Massiv desinformationskampagne udgår fra Beijing: Bodsgang og uansvarlighed
Til historien hører også, at spanske myndigheder har opdaget fejl i kinesisk bygget testudstyr, der har en langt lavere praecision end forventet.
Mens covid-19 saetter sig fast i Europa og truer vores sundhedssektorer med sammenbrud, fremhaeves Kina nu som et foregangsland i håndteringen af virussen og roses for sine donationer af medicinsk udstyr til nødstedte lande, herunder også Danmark. Det har ledt til argumentet om, at Kina nu er ved at tilegne sig blød magt ved at opføre sig som en ansvarlig stormagt.
Men argumentet lider imidlertid af en korttidshukommelse og skriver sig ind i den massive desinformationskampagne, der udgår fra Beijing i disse dage.
Den kinesiske stats håndtering af covid-19 var fra start iklaedt samme uansvarlighed som den sovjetiske håndtering af Tjernobyl-ulykken. Den instinktive reaktion fra begge autoritaere regimer var at daekke over ulykken, naegte at der var noget galt og udsaette deres borgere for unødig fare.
De få kinesiske borgerjournalister og laeger, der turde stå frem, advare mod virussen og dokumentere Wuhans sammenbrudte sundhedsvaesen, er i dag enten forsvundet eller blevet retsforfulgt. De kinesiske borgeres harme over deres regerings håndtering af covid-19 er fuldt berettiget.
De drakoniske tiltag, der efterfølgende blev indført i Wuhan- og Hubei-provinsen, kommer både som konsekvens af covid-19-smitteraten, men også de kinesiske myndigheders indledningsvise negligering af udbruddet. Et studie fra University of Southampton estimerede, at havde Kina ageret tre uger tidligere, ville tilfaelde af covid-19 have vaeret reduceret med 95 pct.
Nedlukning af en millionby, en uset brug af den masseovervågning, sammensvejsning af folks hoveddøre eller tvangshospitaliseringen af potentielle smittede vidner ikke om forbilledlig krisehåndtering. Nok snarere vidner det om de nødløsninger, man var tvunget til at komme med i manglen på netop forbilledlig krisehåndtering.
Samtidig er der kommet flere indikationer på, at de officielle kinesiske data om faldende smittespredning ikke er retvisende, hvilket kan få konsekvenser for de regnemodeller, andre lande bruger for at navigere i covid-19-krisen.
Selv om den kinesiske stat ikke står med ansvaret for virussens fødsel, står Beijing med hovedansvaret for, at virussen har spredt sig til resten af verden og nu er en pandemi. Covid-19 har indtil videre kostet over 13.000 menneskeliv uden for Kinas graenser og risikerer nu at drive verden ud i en økonomisk krise af historiske dimensioner.
Et af de hårdest ramte lande uden for Kina er Italien, hvis sundhedsvaesen i Lombardiet vakler, og hvis økonomiske drivkraft nu er slået ud.
Her har Kina nu fløjet medicinsk udstyr og personale til, hvilket er blevet tolket som den kinesiske ansvarlighed, der måtte traede til, hvor Europa fejlede.
Selv om EU desvaerre har vaeret smerteligt sløv, står den fortaelling nu i kontrast til ECB’s netop affyrede økonomiske bazooka, der nu redder den italienske og europaeiske økonomi.
Selv om behovet for den kinesiske hjaelp er stort, skal man vaere påpasselig med at forveksle bodsgang med den ansvarlige lederrolle.
Til historien hører også, at spanske myndigheder har opdaget fejl i kinesisk bygget testudstyr, der har en langt lavere praecision end forventet.
Denne bodsgang skal også ses som et led i en større kamp om narrativet omkring covid-19. Kinesiske desinformationskampagner forsøger at undsige Beijing ansvaret for den nuvaerende pandemi ved bl.a. at haevde, at virussen kommer fra Italien.
Andre eksempler er udtalelser fra talsmaend fra det kinesiske udenrigsministerium, som puster til konspirationsteorier om, at virussen er et biologisk våben udviklet af det amerikanske forsvar. Teorier, som selv den kinesiske ambassadør i USA har måtte tage afstand fra.
Selv om behovet for den kinesiske hjaelp er stort, skal man vaere påpasselig med at forveksle bodsgang med den ansvarlige lederrolle.
Det udenrigspolitiske begreb blød magt består af den magt og indflydelse, et land opnår, qua hvor attraktivt det er for andre lande og deres befolkninger.
Grundet sine jaevne brud på menneskerettigheder, sin autoritaere styringsform, sin håndtering af demokratiske bevaegelser og aggressive udenrigspolitik har Kina haft svaert ved at fremstå som et attraktivt alternativ til den vestlige model på den globale scene.
Begrebets ophavsmand Joseph Nye har argumenteret for, at Kina grundlaeggende har misforstået begrebet og derfor ikke kan opnå blød magt – dermed ikke sagt at kinesisk blød magt er umuligt på sigt.
Med dette bagtaeppe af uansvarlighed og desinformationskampagner fremstår argumentet om kinesisk blød magt som følge af Beijings håndtering af covid-19-pandemien historieløst og malplaceret. Selv om vi befinder os i en krise og ikke bør afslå hjaelp, skal vi ikke forveksle bodsgang med det at vaere et forbillede.