Økonomis fremtid er enorm

heden om dansk økonomis naere fremtid er enorm.

Det er ifølge banken naesten umuligt at spå om, hvordan økonomien vil reagere på den mulige genåbning efter påske.

Man kender stadig heller ikke til, hvordan åbningen vil forløbe – hverken herhjemme eller på vores største markeder, som også alle er lukket ned i større eller mindre grad.

Genåbningen bliver ifølge overvismand Carl-Johan Dalgaard dog sandsynligvis dynamisk i takt med, at man prøver sig frem.

Det gaelder om at finde ud af, hvilke økonomiske aktiviteter som øger smittespredningen for meget.

Det ved man dog ikke endnu.

Usikkerheden er derfor nu så stor, at Danske Banks prognose allerede synes at vaere overhalet af virkeligheden.

Det kan gå vaerre

»Vores prognose er baseret på, at samfundet relativt hurtigt åbnes op igen fra april og frem, både herhjemme og i resten af Europa, og også på, at krisen ikke bider sig fast hos forbrugere og virksomheder. Men vi er enige i, at det sagtens kan gå vaerre end det,« skrev cheføkonom Las Olsen som respons på Nationalbankens udspil.

Usikkerheden driller ikke kun prognosemagere. Usikkerheden gør det ifølge ATPformand og tidligere overvismand Torben M. Andersen også naesten umuligt for beslutningstagere i erhvervslivet at traeffe beslutninger.

Og så holder de igen. Det var laeren fra finanskrisen.

Usikkerheden kan ifølge økonomerne også ramme forbruget og boligmarkedet, for hvem ønsker at kaste sig ud i økonomiske beslutninger, når man ikke ved, om man har sit job om et halvt år – eller hvem vil købe eller saelge en bolig, når man ikke ved, om priserne er 10 pct. lavere om et par måneder.

Det taler ifølge Carl-Johan Dalgaard for, at økonomien ikke kommer sig for alvor, før vi ved mere om, hvordan vi enten tackler eller lever med virus.

Så er der selve det billede, som den ellers så konservative Nationalbank maler af dansk økonomi.

Prognosen viser, at vi kun i bedste fald undgår den vaerste økonomiske tilbagegang, vi nogensinde før har målt i Danmark, som var i 2009. Den lød på omtrent 5 pct. af bnp.

Det er voldsomt og fortaeller ifølge erhvervsorganisationer som Dansk Erhverv noget om, at de nuvaerende hjaelpepakker måske kun forslår som en skraedder i helvede.

Pakkerne, som ifølge Finansministeriet kan pumpe omtrent 287 mia. kr. ud i økonomien – cirka 12 pct. af bnp – i form af likviditet, lån og tilskud, er altså måske ikke nok til at afvaerge det enorme tilbageslag, vi ifølge Nationalbanken har i vente.