Det kan gå galt, rigtig galt – eller kraeve en ny start

Når man ser i krystalkuglen og leder efter svaret på, hvordan coronakrisen vil forandre verden, så er der lige nu tre oplagte udfald.

Vi ved nu, at coronavirus vil forårsage store aendringer i vores økonomiske udvikling både under og efter epidemien. Vaeksten i verden er gået i stå, og i nogle lande breder konkurser og arbejdsløshed sig allerede. Hvordan vil det se ud på lidt laengere sigt?

Når der hersker stor usikkerhed om fremtiden, anbefaler vi inden for fremtidsforskningen altid scenarier. Det giver mulighed for at forholde sig til flere muligheder og holde sig vaek fra ønsketaenkning eller katastrofetaenkning. Her er tre korte scenarier for den økonomiske udvikling efter coronakrisen.

1: Hurtigt ned og hurtigt op Krisen er omfattende, og rigtig mange virksomheder i hele verden har oplevet stor afmatning eller bortfald af omsaetning. USA er nede efter en lang coronaepidemi.

Det gaelder også Kina og resten af Østen, der dog hurtigt kommer på fode igen efter den massive nedlukning.

Verdens økonomiske vaekst kommer derfor relativt hurtigt i gang igen, da der oven på corona er et meget stort behov hos forbrugerne for at vaere sammen, bruge penge og gøre alt det, der var umuligt under epidemien. Den samlede produktion i 2020 i verden bliver lavere end året før, men det er på grund af de to-tre måneder, hvor det hele var i bund.

Resten af året udviser fin vaekst, og aktiemarkeder er på vej tilbage på sporet fra før krisen igen.

I Danmark har de forskellige hjaelpepakker hjulpet mange virksomheder, men arbejdsløsheden er alligevel steget en del, og det tager tid at komme i gang igen.

Det betyder, at statens indtaegter er faldende, og al snak om at hjaelpe Arne og satse massivt på klimainvesteringer er udskudt – i hvert fald foreløbigt. På langt sigt betyder krisen ikke det store, men det aendrer vores syn på sundhedsvaesenet.

Det skal ikke blot vaere effektivt, det skal også have en stor kapacitet i reserve til saerlige situationer, og ikke blot have ca. 400 intensiv/ akut-senge i normaltilstanden.

2: Det går galt i Europa – og rigtigt galt i USA Coronakrisen lukker EU ned frem til efter sommeren 2020. Det sidste store land, der kommer ud af epidemien, er England. Italien er efter krisen fanget i en ny gaeldskrise, og produktionen i Tyskland er først kommet i gang et stykke ind i efteråret 2020.

Frankrig er også hårdt ramt af den dårligste turistsaeson siden Anden Verdenskrig, mens de producerende virksomheder lider under mangel på underleverancer.

Rigeligheden på penge er vaek som dug for solen, og renten har vaeret stigende siden foråret. I USA er epidemien trukket i langdrag og praeger stadig landet under praesidentvalget i efteråret 2020.

Økonomien er nede i et frit fald, da de amerikanske forbrugere er praeget af angst for fremtiden og gemmer penge til andre tider, sundhed m.v. Udfaldet af praesidentvalget er naesten alt for givet – økonomien bestemmer …

Det tager Danmark rigtig lang tid at komme over denne krise. Det har sat sig i alle økonomiske forhold i samfundet. Stigende renter har sat ejendomsmarkedet på standby, hjaelpepakkerne var for små, og mange virksomheder har drejet nøglen om.

Arbejdsløsheden stiger i efteråret 2020 hurtigere end under finanskrisen. Det er lykkedes at lukke landet så grundigt ned, at den økonomiske udvikling har taget permanent skade, og vi er på vej ind i tre til fire økonomisk traengte år og en langstrakt genopbygning bagefter. På laengere sigt søger befolkningen vaek fra de store byer, da epidemien ramte hårdest i København, og de mindre bysamfund får nyt liv.

Selvforsyning vinder også frem, og digitalt arbejde på afstand får et boost af store dimensioner. Man er langt mere selvkørende og dermed også mere effektiv, når man arbejder på afstand.

3: De nye mønstre, den aendrede verden

Den økonomiske nedtur efter coronaepidemien skabte nye samhandelsmønstre og nye logistiktanker i erhvervslivet. Turen ned økonomisk var hurtig på grund af nedlukningen af mange samfund.

Den efterfølgende økonomiske fremgang var ujaevn og meget afhaengig af de enkelte virksomheders vaerdikaeder. Var man afhaengig af underleverancer fra lande, der stadig var hårdt ramt, tog genopbygningen lang tid.

Det var signalet til omorganisering af mange vaerdikaeder. Det førte ikke til det modsatte af globalisering, men til et nyt syn på hjemtagning og robotisering af produktionen. Der var også brug for at tage et kritisk blik på et ofte meget ensidigt syn på omkostninger.

”Køb det billigste” havde vaeret et mantra mange steder, men nu blev der i stedet købt det sikre, det naere eller det bedste. USA kom ud af krisen som det sidste store land, og det satte faktisk samhandelen med Østen i gang i EU tidligt. Vi er i dag mere forbundet med hele Sydøstasien end tidligere, men på en anden måde. Vi eksporterer mere og mere den anden vej, og den direkte afhaengighed i vaerdikaederne er mindsket.

Vi har i Danmark brugt krisen til en omstilling af vores produktion, som vi faktisk ofte har gjort det under kriser (landbrugskrisen i 1870’erne, oliekriserne, finanskrisen). Vi er kommet styrkede ud på den anden side af krisen, men det tog naturligvis år at komme tilbage til tidligere tiders vaekst.

De virksomheder, der først fik de nye mønstre implementeret i deres strategi og daglige produktion, har klaret sig bedst. Debatten efter krisen om nedlukningen af erhvervslivet har aendret dagsordenen mod at vaere mere erhvervsvenlig.

Det blev pludseligt tydeligt i den offentlige sektor, at manglende indtjening i virksomhederne satte store begraensninger på den offentlige sektor. Det kan ses og høres i selv de medier, der tidligere kun behandlede erhvervslivet, når der var tale om skandaler.

Fremtidsforskere kommer bare med forskellige scenarier, og så kan de altid daekke sig ind, når virkeligheden indfinder sig. Det er et udsagn, jeg har mødt nogle gange gennem årene. Men faktisk er det nødvendigt at opstille scenarier – ikke for at få ret, men for at kunne forme fremtiden.

Det er ikke ligegyldigt, hvad den danske regering foretager sig. Der er valg at traeffe, der påvirker økonomien og landet i mange år frem.

Nedlukningen af hele landet har konsekvenser, ditto har graenselukningerne. Hvor lang tid vil det tage turismeerhvervet at genopbygge det tabte fra årets dårlige turistsaeson?

Derfor har jeg skrevet scenarierne. Det giver beslutningstagere i staten mulighed for at taenke sig om en ekstra gang, inden de tager de mest indgribende tiltag. Indgreb, der måske også savner sundhedsfaglig begrundelse.

Det giver også virksomhederne – og dem skal vi også leve af i fremtiden – mulighed for at laegge en strategi efter, hvad man forventer efter krisen. Det giver tilmed mulighed for at gennemgå flere strategier og tage beslutninger om fremtiden på et oplyst grundlag.

Held og lykke til alle med at komme godt igennem krisen – og den efterfølgende økonomiske krise. Det er der behov for.

Ole Olsen, fhv. inspektør, Egå, 82 år. Ole Olsen var født i Aalborg, men voksede efter moderens død op hos sin onkel og tante på Gjøl ved Limfjorden. I begyndelsen af 1970’erne blev Ole Olsen ansat som inspektør ved Idraetshøjskolen i Aarhus, og blandt tidligere elever, traenere og ledere huskes han som en allestedsnaervaerende repraesentant, der altid var parat til at yde en ekstra indsats. Han var desuden i flere år aktiv i Idraetsklubben Skovbakken som leder og traener for ungdomshold i fodbold og som spiller i håndboldafdelingen. I sine unge dage var Ole Olsen en talentfuld fodboldspiller i Aalborg Frejas førsteholdstrup, og han bevarede kontakten til klubben gennem mange år. Som pensionist nød han livet med hus, have og rejser. Ole Olsen efterlader sig hustru, to døtre og tre børnebørn.

Henvendelser om navnenyheder til

Henvendelser om dødsannoncer og mindeord på hverdage til eller tlf. 87 38 35 35.