Ministre og KL-formand: Vi skal passe ekstra på udsatte og sårbare børn i denne tid

Alle børnefamilier befinder sig lige nu i en ekstraordinaer situation. Udfordringen med at give børnene en meningsfuld dag i alle de timer, de normalt ville blive udfordret i daginstitutioner og skole, er nok en mundfuld for de fleste.

For udsatte og sårbare familier kan nedlukningen af skoler og daginstitutioner for at inddaemme coronavirus vaere dråben, der får baegeret til at flyde over. Sygdom, misbrug eller andre problemer i hjemmet kan gøre denne tid for svaer for nogle børn. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund spaender et sikkerhedsnet ud under disse børn. De må og skal ikke blive tabt på gulvet.

Overalt i landet gør kommunerne en stor indsats for at finde løsninger, så alle børn og deres familier kommer godt igennem coronakrisen.

Og mange initiativer er allerede taget, også fra regeringens side. Blandt andet er det sikret, at børn med helt saerlige sociale, paedagogiske eller behandlingsmaessige behov kan blive i deres dagtilbud eller undervisningstilbud.

Der vil typisk vaere tale om børn og unge, som har et kritisk behov for at vaere i et kendt miljø, hvor et professionelt socialfagligt og paedagogisk personale varetager nødvendige funktioner over for barnet, og hvor det vil vaere til alvorlig skade for barnet eller den unge at blive sendt hjem.

Og så er der børn, hvor problemer i hjemmet fylder så meget, at de har brug for et afbraek i hverdagen. For mange sårbare foraeldre, som normalt godt kan løfte foraeldrerollen, når børnene er i skole om dagen, kan denne ekstraordinaere situation få korthuset til at vaelte.

Derfor skal laerere, paedagoger, socialrådgivere og PPR i kommunerne vaere saerligt opmaerksomme på de børn, som i forvejen har det svaert derhjemme, og de skal handle, hvis der er brug for ekstra redskaber til at beskytte barnet godt nok.

Kommunerne har etableret nødpasning over hele landet. Men nødpasningen er ikke kun for de børn, hvis foraeldre har en kritisk samfundsfunktion.

Nødpasningen er også en mulighed for udsatte børn. Det kan f.eks. vaere børn, hvor der er en bekymring for, at foraeldrene ikke kan varetage børnenes daglige behov f.eks. pga. misbrug hos foraeldrene eller psykisk sygdom.

Der vil også vaere aeldre børn og unge, som har det svaert, og som ikke er i stand til at tage vare på sig selv i det tidsrum, de normalt går i skole.

Dem er kommunerne også meget opmaerksomme på.

Skoler eller institutioner skal vaere i løbende kontakt med børn og unge, som ikke får den nødvendige støtte hjemme til for eksempel at deltage i fjernundervisning, og de skal sikre, at børnene får ekstra støtte i en uvant tid, hvor de ikke skal møde fysisk op i skole.

Det beror på en individuel vurdering af behovet for at komme vaek fra hjemmet. Med laererne, paedagogerne og sagsbehandlernes opmaerksomhed, kommunernes tiltag om nødpasning også til børn over ni år og skolernes og dagtilbuddenes løbende kontakt med udsatte børn og unge vil vi sikre, at ingen børn lider unødigt under coronakrisen.