Hvad sker der i hjernen på et terroroffer? Franske forskere finder nye svar

Et stort forskningsprojekt om franskmaendenes reaktion efter det dødelige terrorangreb i 2015 giver ny viden om mennesker med posttraumatisk stress.

Forestil dig to mennesker, der oplever praecis den samme tragiske begivenhed som f.eks. et terrorangreb, men reagerer dybt forskelligt.

Den ene udvikler en svaer form for posttraumatisk stress, PTSD, hvor angst, søvnproblemer og simple ting som at tage offentlig transport eller at vaere i store offentlige rum bliver uudholdeligt.

Den anden får ingen maerkbare psykiske problemer. Overhovedet.

Hvordan kan det vaere, at de to individers hjerner reagerer så forskelligt på praecis den samme begivenhed?

Spørgsmålet har i årevis optaget hjerneforskere. I Frankrig forsøger man netop nu at blive klogere på hjernens specifikke mekanismer med et kaempestort forskningsprojekt, der tager udgangspunkt i én af de mest traumatiske begivenheder i det franske samfund i nyere tid: terrorangrebet i Paris den 13. november 2015.

Kort tid efter den store tragedie, der kostede 130 mennesker livet og efterlod det franske samfund i en kollektiv sorg, ivaerksatte en raekke af landets førende hjerne- og hukommelsesforskere et omfattende projekt for at kortlaegge franskmaendenes hukommelse omkring angrebet.

Unik mulighed for nye detaljer

Inden for de seneste år er der blevet lavet interviews og foretaget videnskabelige prøver med 1.000 franskmaend, som hver isaer fik terrorangrebet ind på livet. Projektet betragtes som ét af de største nogensinde inden for hukommelsesforskning.

Ud over den del af forskningen, som fokuserer på, hvordan menneskets hukommelse udvikler sig over tid, er 175 af deltagerne også blevet udsat for neuropsykologiske tests.

Det er herigennem, at forskere nu forsøger i endnu højere grad at forstå, hvad der praecis sker i menneskers hjerner, når det handler om at håndtere traumatiske minder.

Anne Scharling Rasmussen, lektor og hukommelsesforsker ved Aarhus Universitet, fortaeller, at forskningen på baggrund af terrorangrebene er en unik mulighed for at komme endnu mere i detaljen med, hvad der sker i hjernen hos mennesker, der udsaettes for traumatiske oplevelser.

»Vi ved, at folk lider, når de oplever meget voldsomme begivenheder, men vi har svaert ved at undersøge det i laboratorier, fordi vi ikke bare af os selv kan udsaette folk for traumer. Når der sker så voldsom en ting som et stort terrorangreb, der berører mange mennesker, har man som forsker mulighed for at undersøge effekten på en relativ ensartet population,« forklarer hun. Forskningen tog fart i 2016, og de første resultater fra undersøgelserne blev for nylig trykt i det anerkendte forskningsmagasin Science.

Kort fortalt konkluderer de franske forskere, at hjernens evne til at undertrykke minder i at dukke ufrivilligt op er altafgørende, hvis et menneske på en positiv måde skal formå at bearbejde traumatiske oplevelser.

Indtil nu har man i saerlig grad fokuseret på, at vedvarende smertefulde minder er forbundet med en dysfunktion i hukommelsen. Men de praecise mekanismer i hjernen har man vidst forholdsvis lidt om. For at tage et eksempel vil det svare til en ridset vinylplade, som bliver ved med at spille de samme musikbrudstykker (dårlige minder) igen og igen.

Hjaelp til ny behandling

De franske forskere har nu en hypotese om, at de vedvarende billeder og tanker, der presser sig på, er forbundet med en dysfunktion i selve hjernenettet, som styrer hukommelsen. For at bruge eksemplet fra tidligere, svarer det altså til, at det er armen på pladespilleren, der kontroller, hvilke minder der skal afspilles. Og det er den ”arm” – dvs. hjernenettet – som ikke fungerer optimalt hos de mennesker, som udvikler PTSD.

»Hvis vi tager eksemplet med en bils bremser, så er det ikke det at bremse, altså at undertrykke vores minder, som er problemet, men at bremsesystemet er i stykker,« siger Pierre Gagnepain, der har stået i spidsen for forskningsprojektet.

102 overlevende fra angrebet i Paris er indgået i forsøget, heraf 55, som lider af PTSD. Deres resultater er blevet sammenlignet med 73 personer, som ikke har vaeret taet på terrorangrebet.

PTSD-patienterne viser således tydelige tegn på et svaekket hjernenet og kan dermed ikke styre minderne, der bliver ved med at poppe op i deres tanker, mens dem uden PTSD har bevaret et robust hjernenet og dermed evnen til at holde de dårlige minder på afstand.

Ifølge Anne Scharling Rasmussen er studiet netop interessant, fordi det rummer en »ny og enorm detaljerigdom«.

»Forskerne er helt nede i detaljen med nogle meget specifikke undersøgelser af hjernen, som er med til at kortlaegge menneskers robusthed over for traumer,« forklarer den danske hukommelsesforsker.

»Forskningen er meget specifik omkring, hvilke områder inde i hjernen der er involverede og påvirkede. De har kortlagt det på helt en ny måde,« siger hun.

De franske forskeres håb er, at den nye viden om menneskehjernens reaktion kan føre til nye former for behandling af personer, som lider af PTSD eller andre stressrelaterede reaktioner efter traumatiske oplevelser.

Det kan både vaere i forhold til den psykologiske behandling af patienter, men også den medicinske, uddyber Anne Scharling Rasmussen.

»Det kan for eksempel vaere med til at udvikle en mere praecis form for medicin, som måske kan hjaelpe i forhold til disse kontrolmekanismer,« lyder det.