Partier presser på for en grøn kickstart efter krisen
Hurtigere planer for havvindmøller. Ladestandere til elbiler. Energirenoveringer. Ekstra tilskud til at fjerne oliefyret derhjemme. En grøn kickstart skal sparke gang i dansk økonomi, mener partiledere.
Efter en stribe hjaelpepakker, der har skullet afvaerge fyringer og konkurser, barsler regeringen med en ny pakke, en såkaldt kickstart, der skal saette gang i dansk økonomi, når samfundet gradvist begynder at åbne efter påske, sådan som statsminister Mette Frederiksen har bebudet.
Som hun sagde på pressemødet mandag: »Der vil vaere behov for – det er vi ikke i tvivl om – en mere klassisk finanspolitisk stimuli, som skal vaere med til at saette gang i aktiviteten og dermed beskaeftigelsen. Det arbejde går vi nu i gang med sammen med Folketingets partier.«
Finanspolitisk stimuli betyder på almindeligt dansk, at staten pumper penge ud i samfundet for at skabe aktivitet i en økonomi, som ellers er gået i stå.
Arbejdet med at udforme pakken er stadig kun i sin spaede fase i Finansministeriet, men allerede nu lyder det fra flere partier i Folketinget, at sådan en kickstart efter coronakrisen skal bruges på at saette skub i den grønne omstilling.
De Radikale spiller ud med en stribe forslag til de politiske forhandlinger og ønsker bl.a. at give de almene boligforeninger lov til at igangsaette energirenoveringer, afskaffe en afgift på overskudsvarme, give støtte til, at private kan opføre ladestandere til elbiler, og udvide en statslig pulje, der giver tilskud til boligejere, der skrotter deres gamle olie- eller gasfyr.
»Der bliver brug for en markant genstart af Danmark, og den genstart skal vaere grøn. Der er oplagte tiltag, der kan skabe aktivitet i samfundet, og som vi alligevel skulle gennemføre for at nå vores klimamål,« siger politisk leder Morten Østergaard (R).
Han mener, at det haster med at få lavet en politisk aftale – bl.a. belaert af den kickstart, som han selv var med til at gennemføre i Thorning-regeringen, som kort efter sin tiltraeden bl.a. fremrykkede planer om at bygge jernbaner og motorveje. Effekten var til at overse. Året efter kickstarten var vaeksten i dansk økonomi kun 0,2 pct.
»Det tager laengere tid, end man tror, at få gang i de pakker. Derfor appellerer jeg til, at vi griber det politiske momentum til at handle hurtigt,« siger den radikale leder.
To fluer med et smaek
Også Enhedslisten mener, at en ny kickstart skal gøres grøn. Politisk ordfører Pernille Skipper (EL) peger på støtte til energirenoveringer, udskiftning af oliefyr og opførsel af havvindmølleparker.
»Det vil vaere en klog måde at bruge faellesskabets penge, når vi skal kickstarte økonomien. Vi skal ikke bare sende penge ud i et sort hul i form af skattelettelser,« siger hun.
SF-leder Pia Olsen Dyhr konstaterer, at en økonomisk saltvandsindsprøjtning udover at hjaelpe klimaet også skal sikre efter- og videreuddannelse til de mange, der har mistet deres job.
»Vi må erkende, at der er ufaglaerte job, som er forsvundet, og som det ikke er sikkert, at vi får tilbage. Det kan vaere et hotel, hvor man har vaeret rengøringsassistent. Så skal man måske vaere sosu-assistent.«
I den borgerlige lejr foreslår V-formand Jakob Ellemann-Jensen bl.a. at saette gang i statslige byggeprojekter for milliarder ved at genoplive Løkke-regeringens infrastrukturplan for veje og jernbaner og ved at gå hurtigere i gang med at få udbudt de tre havvindmølleparker, som allerede er aftalt politisk.
»Det er en måde at slå to fluer med et smaek. Vi er optaget af, at så få som muligt skal miste jobbet, og hvis man kan gøre det ved at fremskynde nogle grønne investeringer, er det den rigtige vej at gå,« siger han.
De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, siger, at en kickstart skal gøres »så grøn som muligt«:
»Men vi skal altså have mest muligt for pengene, så vi kan få folk tilbage på arbejde og virksomhederne på hjulene igen.«
Havvindmøller løfter ikke meget
Coronakrisens afsmitning på økonomien viser sig med al tydelighed i en ny prognose fra Nationalbanken, som vurderer, at dansk økonomi i år vil skrumpe med mellem -3 og -10 pct. målt på bnp, der opgør et lands samlede produktion. Til sammenligning betød finanskrisen, at bnp faldt med -4,9 pct. i 2009.
På den baggrund vurderer Nationalbanken, at der vil blive »behov for mere traditionel finanspolitisk stimulans, som kan understøtte efterspørgslen, efter at virusudbruddet er kommet under kontrol«.
Det angives ikke, hvor stor sådan en stimulans bør vaere, og det er også for tidligt at vurdere, påpeger Michael Svarer, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og nylig afgået overvismand.
»Lige nu er vi i krigsøkonomifasen, hvor vi gør alt for at reducere omfanget af skaderne. Naeste fase er at tjekke, om de eksisterende hjaelpepakker har huller, og om der er brancher, der har behov for ekstra kunstigt åndedraet. Fase tre er først, når vi har gjort tabene op og kan se, hvad der skal til for at få dansk økonomi på ret køl. Der vil vaere behov for en form for stimuli, og den skal målrettes, men vi mangler et overblik over, hvad der er behov for.«
Michael Svarer forklarer, at staten typisk kan sparke gang i økonomien ved at lette skatter og afgifter eller bruge penge på offentligt forbrug og anlaegsinvesteringer:
»Er der f.eks. behov for hjaelp til de hårdest ramte i restaurations- og hotelbranchen, kan det vaere, at man skal give folk en midlertidig skattesaenkning, så de øger forbruget i Danmark. Ulempen ved skattelettelser er, at nogle vil spare den op. Der kommer offentligt forbrug og investeringer direkte ud at arbejde.«
Michael Svarer finder det fornuftigt at