Når parken er for fuld, ruller politiet ind
Berlinerne hygger sig, så godt de kan – trods coronavirus.
I lørdags var der hele 15 grader. Solen skinnede.
Det var tydeligvis svaert at holde sig inden døre for indbyggerne i midten af Berlin. I hvert fald var der mindst 50, nok naermere 75, mennesker i parken Volkspark am Weinberg, der ligger i midten af byen.
På en helt almindelig, smuk og kåd forårsdag ville stedet have vaeret stopfuldt af kyssende unge, krammende venner og taetsiddende mennesker. Men nu haerger coronavirussen, og den ellers så festglade og sociale hovedstad gør, hvad den kan, inden for de rammer, der nu er udstukket. F.eks. skal man begraense sin faerden i det offentlige rum mest muligt.
Man må maksimalt gå rundt to personer sammen, hvis ikke man er fra samme husstand – og så skal man holde halvanden meter afstand til andre.
Generelt synes jeg, at berlinerne er gode til at overholde reglerne, men også til ikke at gå i panik af frygt for virussen. Da jeg for nylig i hverdagstravlhed havde glemt alt om at holde afstand og var undervejs hen til en fortovskant for at vente på grønt lys, fik jeg et forskraekket blik fra en motionsløber. Øjeblikkeligt blev jeg klar over min forglemmelse, trådte et langt skridt bagud og undskyldte. Løberen, en fyr i 30’erne, grinede og sagde, at formentlig har Tyskland så relativt få tilfaelde af virussen, fordi man i forvejen holder laengere afstand til andre mennesker, end i andre lande.
I en butik i naerheden er der på kjolerne i udstillingsvinduerne haengt skilte, hvor Merkels udskaeldte slogan fra flygtninge-krisen Wir schaffen das (det klarer vi), er gentaget. På parkeringsskilte og andre overflader på gaderne, har en eller anden haengt A4ark-store plakater med teksten Alt bliver godt på både tysk og engelsk. På strategiske steder kan man stille mad og haenge tøj til de hjemløse, der er ekstra udsatte i denne tid. Det sidste er måske ikke det smarteste, når man skal bekaempe en virus, der spreder sig med lynets hast.
Måske er vi lidt for afslappede her i byen. For selv de ellers tilbagelaenede myndigheder måtte lørdag traede i karakter. Pludselig rullede en politibil ind i parken, hvor der ellers aldrig er biler. Fra en megafon meddelte de, at man godt må bevaege sig igennem parken, men ikke opholde sig der.
Straks begav vi os imod udgangen. Men idet vi meget langsomt dryssede ud, kom der nye ind i parken. Den nåede aldrig at blive tom.