»Jeg må haerde mig, se virkeligheden i øjnene«
Det er fortaellerens kompromitterede blik på naziregimet, der er den helt store kvalitet ved Kirsten Thorups roman om HitlerTyskland anno 1942.
Har man som jeg en forkaerlighed for den historiske roman, er Kirsten Thorups ”Indtil vanvid, indtil døden” gefundenes Fressen, som man siger syd for den lukkede danske graense.
Det er her, romanen finder sted: München i efteråret 1942. Midt i Det Tredje Riges hjerteland, lige før nazisternes krigslykke endegyldigt vender.
Hertil ankommer romanens fortaeller og hovedperson, den 33-årige danske kvinde Harriet.
Hendes mand, Gerhard, har vaeret frivillig ved østfronten (han er dog ikke nazist som sådan, men først og fremmest antibolsjevik, insisterer Harriet, der forsøger at holde sig på afstand af alt det ideologiske). Nu er han faldet i kamp, og den unge mor er nybagt enke og efterladt til dagligdagen blandt den tyske repraesentation i København samt familiens to sønner for at komme til haegterne hos Gerhards venner – den højtstående officer Klaus og hans danske hustru, Gudrun.
Midt i suppedasen
Romanens helt store kvalitet er, at den udfolder sit portraet af naziregimets mareridtsagtige virkelighed via et blik, der langtfra indtager en flatterende position i historiens suppedas.
På den ene side er Harriet ganske vist romanens klartseende vidne til den dehumaniserende brutalitet, som gennemsyrer HitlerTyskland,
og som også traenger ind i hendes vaerters – det ariske praemiepar Klaus und Gudrun – pragtvilla, hvor skeletter langsomt, rystende og plotmaessigt effektivt sniger sig ud skabene.
Men på den anden side er der ikke tale om et helteportraet eller modstandsdannelsesfortaelling. Den skarpe, begavede Harriet taler givetvis momentvis magten imod, men er også fanget af loyaliteten til sin afdøde mand og nødvendigheden af – isaer da frygten for ikke at kunne vende hjem melder sig – at kunne begå sig i dette miljø, at spille spillet.
Det er ikke kønt. Men det er uhyre naervaerende og trovaerdigt, frygteligt menneskeligt. Det samme er f.eks. glimtene af genuin sympati med den på mange måder afskyvaekkende karakter Gudrun, der netop glimtvis viser sig som (endnu) et offer for den ideologi, hun selv er hårdhaendet baerer af.
Isnende konsekvens
Fornemmelsen af at vaere fikseret i historiens malmstrøm formidles overbevisende af romanens formelle greb. ”Indtil vanvid, indtil døden” baeres således frem af korte, telegramagtige saetninger, hvor konkrete observationer og (modsatrettede) refleksioner kvaernende følger hinanden. Her f.eks. beskrivelsen af en tur i biografen:
»Krigspropaganda, som man forventer. Det benytter alle parter sig af. Soldaterne kører kanonerne i stilling til fronten. Vader heroisk i knaehøj sne og 40 kuldegrader. De unge maend udstråler styrke og handlekraft. Ansigtstraekkene er blonde og skarptskårne (…) Jeg har set Wochenschau i biograferne derhjemme. Hernede føles billederne mere påtraengende, mere 1:1. Jeg må haerde mig, se virkeligheden i øjnene. Se den, som den er, for krigsheltene, der ofrer sig i kampen mod bolsjevismen.«
Det er ikke smukt eller sofistikeret, men kraftfuld, påtraengende og foruroligende prosa. Den gennemstrømmer hele bogen. Der er få afsnit, ingen kapitelinddelinger; det er romanen som en insisterende tekstblok.
Det kan lyde drøjt, men er faktisk ekstremt effektivt og medrivende. Det skyldes først og fremmest styrken i bogens miljø- og personskildringer. F.eks. kunne man skrive meget mere om romanens enormt staerke katalog af bipersoner, f.eks. de tvangsdeporterede østarbejdere, der traeller i villaen, og hvis skaebne staerkt og glimtvis optegnes, samtidig med at de aldrig får lov til at udfolde sig til karakterer med samlende udviklingsbaner; de forsvinder bare, glider ud i glemslen, går under.
Det er sjaeldent isnende og konsekvent. Det samme kan siges om ”Indtil vanvid, indtil døden” som sådan.
ROMAN