendige økonomiske hjaelpepakker. Hjaelpepakkerne er blevet effektueret løbende i de forgange uger, og i går kom yderligere et tiltag i form af fremrykkede offentlige investeringer.
I de kommende dage og uger vil det vise sig, om initiativerne er tilstraekkeligt omfattende og målrettede til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser. En nedgang i den økonomiske aktivitet og beskaeftigelsen kan ikke forhindres, men omfanget af det økonomiske tilbageslag kan mindskes. En veltilrettelagt økonomisk politik øger sandsynligheden for, at udviklingen i den økonomiske aktivitet bliver V-formet.
Hvis det lykkes at holde hånden under økonomien, vil danske virksomheder vaere klar til at tage fat, når coronakrisen er overstået.
Men det forudsaetter, at virksomhederne kommer nogenlunde helskindet igennem krisen, og at forbrugernes købekraft ikke er varigt reduceret. Det er hovedsigtet med de nuvaerende hjaelpepakker.
Men der et stort behov for løbende at vurdere, om hjaelpepakkerne virker efter hensigten og justere dem i det omfang, det er nødvendigt. Naeste udfordring bliver at udarbejde en exitstrategi. På det tidspunkt, når sundhedsmyndighederne vurderer, at det er sundhedsmaessigt forsvarligt at ophaeve restriktionerne på sociale aktiviteter, vil der vaere behov for en ny type økonomiske initiativer som et supplement til de midlertidige hjaelpepakker.
For at målrette anden bølgen af den økonomiske politik så effektivt som muligt, er der behov for at danne sig et overblik over omfanget af de økonomiske krigsskader og identificere de hårdest ramte brancher. Med afsaet i denne viden er det muligt effektivt at målrette de naeste hjaelpepakker, så de har størst mulig samfundsøkonomisk effekt, og ikke belaster de offentlige kasser mere end højst nødvendigt.
De økonomiske konsekvenser af coronakrisen afhaenger imidlertid ikke alene af den økonomiske politik i Danmark. Krisen er global og derfor vil en global recession påvirke eksportvirksomhederne og dermed dansk økonomi. Der er i en raekke lande gennemført krisepolitiske tiltag i form af finansog pengepolitiske lempelser.
Disse reaktioner er kommet meget hurtigt og er en afgørende forskel til finanskrisen, hvor der ikke var en tilsvarende hurtig og ekspansiv orientering af den økonomiske politik. Det traekker i retning af at mindske den globale nedgang. Omvendt er der en risiko for, at usikkerhed om den økonomiske udvikling, og om der i efteråret kan komme en anden bølge af coronakrisen, mindsker hastigheden i normaliseringen af den økonomiske situation.
Målet for de danske politikere er dog den samme uanset den international situation, nemlig at foretage økonomisk politiske indgreb, der giver den størst mulige sandsynlighed for, at det bliver et V og ikke et langtrukket U, eller L-forløb, der kommer til at karakterisere den økonomiske udvikling fra 2020 og frem.
Jo større den negative påvirkning er fra udlandet, desto svaerere bliver det at undgå en langvarig økonomisk krise og desto større bliver kravene til den økonomiske politik. Men der er også et stort spillerum for at føre en aktiv økonomisk politik. Som vi har fastslået i et tidligere indlaeg, er de finanspolitiske muskler i Danmark endog meget store.
Ulemperne ved en langtrukken krise er meget tydelige i erindringen fra erfaringerne fra den finansielle krise i 2008-09. Den finansielle krise udviklede sig til en regulaer økonomisk krise, hvor det tog adskillige år, før dansk økonomi var tilbage i gear.
En langvarig krise saetter sig i faldende boligpriser, lav aktivitet og høj og vedvarende ledighed. Jo laengere krisen er, desto højere er sandsynligheden for, at landets produktive evner lider varig skade. Både på grund af at ellers veldrevne virksomheder må dreje nøgle om og mister vaerdifuld markedskendskab og effektivt produktionsapparat og på grund af, at arbejdsstyrken mister kvalifikationer, og kommer laengere vaek fra arbejdsmarkedet.
Derfor er det helt overordnede mål, at coronakrisen ikke skaber en lang og dyb lavkonjunktur. Det stiller store krav til den økonomiske politik, og med de vedtagne tiltag er der taget et stort første skridt i den retning. Men der er behov for at følge op på tiltagene, og der vil med stor sandsynlighed vaere behov for yderligere tiltag.
Her er et godt vidensgrundlag om krisens påvirkninger af økonomien helt afgørende for, at politikerne kan traeffe de rigtige beslutninger. Det er økonomernes opgave at bibringe den viden, og der arbejdes på højtryk for at styrke beslutningsgrundlaget med analyser af hjaelpepakkernes effektivitet og med at identificere coronakrisens vaerste ofre. Selv er vi i samarbejde med bl.a. McKinsey & Company i gang med at analysere hvilke økonomiske implikationer coronakrisen vil have for dansk økonomi generelt og for forskellige sektorer i den danske økonomi.