Støtten øges: Små og mellemstore virksomheder efterlyser endnu mere

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at øge støtte til virksomheder, der sender medarbejdere hjem med løn i stedet for at fyre dem.

Der var tilfredshed hele vejen rundt, da regeringen og arbejdsmarkedets parter mandag på et pressemøde praesenterede en mere attraktiv model for lønkompensation.

Men det er ikke alle steder i erhvervslivet, at pakken bliver modtaget med samme begejstring.

I Ledernes Hovedorganisation har formand Svend Askaer f.eks. svaert ved at forstå, hvorfor der skal vaere forskel på, hvor meget virksomhederne får refunderet, alt efter om der er tale om en funktionaer eller ej.

»Jeg har svaert ved at forstå den forskel,« siger han.

»Det danske arbejdsmarked består af meget andet end timelønnede, og det er lige så vigtigt at kunne fastholde højtuddannede, funktionaerer og ledere i den situation, vi har i dag,« siger han.

Det er blot to uger siden, at regeringen og arbejdsmarkedets parter praesenterede den første trepartsaftale om lønkompensation.

Modellen betød, at arbejdsgivere kunne beholde ellers fyringstruede medarbejdere med støtte fra staten på 75 pct. af lønnen op til 23.000 kr. om måneden. For timelønnede var satsen imidlertid 90 pct. af lønnen op til 26.000 kr. om måneden.

Siden er aftalen blevet justeret med øget fleksibilitet, ligesom der nu skelnes mellem funktionaerer og ikkefunktionaerer.

Ordningen blev åbnet onsdag i den forgangne uge, og siden har over 11.000 virksomheder søgt om lønkompensation, fortalte finansminister Nicolai Wammen på pressemødet.

Forbedret model

Men samtidig er antallet af ledige steget med rekordfart, og undervejs har Dansk Erhverv efterlyst en forbedret model. Senest meldte Venstre sig på banen i weekenden og foreslog en model med lønkompensation på helt op til 45.000 kr. om måneden.

Det mundede mandag ud i en ny trepartsaftale, hvor parterne aftalte, at der nu skal udbetales kompensation på op til 30.000 kr. om måneden, uanset om det er funktionaerer eller ej.

Procentsatserne på henholdsvis 75 pct. for funktionaerer og 90 pct. for ikkefunktionaerer er stadig de samme.

I SMVdanmark er vicedirektør Jakob Brandt skuffet over, at graensen landede på de 30.000 kr. om måneden. Den burde have vaeret højere, mener han.

Derudover efterlyser han mere fleksibilitet i ordningen.

»Det er naturligvis positivt, at graensen er sat op til 30.000 kr., men vi havde nok forventet et større fokus på de små og mellemstore virksomheder, og dette redder dem ikke,« siger Jakob Brandt.

Han mener, at der burde åbnes for, at medarbejdere kan arbejde i et vist omfang, mens virksomhederne får lønkompensation.

Det kunne for eksempel vaere i et omfang, så det svarer til den andel af lønnen, som virksomhederne stadig selv skal finansiere.

Den nye ordning blev praesenteret af finansminister Nicolai Wammen, beskaeftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen, erhvervsminister Simon Kollerup, formand for Fagbevaegelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard, HK-formand Kim Simonsen, DIdirektør Lars Sandahl Sørensen,

DA-direktør Jacob Holbraad og direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen.

Tilbagevirkende kraft

Den gaelder med tilbagevirkende kraft, og derfor udtrykte Kim Simonsen et håb om, at nogle af de virksomheder, der allerede har varslet fyringer, vil traekke fyringssedlerne tilbage til fordel for at sende medarbejderne hjem med støtte fra staten i stedet.

Alle erklaerede sig tilfredse med aftalen − også Brian Mikkelsen, der adskillige gange har talt for flere og større hjaelpepakker.

»Vi vaelger at se glasset som halvt fyldt i stedet for halvt tomt, for denne aftale vil hjaelpe rigtig mange virksomheder og medarbejdere,« sagde Brian Mikkelsen.

I en efterfølgende pressemeddelelse påpegede Dansk Erhverv dog, at der også fremover vil vaere behov for at styre og justere hjaelpepakker for at holde hånden over erhvervslivet.

Oprindeligt havde regeringen afsat 3,8 mia. kr. til lønkompensationsordningen. Det tal er nu opjusteret til 4,6 mia. kr., men tallet er forbundet med stor usikkerhed.

Nicolai Wammen sagde, at han som finansminister var i den lidt specielle situation, at han håbede, at der bliver brugt så mange penge som muligt.

»Det vil vaere udtryk for, at det er en rigtig stor succes. Hver gang en virksomhed søger om lønkompensation, så er det en virksomhed, der redder et eller flere job. I nogle tilfaelde har vi set virksomheder, der har sendt flere tusinde medarbejdere hjem med lønkompensation,« sagde han.

Lars Sandahl Sørensen fra DI sagde, at ordningen om lønkompensation faktisk er gjort mere fleksibel, så den kan bruges i forbindelse med rotation af medarbejdere.

Samtidig vil de nye beløbsgraenser kunne rumme 65 pct. af alle funktionaerer i Danmark samt 75 pct. af de timelønnede, sagde han.

Det er naturligvis positivt, at graensen er sat op til 30.000 kr., men vi havde nok forventet et større fokus på de små og mellemstore virksomheder, og dette redder dem ikke. JAKOB BRANDT, VICEDIREKTØR, SMVDANMARK

Alternativet er vaerre

Da Erhvervsstyrelsen åbnede for ansøgninger i den forgangne uge, skabte det et stort pres på styrelsens it-systemer. Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup har styrelsen arbejdet i døgndrift for at blive klar, og de første penge er allerede blevet udbetalt, sagde han.

Styrelsen er gået i gang med at rekruttere op til 500 medarbejdere, der skal administrere flere hjaelpepakker, hvoraf lønkompensationen kun er en lille del.

I denne uge åbnes der for kompensation til selvstaendige, og senere følger en ordning, hvor kriseramte virksomheder kan få støtte til faste udgifter. De to ordninger forventes at koste henholdsvis 10 og 40 mia. kr.

Danmark står i en helt ekstraordinaer situation, påpegede Nicolai Wammen, der sagde, at regeringen var helt på det rene med, at det kommer til at koste mange penge. Men alternativet er vaerre.