Foraeldre, Bupl og DI efterlyser plan for børnepasning

Pasning er »en kritisk faktor« for arbejdsmarkedet, siger en professor.

Hvem skal passe jobbene, hvis ingen kan passe medarbejdernes småbørn? Det spørgsmål står tilbage, efter at statsminister Mette Frederiksen mandag talte om en mulig gradvis genåbning af det danske samfund efter påske.

For det er uvist, hvad der skal ske med landets daginstitutioner, som i tre uger alene har leveret nødpasning, mens coronaepidemien har sat samfundet i stå. Derfor efterlyser både foraeldre, paedagogernes fagforening, Bupl, og Dansk Industri (DI) nu en nøje gennemtaenkt – men først og fremmest sundhedsfagligt forsvarlig – plan.

»Virksomhederne er afhaengige af, at deres medarbejdere kan få passet deres børn,« siger DI-direktør Kent Damsgaard og understreger betydningen af, at regeringen taenker i helheder.

»Hvis man kun åbner helt op i visse sektorer, kan det betyde, at der ikke er kunder, leverandører eller medarbejdere, fordi de skal vaere hjemme og passe børn.«

Et eksempel på »de forbundne kar«, som Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, kalder dem, er skolerne. Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal har konstateret, at skolerne får svaert ved at genåbne og kalde laerere på arbejde efter påske, hvis ikke de har pasning til deres børn.

Henning Jørgensen betegner institutionerne som »en kritisk faktor« for store dele af det danske arbejdsmarked.

»Jo mindre, der bliver lukket op for institutionerne, jo mere vil det haemme, at der kommer gang i samfundet, og jo laengere tid vil det tage at komme tilbage til normal aktivitet og produktivitet på arbejdsmarkedet,« siger han.

I Foraeldrenes Landsforening opfordrer formand Signe Nielsen regeringen til at taenke sig rigtig godt om.

»Man kan ikke sende folk på arbejde igen uden ordentlig pasning til små børn. Det haenger ikke sammen,« siger hun og forudser en stor »pukkel« i institutionerne.

»Børnene har vaeret vaek fra kendte voksne så laenge, at de mindste skal begynde forfra og indkøres på ny. De skal kunne vaere i institution kontinuerligt, ikke blot hver anden dag eller lignende.«

Hvad med smitterisiko?

Bupl kraever en central aftale om, hvordan genåbningen helt praecist skal foregå og helt klare og firkantede sundhedsfaglige retningslinjer for bl.a. størrelsen af børnegrupperne, hvordan børnene skal afleveres og skaerpede krav om hygiejne og vaernemidler som f.eks. håndsprit, kitler og udluftning. Samtidig skal der vaere retningslinjer for, når børn bliver syge.

»Paedagogerne er frontpersonale, som skal have den samme sikkerhed og tryghed som de ansatte i sundhedsvaesenet. Der vil vaere en saerlig smitterisiko, som vi skal minimere,« siger Bupl-formand Elisa Rimpler.

Jyllands-Posten har spurgt Børne- og Undervisningsministeriet, hvordan planen for genåbning af daginstitutioner ser ud, og hvordan regeringen vil tackle de udfordringer, som foraeldre, paedagoger og DI skitserer.

»Det er endnu for tidligt at vaere konkret. Når der foreligger en plan for genåbningen, vil den blive meldt ud,« svarer ministeriet i en mail.