USA godkender malariamedicin i kampen mod corona
USA åbner for medicin, selv om der ikke er dokumention for, at det hjaelper på covid-19-patienter. I Danmark ivaerksaetter man forsøg.
De amerikanske myndigheder har udstedt en tilladelse, der giver landets laeger lov til at udskrive og behandle indlagte coronapatienter med malariamedicin.
Laegerne har fået lov til at behandle hospitalsindlagte med blandt andet klorokin, der er et aeldre middel, som i dag er godkendt til behandling af malaria og en raekke gigtsygdomme. Nu vil man i USA også bruge det til at behandle covid-19.
Det sker i et forsøg på at bekaempe epidemien, der allerede har kostet over 2.500 amerikanere livet.
»Forskere I USA og over hele verden har identificeret adskille potentielle virksomme laegemidler imod covid-19, herunder klorokin og hydroklorokin,« udtaler Alex Azar, der er sundhedsminister i en pressemeddelelse.
Det er stadig ikke påvist, at klorokin virker. Der er ikke lavet videnskabelige forsøg i stor skala, der kan bevise, at klorokin overhovedet har en effekt. Det erkender de amerikanske myndigheder.
Giver håb
»Der er beretninger om, at denne medicin måske kan vaere virksom i behandlingen af indlagte covid-19-patienter. Kliniske forsøg er dog påkraevet for at påvise, at medicinen har en effekt,« skriver sundhedsministeriet.
Den franske laege Didier Raoult har fået stor opmaerksomhed for et mindre studie, som han mener skulle påvise klorokins effekt på coronapatienter.
Siden er der dog blevet påvist flere fejl og mangler i forsøget.
Praesident Donald Trump har tidligere fremhaevet klorokin som et muligt mirakelmiddel i coronakampen. Og han bliver også naevnt i sundhedsministeriets beslutning om at godkende praeparatet.
»Praesident Trump tager alle midler i brug for at for at beskytte amerikanere imod coronavirus og give dem håb,« skriver sundhedsministeriet.
Ingen dokumentation
I Danmark bruger myndighederne ikke klorokin til behandling af covid-19-patienter.
Den amerikanske beslutning vaekker undren hos Thomas Benfield, der er professor og overlaege på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital.
Hvad taenker du om, at man i USA godkender behandling med malariamedicin til covid-19-patienter?
»At man er desperat i USA. Det er udokumenteret, at det har en effekt,« siger Thomas Benfield.
Hvorfor gør man ikke det i Danmark?
»Vi er ikke desperate. Vi kraever evidens for, at behandlingen virker. Sådan var det før covid-19, og det er det under, og sådan bliver det også bagefter,« siger Thomas Benfield.
Men der er indikationer af, at det kan have en gavnlig effekt?
»Nej. Der er ingen indikationer af, at det kan have en gavnlig effekt,« siger Thomas Benfield.
Det er et godkendt laegemiddel, så hvad er risikoen?
»At man kan dø at det. Det er heldigvis en meget, meget sjaelden bivirkning, der kan føre til dødsfald. Desuden er der en raekke lette bivirkninger, som ikke er behandlingskraevende. Derfor skal man naturligvis gennemføre et kontrolleret forsøg, som følger retningslinjerne for at undersøge, om medicinen har en gavnlig effekt eller ej,« siger Thomas Benfield.
Forsøg på vej i Danmark
Det er netop, hvad Hvidovre Hospital saetter i gang som det første i landet. Hospitalet vil ivaerksaette et forsøg, hvor et sted mellem 300 og 400 personer, der er smittet med covid-19 vil blive tilbudt behandling med klorokin. Halvdelen af gruppen vil få aktivt klorokin, mens den anden halvdel vil få vil få placebo og skal fungere som kontrolgruppe.
Desuden vil man i forsøget også undersøge, om malariamedicinen kan have en praeventiv effekt for ikke-smittede. Dette gøres ved at behandle personer i samme husstand som coronasmittede.
Ansøgningen om at ivaerksaette forsøget er netop ved at blive faerdiggjort. Inden det kan saettes i gang, skal forsøget godkendes af Laegemiddelstyrelsen, Videncenter for datatilladelse og Etisk Komite.
»Ansøgningen bliver sendt i dag (mandag, red.). Vi håber at få det godkendt i denne uge,« siger Thomas Benfield.
Det endelige resultat af forsøget ventes faerdig i løbet af fire til syv måneder.