Pandemien splitter Latinamerika
Mens Brasiliens praesident, Jair Bolsonaro, kalder coronasmitten »et medietrick«, indfører Chile udgangsforbud. Landene i Latinamerika forholder sig vidt forskelligt til virussen, hvilket gør regionen saerlig sårbar over for smittespredning.
Coronakrisen har kastet Brasilien ud i et politisk kaos. Jair Bolsonaro, landets omstridte praesident, der betegnes som Latinamerikas Donald Trump, har flere gange afvist, at der overhovedet er tale om en egentlig coronakrise.
Først kaldte han corona »et medietrick«. Senere modererede han det til en influenzaepidemi, som hurtigt ville forsvinde igen. Men flere steder i landet er man nu begyndt at tage coronaen anderledes alvorligt.
F.eks. har borgmestrene i landets to største byer, Sao Paulo og Rio de Janeiro, indført omfattende restriktioner, heriblandt skolelukninger, forbud mod større forsamlinger og nedlukning af forskellige sektorer. Det har Bolsonaro fordømt i skarpe vendinger. Men også folk taet på praesidenten går nu til angreb på ham. Blandt andre landets sundhedsminister, Luiz Henrique Mandetta, der frygter, at situationen kan komme helt ud af kontrol.
»Er vi klar til det vaerst taenkelige scenario, hvor militaere køretøjer transporterer døde gennem gaderne, mens kameraer livestreamer det på internettet?« udtalte han for nylig.
Bolsonaro har taget til genmaele og truet
Mandetta med fyring, hvis han udtaler sig kritisk igen.
Forskere fra Imperial College London har ellers i et nyt studie advaret om, at coronaen kan draebe op til 1,1 mio. mennesker i Brasilien, hvis myndighederne ikke griber ind.
Fredag lød det brasilianske smittetal på over 8.000 og flere end 300 døde. Men de reelle smittetal vurderes til at vaere langt højere.
I midten af marts blev det laekket til pressen, at Bolsonaro tilmed selv var smittet med corona. I starten benaegtede han, at der var noget som helst i historien, og at han var helt rask. Men da rygterne tog til, var han nødsaget til at gå ud i pressen og sige, at han havde haft influenza, men at han var testet negativ for covid-19.
Kaos og forvirring
De gensidige beskyldninger og mange forskellige udlaegninger af, hvad corona overhovedet er, har efterladt den brasilianske befolkning i vildrede. Det har heller ikke hjulpet, at de sociale medier er ved at koge over med falske nyheder og konspirationsteorier. Det fortaeller Carlos Almeida, professor i sociologi ved University of Sao Paulo.
»Det fragmenterede mediebillede har kastet Brasilien ud i kaotiske tilstande. Mange ved ikke, hvem de skal tro på, i en tid hvor det er helt afgørende, at ledere og befolkning traekker i samme retning,« siger han.
Selv om flere storbyer og delstater har indført restriktioner for at begraense smitten, har det kun en minimal effekt, når man andre steder ikke tager de samme forholdsregler.
Mens smitten breder sig, følger resten af Latinamerika situationen i Brasilien med tilbageholdt åndedraet.
For som verdens femtestørste land med en befolkning på 210 millioner indbyggere 500 km bliver det i høj grad Brasiliens håndtering af coronaen, som tegner regionens skaebne.
»Regeringen i Brasilien må rette ind«
Langt de fleste lande har taget mere drastiske metoder i brug for at bekaempe sygdommen. I Venezuela og Peru har man bedt folk om at blive hjemme. Colombia har indledt en tre uger lang karantaene, og i Chile og Ecuador har man indført udgangsforbud og til dels lukket landene ned, som vi kender det i Danmark.
Men effekten kan vise sig at vaere begraenset, hvis Brasilien ikke gør deres. Det mener blandt andre regeringen i Ecuador, som er rasende over Bolsonaros håndtering af situationen.
»Det koster os milliarder at holde landet lukket. Men vi kan ikke åbne vores graenser, så laenge Brasilien udgør en trussel for uhaemmet spredning af corona. Derfor må regeringen i Brasilia rette ind og angribe coronaen som os andre. Vi må stå sammen, vi har brug for Brasilien, og Brasilien har brug for os,« sagde en talsmand for
Ecuadors regering på et pressemøde onsdag.
Pest eller kolera
Selv om Bolsonaro er under et voldsomt pres fra omverdenen, står han fortsat fast på, at livet i Brasilien må gå videre, som det plejer. Til trods for at praesidentens linje kan virke ekstrem, er han bestemt ikke uden støtter, ikke mindst i erhvervslivet. Her frygtes det, at en nedlukning af landet vil betyde, at adskillige virksomheder må dreje nøglen om og saette Brasiliens i forvejen slunkne økonomi helt i stå.
Det kan ende med at koste arbejdspladser, som skal taelles i millioner, og en regning, der vil sende Brasiliens offentlige sektor til taelling. Det vurderer den liberale kommentator Pedro da Silva.
»Bliver samfundet lukket ned, vil millioner af mennesker ikke have noget at leve af. Sult, kriminalitet og sociale uroligheder vil brede sig, og der vil ikke vaere penge til at drive skoler og hospitaler i mange år frem,« siger han til tv-stationen O Globo.
Mens dødstallet stiger, mister Bolsonaro hver dag vigtige, politiske alliancepartnere og bliver gradvist mere isoleret.
Bøjer han sig ikke snart for presset og indfører restriktioner, kan det ende med at koste ham hans politiske liv, vurderer en raekke eksperter. Det vil i så fald kaste Brasilien og Latinamerika ud i en helt ny situation i kampen mod corona.