Moody’s: Det globale bilsalg vil dykke 14 pct. i år
En femtedel af bilsalget i Europa ventes at forsvinde.
Bilindustrien bliver et af de største ofre for coronakrisen og den recession, som den har udløst.
Allerede inden krisen ramte, var der udsigt til et fald i det globale bilsalg primaert som følge af omstillingen til elbiler. I dag tegner billedet langt vaerre, konstaterer kreditvurderingskoncernen Moody’s Investors Service.
Det globale bilsalg vil i år falde med ca. 14 pct., og formentlig vil salget stige i 2021, men det afhaenger af, hvor laenge coronakrisen varer.
»Vores seneste prognose er blot en måned gammel, og den taler om en salgsnedgang på 2,5 pct. i år. At vi nu forventer et dyk på 14 pct., afspejler et staerkt coronarelateret fald i efterspørgslen,« forklarer Falk Frey, senior vicedirektør i kreditvurderingskoncernen Moody’s.
Nedturen
De globale perspektiver er dystre, men endnu vaerre tegner det for Europa.
Her venter Moody’s, at bilsalget vil falde 21 pct. Det svarer til et dyk på 3,3 mio. biler. Til sammenligning solgte Volkswagen-koncernen
(VW) 3,7 mio. biler i Europa i 2019.
I Kina, der er verdens største bilmarked, forventer Moody’s en salgsnedgang på 10 pct. I USA forudses et dyk på 15 pct. og i Japan et fald på 8 pct.
I alle dele af verden er det ikke kun bilproducenterne, der vil blive ramt, men også underleverandørerne. Alene VW, der er verdens største bilproducent, har omkring 40.000 underleverandører.
Samlet set er bilindustrien Europas største private arbejdsgiver.
»Europa er i øjeblikket den del af verden, der er hårdest ramt af coronavirus. Vi forventer, at Europa i år vil opleve et økonomisk tilbageslag på 2,2 pct., og det er til dels på den baggrund, at vi forventer, at en femtedel af salget vil forsvinde,« forklarer Falk Frey.
»En medvirkende forklaring er, at bilproducenterne i Europa mod slutningen af 2019 med betydelige rabatter solgte ud af bilmodeller, der udfases for bedre at kunne honorere de nye graensevaerdier for udledning på 95 gram CO2 pr. kilometer, som gaelder fra modelåret 2021,« føjer han til.
Moody’s forventer en salgsfremgang i 2021, der dog vil vaere afhaengig af pandemiens varighed samt omfanget af de finanspolitiske hjaelpepakker, som er meldt ud i hovedparten af de europaeiske lande.
Vaeksttabet
Den økonomiske nedtur bliver brutal, viser netop offentliggjorte beregninger fra industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation OECD, som generalsekretaer Angel Gurría på et videomøde har praesenteret for G20-landenes stats- og regeringschefer.
For hver måneds nedlukning vil den verdensøkonomiske vaekst falde med 2 procentpoint. Turistindustrien alene vil sine steder opleve et tilbageslag i 2020 på op til 70 pct. Hovedparten af G20-landene vil havne i recession.
»De høje omkostninger i sundhedssektoren i dag er nødvendige for at undgå endnu mere tragiske konsekvenser og endnu større skader på vores økonomier i morgen,« lyder budskabet fra Angel Gurría, der fortsaetter:
»Millioner af døde og et kollaps i sundhedssystemet vil decimere os finansielt og som samfund, hvorfor regeringernes førsteprioritet skal vaere inddaemning af pandemien og at redde menneskeliv.«
Moody’s tager i sine kreditvurderinger indtil videre til grund, at G20-landene under ét i år vil opleve en økonomisk vaekst på minus 0,5 pct., der vender til en vaekst i 2021 på 3,2 pct.
Industrilandene i G20 vil under ét se en økonomisk vaekst på minus 2,0 pct. i år, mens udviklingslandene i G20 anført af Kina under ét vil få en vaekst på 1,9 pct.
Den hårdeste medfart kommer i 1. halvår, hvor Moody’s venter et økonomisk tilbageslag på 5,4 pct. i Tyskland; 4,5 pct. i Italien; 3,9 pct. i Storbritannien; 3,5 pct. i Frankrig og 3,9 pct. i USA.
At Tyskland vil få et større tilbageslag end Italien, skyldes ikke mindst de dystre perspektiver for bilindustrien.
Kreditvaerdigheden
Hvor hårdt krisen allerede kradser i bilindustrien, understreges af, at VW har bedt Den Europaeiske Centralbank (ECB) om – som led i det bebudede opkøbsprogram – at købe kortfristede obligationer direkte fra de store koncerner, der udsteder dem.
I lighed med hovedparten af bilindustrien på verdensplan har VW lukket sine fabrikker.
Der saelges fortsat biler, men enten er de allerede ude ved forhandlerne eller undervejs. Nye ordrer kan ikke effektueres, før nedlukningen ophører, og det rammer VW’s pengestrøm.
ECB har bebudet at ville foretage støtteopkøb af statsog erhvervsobligationer for op til nominelt 750 mia. euro.
VW’s koncerndirektion har bemyndigelse til at udstede kortfristede vaerdipapirer på op til nominelt 15 mia. euro. Hertil kommer andre små 10 mia. euro, der kan udstedes i forbindelse med finansiering af bilkøb.
Disse beløb skal ses, i forhold til at markedet for erhvervsobligationer i euroland er på 1.400 mia. euro. Herudover har VW kreditlinjer i store banker på tilsammen 20 mia. euro. Koncernen har en halv million ansatte i Europa, og uden hel eller delvis lønkompensation fra de statslige hjaelpepakker står VW med en stor regning.
I USA har de to største bilproducenter, General Motors (GM) og Ford Motor Company, tilsammen trukket 16 mia. dollars fra deres kreditlinjer.
Ford er i denne uge sat under yderligere pres, idet såvel Moody’s som S&P Global har saenket koncernens kreditvaerdighed til BB+.
Dermed er Ford blevet rykket ned under den såkaldte investeringsgraense, der hos S&P Global ligger mellem karaktererne BBB÷ og BB+ og hos Moody’s mellem Baa3 og Ba1.
I de finansielle markeder betegnes en udsteder, der rykkes ned under investeringsgraensen, som ”en falden engel”. I praksis betyder det, at Fords udestående obligationsgaeld på 36 mia. dollars nu klassificeres som ”højrisikopapirer”.
Mange institutionelle investorer må ikke eje vaerdipapirer, herunder erhvervsobligationer, der ligger under investeringsgraensen, og de vil derfor vaere tvunget til at afvikle deres beholdninger af Ford-obligationer.
Erhvervsobligationer udstedt af koncerner med karakteren BB+/Ba1 handles for tiden til en effektiv rente mellem 8 og 9 pct.