EU skifter fokus fra smugling af migranter til våben i Middelhavet

Skibe, fly og satellitter saettes ind mod våbentrafik på Middelhavet. Meningen er på ingen måde at redde migranter, understreger EU-top.

Farvel til Sophia. Goddag til Irini.

Bag kodenavnene gemmer sig EU-operationer i Middelhavet, hvor Sophia siden 2015 har haft som hovedformål at bekaempe smugling af migranter til Europa.

I mere end et år har Sophia imidlertid vaeret staerkt haemmet af, at der ikke kunne deltage skibe i missionen. Det skyldtes, at missionens vaertsland, Italien, ikke laengere ville acceptere landsaetning af migranter, der blev reddet undervejs. Dertil kom fundamental uenighed om, hvorvidt EU-skibe på havet har en tiltraeknings-effekt på migranter, fordi kontakten til et skib i Middelhavet vil vaere lig med en adgangsbillet i land i Europa.

Irini betyder fred

Men nu vender EU-skibene tilbage til Middelhavet under navnet Irini. Irini er ikke som Sophia opkaldt efter en pige – Sophia blev i 2015 født på et skib af en migrant efter en redningsaktion – men er det graeske ord for ”fred”.

Fred er Irinis formål, siger EU’s udenrigspolitiske repraesentant, Josep Borrell. Løsningen på det seneste års interne EU-opgør om, hvordan unionen kan vaere til stede på Middelhavet, er fundet i form af en ny hovedopgave; et bidrag til den våbenhvile i Libyen, der blev grundlagt på et møde mellem krigens parter i Berlin tilbage i februar.

Her står det FN-besluttede forbud mod våbentrafik til Libyen centralt.

»En håndhaevelse af FN’s våbenembargo mod Libyen skal føre til en løsning på krisen. Og diplomati kan ikke lykkes, medmindre det bliver bakket op af handling. Irinimissionen bliver en vigtig del af en permanent våbenhvile. Irini skal håndhaeve våbenembargoen, og målet er at stoppe strømmen af våben til Libyen,« sagde Borrell, da han i denne uge briefede journalister om missionen.

Mandat til at borde

Krigsskibene på søen får mandat til at borde andre fartøjer, hvis de mistaenkes for at bringe våben til Libyen. Desuden skal de bl.a. holde øje med oliesmugling.

Fra starten forventes omkring otte skibe, otte fly samt satellitter at vaere aktive, og EU er nu ved at samle tilsagn fra medlemslandene om, hvem der vil bidrage. På forhånd

ALGERIET

500 km

ITALIEN

GRAEKENLAND SICILIEN har Borrell sikret sig tilstraekkelig opbakning til, at missionen kan lanceres.

Ligesom Sophia får Irini italiensk ledelse og hovedkvarter i Rom. Men i hele konstruktionen er en vigtig praemis aendret:

Havret forpligter

Skulle Irini-fartøjer møde migranter i havsnød, så er EU-mandskabet ifølge international havret fortsat forpligtet til at redde dem, selv om det ikke er en del af missionens formål. Sker det, skal de ikke landsaettes i Italien, men i Graekenland.

Herfra vil de lande, der bidrager til missionen, fordele ansvaret for dem mellem sig. Praecist hvordan det vil ske holdes foreløbig fortroligt.

»Denne operation er meget forskellig fra den, den afløser. Skibene vil ikke vaere på udkig efter mennesker at redde.

TYRKIET

SYRIEN IRAK

JORDAN

SAUDIARABIEN Hovedformålet er at sikre våbenhvilen, men det er uomgaengeligt, at hvis skibene finder nogen på havet, så må de reddes. Lederen af missionen ved, hvad han skal gøre, hvis det sker,« siger Josep Borrell.

På forhånd er der dog taget en vaesentlig forholdsregel for at begraense omfanget af migrantredninger. Missionens primaere operationsområde bliver ud for den østlige del af Libyens kyst og ikke den vestlige, hvor mange migranter de senere år har sejlet ud fra området omkring hovedstaden Tripoli.

Plan for evalueringer

Efter pres fra isaer Ungarn og Østrig er det desuden aftalt, at EU’s udenrigsministre hver fjerde måned skal evaluere missionen for at sikre, at den ikke er begyndt at tiltraekke migranter.

Flytningen af patruljer til den østlige del af Libyens kyst sker for at forhindre våbenstrømmen fra isaer Tyrkiet, der i den libyske konflikt støtter nogle af oprørerne mod praesident Bashar al-Assad.

Erdogan er utilfreds

At EU vil patruljere mod våbentrafikken mellem Tyrkiet og dets allierede i borgerkrigen har da også tiltrukket sig negativ opmaerksomhed fra Ankara.

»EU har ingen ret til at traeffe beslutninger om Libyen,« sagde Erdogan for nylig i en tale til det tyrkiske parlament.

»EU prøver at saette sig på situationen og blande sig,« sagde han.

At EU-missionen kan kritiseres for at få slagside i konflikten skyldes, at missionen kun kan operere i det internationale farvand og luftrum mellem Tyrkiet og Libyen. Den trafik af våben, der strømmer ind til regimet over landegraensen fra Egypten, kan EU ikke gøre noget ved.

»Vi kan ikke saette landtropper ind i Libyen, men vi kan gøre meget i forhold til skibe, i luften og med satellitter. Dermed kan vi kontrollere den rute, som hovedparten af våbnene tager. Det her er ikke hele løsningen, men det er en vigtig del af løsningen, som åbner vejen frem mod fred. Vi håber, det bliver effektivt, siger Josep Borrell.