Overvismanden: En ny coronaøkonomi er født
Det bliver en svaer balancegang at åbne økonomien op igen, vurderer overvismanden.
Statsminister Mette Frederiksen lovede mandag at fjerne restriktioner fra økonomien efter påske, hvis spredningen af coronavirus arter sig.
Siden hun den 11. marts lukkede store dele af økonomien ned, er det gået hårdt ud over mange servicevirksomheder.
Lignende tiltag i mange af vores største markeder har også ramt økonomierne der – og dermed danske eksportvirksomheder.
Trods hjaelpepakkerne er antallet af ledige personer siden den 9. marts steget med 37.000 flere end normalt.
Det er en stigning på 1,3 pct. af arbejdsstyrken på tre uger, hvis det er fuldtidsstillinger, som er røget.
Under finanskrisen steg ledigheden ifølge Nykredit med 3,5 pct. af arbejdsstyrken, men på halvandet år.
Omstaendighederne er så specielle, og det er gået så staerkt, at mange normale økonomiske modeller godt kan smides ud af vinduet, vurderer overvismand CarlJohan Dalgaard.
»Det eneste fortilfaelde i nyere tid er det, som foregik i 1918. Den spanske influenza reducerede output med 6-8 pct. Det udløste en recession. Den var dog kortere end de typiske recessioner dengang,« siger Carl-Johan Dalgaard, der til daglig er professor i økonomi på Københavns Universitet.
Langstrakt recession
Men verden er ikke den samme i dag.
»Vi er mere globaliserede i dag. Det vil betyde, at udbudschokket er større. Den anden ting er, at vi indfører en masse modgående foranstaltninger såsom nedlukninger i hele verden. Det har konsekvenser for økonomien og gør, at recessionen formodentlig bliver mere langstrakt end i 1918. Idet vi begraenser spredning af virus, spreder vi også recessionen ud,« siger Carl-Johan Dalgaard.
Når økonomien sandsynligvis lukkes op igen efter påske, skal man ifølge Carl-Johan Dalsgaard indlede en svaer balancegang.
For når vi vender tilbage til et mere normalt liv, risikerer vi også at gøre det nemmere for virus at sprede sig. Det kan kaste restriktioner af sig, som skader økonomien.
»Der er en vekselvirkning. Når vi forbruger, øger det smittespredning. Når vi går på arbejde, øger det smittespredning. Så økonomisk aktivitet påvirker epidemiologien, ganske som smittespredning påvirker økonomien. Det er bl.a. dét, der gør det vanskeligt at forudsige praecist, hvad konsekvenser af tiltag bliver,« siger CarlJohan Dalgaard.
Han mener, at det sundhedsfaglige skal styre beslutningerne om genåbningen. Men der er også ledetråde i økonomien.
»Ud fra et økonomisk synspunkt er det afgørende at taenke i synergi med de hjaelpepakker, som allerede er implementeret,« siger CarlJohan Dalgaard.
»Hvis valget for eksempel står mellem åbning af skoler eller åbning af visse virksomhedstyper, og de anses for at vaere ”lige gode” sundhedsmaessigt, skal man nok prioritere at åbne skolerne. Hjaelpepakker er designet til at holde den private sektor i dybfryseren, indtil vi ikke laengere går med ansigtsmasker. Men hjemmearbejdspladserne er langt mindre produktive, når foraeldrene også skal passe børn,« siger overvismanden.
»Skolerne og pasning er ikke daekket af hjaelpepakkerne, mens erhvervene er,« tilføjer han.