Efter massefyringer kraever fagbevaegelsen penge til de ledige
Erhvervslivet kan ikke blive ved med at »kraeve og kraeve« under coronakrisen, lyder det fra fagbevaegelsens øverste top. I stedet bør fokus nu vaere på de titusindvis af danskere, der mister jobbet, mener Fagbevaegelsens Hovedorganisation, der foreslår d
Da regeringen og arbejdsmarkedets parter for 14 dage siden blev enige om den første aftale, der skulle hjaelpe traengte virksomheder og sikre faerrest mulige fyringer under coronakrisen, var der udtalt harmoni mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne.
Og mandag mødtes parterne igen og justerede den ordning, der giver virksomhederne kompensation for lønnen i tre måneder, hvis de beholder medarbejderne frem for at fyre dem.
Men nu er der ansatser til mislyde i sammenholdet mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne.
Fagbevaegelsens Hovedorganisation (FH) siger nu klart til erhvervslivet, at virksomhederne må besinde sig og ikke fortsat »kraeve og kraeve«. De har ifølge formand Lizette Risgaard fået milliardstore hjaelpepakker, der skal have tid til at virke.
I stedet bør fokus fra Folketinget, regeringen og parterne rettes mod de tusindvis af danskere, der enten allerede er blevet arbejdsløse eller står til at blive det.
Siden coronavirussen i begyndelsen af marts for alvor kom til Danmark, har omkring 50.000 personer meldt sig ledige, og de skal nu have en økonomisk håndsraekning:
»Der er lavet mange økonomiske hjaelpepakker til erhvervslivet. Nu skal de for alvor have lov til at flyve. Virksomhederne kan jo blive ved med at efterspørge nye pakker og flere pakker. Men virksomhederne bør bruge de hjaelpepakker, der er nu, og så skal de også lige kigge lidt indad. Klap lige hesten og se, hvordan det, vi har sat i vaerk, virker,« siger Lizette Risgaard og fortsaetter:
»Der har i høj grad vaeret fokus på at holde hånden under virksomhederne og beskaeftigelsen. Og der er givet både tilskud, garantier og likviditet for knap 300 mia. kr. Men nu er der for mig ingen tvivl om, at naeste spor i indsatsen for at afbøde de voldsomme konsekvenser er at holde hånden endnu mere under de titusindvis af lønmodtagere, der på trods af hjaelpepakker ender i arbejdsløshed.«
Haev dagpenge til 25.000 kr.
FH foreslår konkret tre nye initiativer rettet mod arbejdsløse, soloselvstaendige og freelancere.
For det første foreslår FH, at dagpengesatsen midlertidigt haeves fra i dag maksimalt 19.083 kr. om måneden til 25.000 kr. om måneden.
For det andet skal selvstaendige med enkeltmandsvirksomheder og freelancere have mulighed for at få dagpenge uden at skulle nedlaegge deres virksomhed, som de skal i dag.
Og for det tredje foreslår FH, at optjeningskravet og indkomstkravet til dagpenge suspenderes midlertidigt, mod at de arbejdsløse melder sig ind i en a-kasse og bliver der mindst et år.
»Vi kan allerede nu se, at det her bliver et beskaeftigelsesmaessigt blodbad, som Dansk Byggeri har kaldt det. I den situation er det allervigtigste at sikre et trygt dagpengesystem. Ellers kommer folk til at gå fra hus og hjem. I mange familier er begge blevet sendt hjem eller fyret,« siger Lizette Risgaard.
Dansk Erhvervs adm. direktør, Brian Mikkelsen, der mandag var med til at justere trepartsaftalen er »skuffet« over signalerne fra FH, der er hovedorganisation for de danske lønmodtagere.
»Jeg troede, at vi var gået vaek fra den klassekampsretorik. Den hører til i en anden tid. Det handler om at sikre arbejdspladser og velfaerd. Hvis ikke vi hjaelper med at genrejse virksomhederne, får vi et fattigere samfund,« siger han og tilføjer:
»Jeg får dagligt opkald fra graedende virksomhedsejere, der kan se deres livsvaerk smuldre.«
Brian Mikkelsen kalder det en investering, at samfundet holder hånden over virksomhederne. Til gengaeld mener Dansk Erhverv ikke, at det er nødvendigt at haeve dagpengene.
»Vi har et meget attraktivt dagpengesystem i Danmark, som jeg synes er fornuftigt,« siger Mikkelsen.
Fra Dansk Arbejdsgiverforening lyder det, at vi skal »fokusere indsatsen på at redde så mange danske arbejdspladser som muligt«.
»Det går nemlig ikke kun ud over virksomhedsejerne, men alle danskere, når danske virksomheder lider,« skriver adm. direktør Jacob Holbraad i en mail.
Venstre er åben
Venstre er positivt stemt for at kigge på de konkrete forslag fra FH.
»Vi er helt åbne for at diskutere, om der skal vaere midlertidige justeringer af dagpengeområdet. I lyset af den store økonomiske krise, vi aktuelt befinder os i, giver det mening at diskutere det. Men vi vil ikke laegge os fast på en model,« siger finansordfører Troels Lund Poulsen.
Til gengaeld deler Venstre ikke FH’s opfordring til virksomhederne om at »klappe hesten«.