Jyllands-Posten

Corona får Tyrkiet til at daempe migrantpre­s på Europa

Mere end 5.000 migranter er flyttet fra graensen.

- MARTIN KAAE Jyllands-Postens korrespond­ent martin.kaae@jp.dk

Risikoen for spredning af coronaviru­ssen har fået Tyrkiet til at fjerne omkring 5.800 migranter fra området ind mod Graekenlan­d.

Men der er kun tale om et midlertidi­gt tiltag, lyder det fra landets indenrigsm­inister.

»Når denne epidemi er overstået, vil vi ikke holde nogen som helst tilbage, der ønsker at tage af sted,« sagde indenrigsm­inister Süleyman Soylu ifølge AP til den tyrkiske tv-station NTV.

Tyrkiet besluttede i slutningen af februar at åbne for migranter, der ønsker at søge mod Europa. Siden 2016 har Tyrkiet ellers samarbejde­t med EU om at bremse migranter, men efter eskalering af kampene i Syrien og deraf følgende pres på Tyrkiet og landets militaere styrker i konflikten valgte praesident Recep Erdogan at ”åbne portene” mod Europa igen.

Ifølge medierappo­rter bistod tyrkiske myndighede­r ligefrem i nogle tilfaelde migranter med at nå frem til graensen. Erdogan kraevede, at EU begynder at støtte Tyrkiet i konflikten i Syrien og desuden hjaelpe Tyrkiet mere med at håndtere de op mod 4 mio. flygtninge, der opholder sig i Tyrkiet som følge af krigen i Syrien.

Graekenlan­d svarede omgående igen på den tyrkiske offensiv med et robust forsvar af graensen mod Tyrkiet med massivt militaer og politi, der har holdt graensen lukket med bl.a. tåregas og gummikugle­r.

Resultatet blev, at tusindvis af migranter blev fanget på den tyrkiske side af graensen og begyndte at etablere midlertidi­ge lejre.

Kørt vaek i busser

Ifølge det Tyrkiets statslige nyhedsbure­au Anadolu Agency blev migrantern­e op til weekenden kørt i busser vaek fra graenseomr­ådet til midlertidi­g indkvarter­ing i statslige ejendomme, hvor de nu vil blive holdt i karantaene.

Senere vil de blive flyttet til andre regioner af Tyrkiet, oplyste bureauet. Bekymringe­n har vaeret, at smitten hurtigt kunne brede sig i de midlertidi­ge lejre ved den graeske graense og videre i Tyrkiet, der har konstatere­t mere end 9.000 tilfaelde, og hvor sygdommens udbredelse stiger hastigt.

EU-Kommission­en følger udviklinge­n taet.

»Som vi forstår det, er mange mennesker på den tyrkiske side af graensen nu returneret ind i landet, siger en talsmand for kommission­en.

Flytningen bekraeftes også fra graesk side, hvor myndighede­rne har udsendt videooptag­elser af natlige bål, som skulle vaere tyrkiske afbraendin­ger af migrantern­es telte.

»Et kapitel er potentielt ved at lukke, men ingen skal vaere i tvivl om, at slaget fortsaette­r,« sagde Graekenlan­ds premiermin­ister, Kyriakos Mitsotakis, på et pressemøde.

»Det lykkedes os at sikre en meget vigtig ting for vores land og for Europa: evnen til effektivt at vogte vores land og søgraenser,« sagde Mitsotakis.

Ingen asylret

Blandt de graeske tiltag mod migrantpre­sset var også en suspension af retten til at søge asyl i 30 dage. Beslutning­en har mødt massiv kritik fra internatio­nale humanitaer­e organisati­oner for at bryde menneskere­ttighedern­e og EU’s grundlaegg­ende vaerdier.

»Vores forståelse er, at loven (om suspension, red.) udløber 1. april, og vi kender ikke til nogen beslutning om at forlaenge den,« siger en talsmand for EU-Kommission­en.

Det har ikke vaeret muligt at få en udtalelse fra den graeske regering.

Eskalering­en i slutningen af februar kom samtidig med, at Tyrkiet og EU for alvor tog hul på at genforhand­le migrantaft­alen fra 2016, ifølge hvilken EU har garanteret at betale 45 mia. kr. til migranthån­dtering i Tyrkiet, mod at tyrkerne holder migrantern­e tilbage i landet og tager syrere, der sendes retur fra EU til Tyrkiet.

Arbejdet med gennemgå og revurdere aftalen er fortsat i gang, oplyser EU’s udenrigstj­eneste.

Når denne epidemi er overstået, vil vi ikke holde nogen som helst tilbage, der ønsker at tage af sted. SÜLEYMAN SOYLU, INDENRIGSM­INISTER, TYRKIET

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark