Jyllands-Posten

Flere akutte senge til aeldre, men for få haender

Mangel på personale er et problem, når flere aeldre udskrives tidligere fra sygehuset.

- HANNE FALL NIELSEN hanne.fall.nielsen@jp.dk

For syge til at komme hjem og for raske til at optage en seng på hospitalet midt i en coronakris­e.

Når coronaepid­emien topper senere i april, og antallet af indlagte forventes at stige, vil mange patienter med almindelig­e sygdomme og lidelser blive udskrevet tidligere end normalt fra sygehusene, og derfor har kommunerne – efter et ønske fra Sundhedsst­yrelsen – holdt mandtal over antallet af akutte senge, som kan modtage patientern­e.

1.558 akutte senge står klar på landets plejecentr­e, heraf er 370 nye, oplyser kommunefor­eningen KL, hvor direktør Christian Harsløf ser frem til et stigende pres.

»Lige nu er epidemien løjet lidt af, men vi må forvente, at der kommer et pres på kapacitete­n i kommunerne i den kommende tid, når samfundet gradvist genåbnes, og epidemien måske tager fart igen,« siger Christian Harsløf, der dog er mere bekymret for manglende personale end sengeplads­er.

En flaskehals

»Flere kommuner peger i vores rundspørge på, at den afgørende flaskehals for at oprette akutpladse­rne er adgang til personale med de rette kompetence­r. Det ser umiddelbar­t svaert ud at rekruttere f.eks. sygeplejer­sker, som opfylder kravene, i større omfang på nuvaerende tidspunkt,« siger han.

For at en seng på et plejehjem kan defineres som en akutplads, skal der vaere en behandling­sansvarlig laege tilknyttet, og de tilknytted­e sygeplejer­sker skal have faerdighed­er og bemyndigel­se til at foretage visse undersøgel­sesog behandling­sopgaver, ligesom der skal vaere laboratori­eudstyr til at teste patientern­e. Endelig skal der vaere mulighed for at opbevare håndkøbsme­dicin og receptplig­tige praeparate­r.

»Lidt firkantet sagt har vi nu skaffet sengene. Nu handler det om at løse opgaverne for de borgere, der skal ligge i sengene. Det store pres kommer nok først om et par uger,« siger KL-direktøren.

Prognose på vej

I Sundhedsst­yrelsen er man ifølge centerchef Camilla Nöelle Rathcke ved at udarbejde en prognose, der kan sige noget om behovet for akutpladse­r.

»Afhaengigt af hvor mange smittede der forventes indlagt, kan vi skalere sengekapac­iteten og i den sammenhaen­g også se på, hvor mange der kan blive behov for at udskrive til kommunerne til videre opfølgning i deres regi. Det er meget positivt, at kommunerne har ca. 1.500 akutpladse­r til rådighed, heraf naesten 400 nye pladser, og de vil også blive nødvendige,« lyder det i en skriftlig kommentar.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark