Coronakrisens naeste offer: Kreditchok rammer mange virksomheder

Tusinder af virksomheder havner i disse dage på observationslisten med negative implikationer – dvs. risiko for nedgradering. Det gaelder bl.a. APM og Københavns Lufthavne. Prisen bliver højere låneomkostninger efter coronakrisen.

Olieselskaber, luftfartsselskaber, lufthavne, reklamebureauer, banker – listen er lang som dødehavsrullerne.

På den første dag i april kvartal har kreditvurderingsfirmaer som Moody’s Investors Service og S&P Global Ratings sat et meget stort antal virksomheder på observationslisten med såkaldt ”negative implikationer”.

I praksis betyder det, at de berørte virksomheder i de kommende måneder vil vaere under skaerpet overvågning, og at der er risiko for, at deres kreditvaerdighed bliver sat ned.

Formår de at klare sig nogenlunde uskadte gennem coronakrisen, vil de kunne bevare deres nuvaerende placering på kreditvurderingsfirmaernes karakterskala og dermed blive fjernet fra observationslisten.

Alt andet lige er placeringen på observationslisten med negative implikationer et forvarsel om, at de berørte virksomheder må imødese, at det vil blive dyrere for dem at låne penge, eftersom karakteren for kreditvaerdighed naesten per automatik er styrende for den rente, der skal betales.

Bedre bliver det ikke af, at erfaringerne fra finanskrisen viser, at virksomheder, hvis kreditvaerdighed bliver nedgraderet, vil skulle bruge minimum 18-24 måneder på at arbejde sig op igen på karakterskalaen.

Oplevelsesøkonomi rammes

Flere danske virksomheder er endt på observationslisten, heriblandt A.P. Møller –Maersk, der i lighed med andre containerrederier er ramt af den faldende økonomiske aktivitet og udsigten til et laengerevarende fald i verdenshandelen, som i forvejen var svaekket af isaer handelskrigen mellem USA og Kina.

Moody’s påpeger dog, at containerrederierne også har udsigt til at kunne reducere omkostningerne, dels ved at aflyse sejladser mellem lande under nedlukning, dels i kraft af markant lavere braendstofomkostninger på grund af oliepriskrigen.

Københavns Lufthavne er også havnet på observationslisten med negative implikationer, og her peger Moody’s isaer på perspektiverne på laengere sigt.

Modsat tidligere negative chok som sars-epidemien i 2003 er udsigterne til en hurtig genopretning af lufttrafikken mere usikre på grund af følgende forhold:

Graenselukninger og rejserestriktioner, der kan fortsaette i nogen tid, efter at epidemien er bragt under kontrol

De dystre verdensøkonomiske udsigter – herunder forventede aendringer i forbrugeradfaerd

Luftfartsselskabernes svaekkede kreditvaerdighed.

»Uanset usikkerhed går vi for nuvaerende ud fra, at passagertrafikken i Københavns Lufthavne i regnskabsåret 2020 vil falde med mindst 30 pct. med et dramatisk dyk i 1. halvår og et gradvist indfaset opsving i 2. halvår,« anfører Moody’s.

Stop for krydstogter

Ikke alle i turistindustrien slipper med at blive sat på observationslisten.

Carnival Corporation, verdens største krydstogtrederi, er af Moody’s blevet nedgraderet to karaktertrin fra Baa1 til Baa3, hvilket er nederste trin for udstedere af såkaldt ”investeringsegnede vaerdipapirer”.

»Nedgraderingen afspejler de enestående konsekvenser, som coronakrisen har for krydstogtindustrien, herunder suspensionen af alle krydstogter i 30 dage. Vores basisscenarie er, at krydstogter i USA tidligst vil kunne genoptages den 1. juli,« forklarer kreditanalytiker Pete Trombetta.

I Europa og isaer i Middelhavet ventes der også at gå lang tid, før krydstogtrederierne kan vende tilbage til den normale fartplan.

»Der er grund til at tro, at forbrugerne i nogen tid fremover vil vaere tilbageholdende med at bestille krydstogter. Herudover kan det ikke afvises, at de enkelte lande, når en gradvis genåbning påbegyndes, meget lang tid frem vil opretholde forbud mod at forsamles i større grupper, hvilket i saerlig grad vil ramme krydstogtindustrien,« understreger Pete Trombetta.

Lav oliepris trykker

På observationslisten er også anbragt JCDecaux, verdens største bureau for udendørsreklamer.

Allerede inden coronakrisen ramte havde JCDecaux forvarslet et fald i 2020-omsaetningen begrundet i de davaerende udsigter til en lavere økonomisk vaekst.

Omsaetningstabet må nu, ifølge Moody’s, forventes at blive langt større på grund af nedlukning og udgangsforbud i mange lande, hvilket betyder, at annoncørerne er afskåret fra at komme i kontakt med forbrugerne via udendørsreklamer.

Medvirkende til, at JCDecaux er havnet på listen, er koncernens køb af det kinesiske reklamebureau Clear Media Ltd., der kommer på et tidspunkt, da såvel den verdensøkonomiske udvikling som vaekstperspektiverne for Kina er negative.

Ikke overraskende er mange store olieselskaber havnet på observationslisten, mens mange små og mellemstore allerede har fået kreditvaerdigheden sat ned.

Coronakrisen spiller en rolle på grund af den verdensøkonomiske recession, som den vil udløse i år, men nok så vigtig er oliepriskrigen.

Traditionelt har olieselskaberne en solid pengestrøm, der bl.a. saetter dem i stand til at udbetale aktieudbytte hvert kvartal, hvilket også skete under den verdensøkonomiske recession i 2009, ligesom det er sket under den store oliepriskrig, der reelt har vaeret kørende siden det sene efterår 2014.

Eksempelvis er franske Total, der efter købet af Maersk Olie & Gas dominerer aktiviteterne i den danske del af Nordsøen, af S&P Global Ratings blevet flyttet direkte fra observationslisten med ”positive implikationer” til ”negative implikationer”.

Minimal kreditrisiko

Meget lav kreditrisiko

Blandt årsagerne er, at Totals gaeld ifølge kreditanalytiker Edouard Okasmaa er »til den tunge side set i forhold til olieprisudviklingen«.

Afgørende for, om Total og andre af de snesevis af olieselskaber, der nu er under observation, undgår lavere kreditvaerdighed, er, hvor hurtigt de formår at tilpasse deres omkostninger til en laengerevarende periode med meget lave oliepriser.

»Total har reduceret sine investeringer med mere end 20 pct., ivaerksat generelle besparelser på 500 mio. euro og suspenderet tilbagekøb af egne aktier. Spørgsmålet er, om det i de kommende 6-12 måneder vil kunne sikre en pengestrøm, der balancerer i forhold til koncernens gaeldsforpligtelser,« forklarer Edouard Okasmaa.

I sin vurdering af olieindustrien går S&P Global Ratings nu ud fra, at gennemsnitsprisen på råolie fra Nordsø i år vil blive på 30 dollars pr. tønde stigende til 55 dollars pr. tønde naeste år.

De olieselskaber, der formår at stå 2020 igennem med faerrest mulige skrammer, vil have en fair chance for at bevare deres nuvaerende kreditvaerdighed – forudsat, at råoliepriserne udvikler sig som forventet.

Fokus på bankerne

Det er ikke kun enkeltvirksomheder, der er sat på observationslisten.

Moody’s Investors Service har nu skaerpet fokus på de 10 største banksystemer i Europa og flyttet seks af disse fra en position som ”stabil” til observationslisten med negative implikationer. Det gaelder banksystemerne i Danmark, Frankrig, Holland, Belgien, Spanien og Italien.

Banksystemerne i Tyskland og Storbritannien stod allerede på observationslisten med negative implikationer.

Til gengaeld har Moody’s valgt fortsat at betragte banksystemerne i Schweiz og Sverige som stabile.

»AEndringerne afspejler vores forventninger om, at spredningen af coronavirus i Europa, som har resulteret i omfattende nedlukninger og

PETE TROMBETTA, KREDITANALYTIKER, MOODY’S INVESTORS SERVICE

restriktioner for bevaegelsesfriheden, vil ramme den økonomiske aktivitet i år. Vi forventer økonomiske tilbageslag i både 1. og 2. kvartal af 2020,« siger Bernhard Held, kreditdirektør i Moody’s.

»Selv om finans- og pengepolitiske støtteforanstaltninger formentlig vil betyde højere vaekst i de efterfølgende kvartaler samt i 2021, forventes produktionstabet i 2. kvartal ikke at blive indhentet. I den situation vil bankerne se maengden af problemfyldte lån stige, mens hensaettelser til imødegåelse af tab på lån og lånegarantier vil reducere bankernes profitabilitet, der i forvejen er lavere end sammenlignelige banksystemer globalt,« føjer han til.

Utilstraekkelige pakker

I sine vurderinger laegger Moody’s til grund, at de statslige hjaelpepakker ikke vil vaere tilstraekkelige til at imødegå alle negative konsekvenser af coronakrisen.

Hoteller, restauranter, luftfartsselskaber, bilproducenter og detailhandlen vil blive de hårdest ramte sektorer, mener Moody’s, med små og mellemstore virksomheder som de mest sårbare.

Hvad banksystemerne i Danmark, Frankrig, Holland, Belgien, Spanien og Italien angår, forventer Moody’s en »signifikant forvaerring som følge af coronadisruption«. Det er isaer behovet for hensaettelser til imødegåelse af tab, der bekymrer.

Banksystemerne i Tyskland og Storbritannien er ikke kun påvirket af coronakrisen, men også presset fra svaekkede eksportmarkeder og tillige de endnu ukendte vilkår for briternes fremtidige tilknytning til EU efter brexit.

Banksystemerne i de to lande blev af samme grund sat på observationslisten i henholdsvis november og december i fjor.

Når banksystemerne i Schweiz og Sverige bedømmes som stabile, skyldes det ifølge Moody’s en »meget beskeden portefølje af nødlidende lån«. Af samme grund ventes bankerne i de to lande ikke at blive ramt på deres kapitalgrundlag.