I Tyskland testes der vidt og bredt for coronavirus
Fra begyndelsen har Tyskland undersøgt alle mistanker om coronavirus. Derfor opdager tyskerne sygdommen hurtigere, men det gør også kurven over dødeligheden fladere.
Køen er ikke specielt lang. Men antallet af folk, der står taet på indgangen med ansigtsmasker er foruroligende stort. De har overstået den indledende snak med sygeplejersken, som har givet dem lov at blive testet for coronavirus på Tysklands mest velrenommerede sygehus, Charité-sygehuset, der ligger i Berlin.
De fleste, der får lovning på testen, går en tur eller smutter hjem. De skal hver isaer slå omtrent fire timers ventetid ihjel.
Indenfor skal man afspritte haender, udfylde et spørgeskema på mobiltelefonen og vente mere. Til slut bliver man lukket ind, hvor en laege gennem en glaslåge stiller de sidste spørgsmål, før prøven på under et minut – fra halsen og naesen – bliver taget. Herefter går der et par dage. Bliver man ikke ringet op, er prøven negativ, og alt er godt. Alternativt skal man finde ud af, hvordan smitten skal behandles. Under alle omstaendigheder taeller man med i statistikken over personer, der er smittet.
Det er det sidste, der vurderes at vaere afgørende for, at Tyskland hidtil har kunnet holde dødelighedsprocenten som følge af coronavirus relativt lavt.
Flere test
Mens knap 5 pct. af de smittede i gennemsnit dør på verdensplan, ligger antallet af døde som følge af virussen i Tyskland i øjeblikket på under en halv procent. Mandag sidst på eftermiddagen lød tallet på 560.
Ifølge formanden for Robert Koch-instituttet, der svarer til Statens Seruminstitut, har Tyskland i modsaetning til f.eks. Danmark fra begyndelsen testet bredt og dermed opdaget virussen hurtigt hos den enkelte. Dvs. man tidligt har kunnet fastslå mange milde tilfaelde. Kun lidt mere end halvdelen af alle registrerede smittetilfaelde hoster. Kun 40 pct. har feber.
Ud over at tyskerne dermed hurtigere har kunnet saette gang i både behandling og karantaene, påvirker det også statistikkerne: Jo flere der testes, des lavere er frekvensen af personer, der dør af sygdommen.
Tysklands svar på Søren Brostrøm hedder Christian Drosten. Han leder den virologiske afdeling på Charité og udtalte for nylig til avisen Die Zeit, at Tyskland formentlig også har vaeret hurtigere til at komme i gang med at teste:
Ugers forspring
»Vi opdagede udbruddet meget tidligt i Tyskland. Vi kom i gang to til tre uger tidligere end flere nabolande. Det lykkedes, fordi vi laver så megen diagnostik, tester så meget. Vi har uden tvivl også overset et par tilfaelde, sådan er det altid. Men jeg tror ikke, vi har overset et større udbrud. Den tese bekraeftes også af, at antallet af tilfaelde stiger som forventet i Tyskland.«
Dertil kommer, fortsaetter Drosten, at Tyskland også har faerre dødsfald end andre lande:
»Derfor kan man taenke, at vi ikke ligger alt for langt vaek fra det samlede antal af tilfaelde. Vi ser helt sikkert ikke alle tilfaelde, men vi ser flere i forhold til andre lande, der tester mindre. «
Allerede nu misser tyskerne dog stadigt flere smittede, fordi der bliver stadigt faerre af dem. Derfor vil andelen af tyskere, der dør af coronavirus, også stige i Tyskland, vurderer Drosten.
»Nogle af dem, der allerede er syge, vil dø af covid-19, og fordi vi ikke laengere kan teste alle, vil vi heller ikke laengere have alle i statistikken. Og så vil vores dødelighed stige.«
Forskellige kilder
Ifølge den tyske radiostation Deutschlandfunk kan der også findes andre grunde til, at Tyskland tilsyneladende formår at holde andelen af smittede, der dør, lavt. Blandt årsagerne til forskellene naevner radiostationen, at tallene for de enkelte lande ikke altid er 100 pct. sammenlignelige.
Raten for personer, der dør som følge af virussen, baseres på de officielt rapporterede antal dødsfald. Men tallene herfor er ofte forsinket af tekniske årsager, og de rapporteres ad forskellige kanaler.
Vi kom i gang to til tre uger tidligere end flere nabolande. CHRISTIAN DROSTEN, LEDER AF VIROLOGI-AFDELINGEN PÅ BERLINER SYGEHUSET CHARITÉ