Internationale ledere finder folkelig støtte i en krisetid

Fra Angela Merkel over Boris Johnson til Giuseppe Conte er der opbakning til vestlige lederes håndtering af coronakrisen. Selv Donald Trump kan efter megen kritik ane en positiv dynamik i meningsmålingerne.

Det er først, når tidevandet traekker sig tilbage, at man kan se, hvem der har svømmet uden badebukser. Iagttagelsen fra den legendariske investor Warren Buffett passer ikke kun på finansmarkederne i en krisetid, men også på politisk lederskab, når knokkelmanden banker på døren i form af krig, terror eller epidemi.

Under så omfattende og alvorlig en krise som coronapandemien kan politiske ledere ikke gemme sig bag forbehold og omsvøb. Deres beslutninger kan få direkte konsekvenser for titusinder, måske hundredetusinder af borgeres overlevelse – og for hvordan millioner af liv vil forme sig under og efter krisen.

Det har stillet en generation af politiske ledere over for en enorm udfordring, og indtil videre synes vaelgerne overvejende at vurdere deres indsats positivt.

Ser man ud over en raekke europaeiske lande, er der en bred tendens til, at befolkningerne bakker op om deres ledere under coronakrisen.

Premierminister Boris Johnson i Storbritannien rider på en pludselig popularitetsbølge. I Frankrig har praesident Emmanuel Macron fået sig et comeback efter mange måneders sløje meningsmålinger. Og i det hårdt pressede Italien har premierminister Giuseppe Conte overrasket de fleste positivt.

Mere broget ser det ud i USA, hvor polariseringen mellem tilhaengerne af de to store partier er ekstrem, og tonen i debatten ikke er blevet blidere i takt med, at landet har rundet 150.000 smittede, og man fra Det Hvide Hus’ side er begyndt at tale om risikoen for et sekscifret antal døde i USA.

»Vi gik ind i en krise, der kraevede national enhed, som et spraengt og bittert folk,« skrev den politiske kommentator Henry Olsen i Washington Post.

Et flertal af amerikanerne er ganske vist positive over for Trumps hidtidige indsats under krisen, men et gennemsnit af meningsmålinger, opgjort af tjenesten Real Clear Politics, viser, at mens 47,3 pct. af amerikanerne støtter praesidenten, siger 49,3 pct. stadig nej tak.

Det er en dog en bevaegelse på tre procentpoint i Trumps favør på bare 10 dage. Og niveauet er det bedste, praesidenten nogensinde har oplevet.

»Den amerikanske offentlighed mener, vi har håndteret situationen godt, hvis du kigger på meningsmålingerne,« sagde Trump i sidste uge.

Støtten til de politiske ledere under krisen handler i mange tilfaelde måske nok så meget om national samling som om en vurdering af detaljerne i indsatsen mod pandemien.

På de hjemlige breddegrader har statsminister Mette Frederiksen (S), fortaler for håndfast indgriben under epidemien, set støtten til sit parti vokse i målingerne.

Det samme gør sig gaeldende på den anden side af sundet, hvor tilgangen ellers har vaeret en ganske anden. For også svenske Stefan Löfven kan notere sig en fremgang under coronakrisen. Det på trods af, at han har valgt en helt anden og mere lempelig strategi end lederne i de fleste europaeiske lande.

I Storbritannien kan den coronaramte premierminister Boris Johnson, den ligeledes ramte sundhedsminister Matt Hancock og en raekke isolerede toprådgivere, der står for coronaindsatsen, fra sygestuerne konstatere, at befolkningen i meget høj grad bakker op om de strenge tiltag, der blev indført i sidste uge.

Mens det for et par uger siden var op mod halvdelen af befolkningen, der mente, at regeringen gjorde alt for lidt, er bøtten nu vendt.

Meningsmålinger de seneste dage offentliggjort af bl.a. nyhedsbureauet Bloomberg og dagbladet The Daily Telegraph viser, at to af tre briter bakker op om regeringens håndtering og Boris Johnson personligt.

Jo flere hårde tiltag, jo mere opbakning er der tilsyneladende. Og selv om han har en mild form for covid-19, så forsøger Boris Johnson også at fremstå som en samlende leder for landet og har de seneste dage udsendt små videohapser, hvor han kalder til sammenhold.

På trods af sygdom skruer regeringen op for retorikken og samlingen – bl.a. ved at udsende et brev til samtlige 27,8 mio. husstande i Storbritannien – hvor Boris Johnson i simple saetninger skriver om vigtigheden af at blive hjemme og på den måde hjaelpe sygehusvaesenet med at håndtere krisen og redde liv. Og det er lykkes at mobilisere mere end en halv mio. frivillige, der skal hjaelpe sygehusvaesenet med lavpraktiske opgaver under krisen.

Undertippet italiener traeder i karakter

I det hårdt ramte Italien har den ellers undertippede premierminister Giuseppe Conte under coronakrisen vist et format og en beslutsomhed, som få tiltroede ham, og som andre aldrig havde ønsket af ham.

»Jeg bøjer mig ikke, men bliver ved til sidste dråbe,« forsikrede han for nylig på Facebook, hvor han meddelte, at han vil gøre alt, hvad der står i hans magt, for at få italienerne gennem krisen. Som saedvanligt strømmede det ind med kommentarer, der priste premierministeren.

»De har allerede skrevet Dem ind i historien. For første gang i 30 år er jeg ikke flov over den, som repraesenterer mig,« skrev en sardisk kvinde, mens en mand konstaterede, at Conte er en stor premierminister:

»Disse ord fylder enhver italieners hjerte. Forza.«

Giuseppe Conte blev hentet fra sit job som

lektor i jura på universitetet i Firenze, fordi lederne af de to partier, som gik i regering efter valget i 2018, ikke kunne blive enige om, hvem af dem der skulle have magten.

Med Conte mente både Luigi Di Maio fra Femstjernebevaegelsen og Matteo Salvini fra Lega, at de fik en mand, som de kunne styre.

I sommer smed han Salvini ud af regeringen og skiftede Lega ud med centrumvenstrepartiet Partito Democratico, og mange mener, at Conte er vokset som regeringschef. En meningsmåling i flere italienske medier viste for nylig, at han har opbakning fra 7 af 10 italienere.

I det ligeledes hårdt ramte Spanien kan regeringsleder Pedro Sanches’ Socialistpartiet glaede sig over, at partiet står styrket i meningsmålingerne, efter at corona-epidemien for alvor ramte landet.

Merkel er tilbage på toppen

En lignende dynamik ses i Frankrig, hvor virussen har givet praesident Emmanuel Macrons popularitet et ordentligt nøk opad.

Ifølge ugeavisen Le Journal du Dimanche er praesidenten gået 11 procentpoint op i opbakningen fra befolkningen på enkelt måned og støttes nu af 43 pct.

Så mange franskmaend har ikke nikket anerkendende til deres statsoverhoved siden foråret 2018.

I endnu et magtfuldt europaeisk land,

Tyskland, oplever kansler Angela Merkel fra det borgerlige CDU også en solid opbakning.

Forleden viste en måling, at 53,9 pct. af tyskerne anser hende for at håndtere coronapandemien suveraent.

Samtidig har regeringen for første gang i naesten to år – siden juni 2018 – igen støtte fra halvdelen af befolkningen.

Så selv om kansleren egentlig er gået af som formand for CDU og indtil for nylig blev betragtet som noget af en lame duck, har forholdene aendret sig.

»Hvis Angela Merkel nogensinde faktisk havde en plan om gradvist at traekke sig tilbage, kan hun glemme det for nu. Kansleren er tilbage i sin rolle,« vurderer tv-stationen n-tv i en analyse.