Krige og konflikter går videre trods FN-chefens dramatiske corona-tale

I en opsigtsvaekkende appel har FN’s generalsekretaer kraevet en global våbenhvile i lyset af coronavirussen. Han bliver ikke rigtig hørt.

drømmer om en fredeligere og bedre verden på den anden side af coronapandemien. Kan man ikke benytte lejligheden til at stoppe al aevl og kaevl, terror, voldelige konflikter og krige?

FN’s generalsekretaer er ifølge sin jobbeskrivelse forpligtet til at arbejde for en bedre verden. Også han ser coronavirussen som en uhørt trussel, der kalder på utraditionelle metoder.

I en dramatisk appel til alle slags stridende parter på kloden opfordrede António

Guterres forleden til en øjeblikkelig global våbenhvile.

»Virussen er ligeglad med etnicitet eller nationalitet, parti eller tro. Den angriber alle, hele tiden. Samtidig raser vaebnede konflikter over hele verden. De mest udsatte – kvinder og børn, handicappede, hjemløse – betaler den højeste pris,« sagde generalsekretaeren og tilføjede:

»Virussens raseri illustrerer krigens tåbelighed. Det er tid til at lukke ned for vaebnede konflikter og i faellesskab koncentrere os om vores vigtigste kamp. Til alle stridende parter siger jeg: Traek jer ud af fjendtligheder. Skub mistillid og uenighed til side. Lad våbnene tie, stop artilleriet, indstil luftangrebene.«

Der er krige nok i verden. Ifølge det svenske fredsforskningsinstitut Sipri er lige nu 27 lande involveret i vaebnede konflikter af forskelligt tilsnit. Men selv for et institut, der ikke laver andet, er det svaert at bevare overMange blikket over mindre oprør, uro og interne konflikter, som terrororganisationer, men også bare folkelige bevaegelser er årsag til.

Til gengaeld er det sikkert, at 68 mio. mennesker ifølge FN lige nu er drevet på flugt af disse konflikter. Mange af dem opholder sig i flygtningelejre under forhold, hvor et coronaudbrud vil vaere en renlivet katastrofe, peger António Guterres også på i sin appel.

»Lad våbnene hvile«

Det er ikke hver dag, at en FN-generalsekretaer henvender sig direkte til verdenssamfundet på den måde. Faktisk kan Danmarks FN-ambassadør i New York, Martin Bille Hermann, ikke på stående fod huske et fortilfaelde.

»Jeg mindes ikke, at man tidligere har vaeret ude med en opfordring til en global våbenhvile. Og nu har selv paven bakket op og gjort det samme. Man kan måske sige, at både den gejstlige og den sekulaere pave er

»Problemet er ikke det fromme ønske, eller at det er forkert, eller at det ikke kunne hjaelpe, hvis det lykkedes. Nej, det er desvaerre et udtryk for, at FN gør sig til talsmand for urealistiske ønskedrømme. Det kan betyde, at FN’s generalsekretaer mister trovaerdighed. Det skulle gerne vaere sådan, at når han siger noget, så lyttes der. Men når han siger ting, som alle i princippet er enige i, men som ingen vil gøre noget ved, udhules tyngden,« siger Hans-Henrik Holm.

Der er dog enkelte lyspunkter. En kommunistisk oprørsbevaegelse i Filippinerne, Folkets Nye Befrielseshaer, har meddelt, at den indstiller sin kamp indtil den 15. april. Det sker som en direkte følge af FN-chefens appel.

Corona i Gaza

I en af verdens ellers hårdeste konflikter – mellem Israel og Hamas-styret i Gaza – har der også indfundet sig lidt forsoning. De to parter koordinerer taet deres kamp mod corona, i en erkendelse af at virussen ikke gør holdt ved den svaert befaestede graense.

FN’s saerlige Gaza-udsending, Nickolay Mladenov, roser aftalen og henviser til sin generalsekretaers manende appel.

Men ellers synes virussen ikke at have den store virkning på verdens stridende parter. De fleste af de vaebnede konflikter, der traekker de globale overskrifter, kører videre for fuldt blus – på trods af udsigten til, at en udbredelse af virussen i disse lande vil føre til en regulaer katastrofe for civilbefolkningen.

I Yemen, som ifølge FN huser verdens største humanitaere krise, raser krigen videre, internt i borgerkrigen og mellem houthioprørere og Saudi-Arabien, som støtter regeringen i Sanaa.

Umiddelbart efter António Guterres’ appel rapporterede den franske avis Le Monde, at parterne ville indgå en våbenhvile. Den holdt meget kort.

Houthi-oprørere angreb dagen efter flere mål i Saudi-Arabien. To raketter blev skudt ned af saudiske kampfly. Den ene havde kurs mod hovedstaden, Riyadh.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er der tale om det største koordinerede angreb siden et storstilet drone- og missilangreb i efteråret på to af Saudi-Arabiens største olieraffinaderier.

FN’s saerlige Yemen-udsending, Martin Griffiths, appellerer til Yemens regering om at bruge alle kraefter på at forberede sig på coronavirussen. Endnu er den ikke slået ned i det ludfattige land. Det vil kunne få katastrofale følger, sagde han.

Over 100.000 mennesker er i de seneste fem år blevet draebt i kampen i og omkring Yemen.

Nordkorea upåvirket

Heller ikke Nordkorea holder sig tilbage med nye missil- og våbentest. Afprøvningen af en »superstor« raketaffyringsrampe i weekenden forløb succesrigt, meddelte partiavisen Rodong Sinmun.

Sydkorea kaldte affyringerne for »ekstremt upassende« midt i en coronatid. Nordkorea har som et af meget få lande i verden endnu ikke meldt om coronatilfaelde. Kombinationen af et underprioriteret sundhedsvaesen og en underernaeret befolkning vil give virussen gode vilkår.

Heller ikke i Libyen følger de stridende parter FN’s opfordring. Libyen har ellers netop konstateret de første tilfaelde af corona. Ifølge internationale hjaelpeorganisationer kan et storstilet virusangreb få dramatiske konsekvenser for civilbefolkningen.

På ét år har oprørsstyrkerne ifølge Internationalt Røde Kors angrebet 62 sygehuse og sundhedshuse i Libyen. Det vil for alvor kunne maerkes ved et større coronaudbrud, hedder det.

IS frygter corona

Terrororganisationen Islamisk Stat har respekt for coronavirussen. Den nye IS-ledelse har opfordret sine krigere til at holde sig vaek fra Europa for ikke at pådrage sig sygdommen. Til gengaeld holder IS sig ikke tilbage andre steder.

I Afghanistan angreb tre IS-terrorister et sikh-tempel i hovedstaden, Kabul. 25 blev draebt. IS vil gerne manifestere sig i Afghanistan efter at have mistet sit kalifat i SyrienIrak.

Kun i det nordlige Syrien holder en skrøbelig våbenhvile mellem de syriske regeringsstyrker, oprørsgrupperne og de tilstedevaerende tyrkiske tropper. Det skyldes dog ikke FN-chefens opfordringer, men en aftale mellem Rusland og Tyrkiet om at lade våbnene tie indtil videre.

Der er dog ingen grund til at tro, at FNchef António Guterres giver op over for den manglende lydhørhed.

»Han har naeppe troet, at alle konflikter i verden nu indstilles; at alle bare klapper haelene sammen. Men han kommer ikke til at slå op i banen. Han er staedig,« siger FN-ambassadør Martin Bille Hermann og tilføjer:

»FN skal jo også levere i så voldsom en krise. Der er store forventninger til det multinationale samarbejde, som FN repraesenterer over en bred front.«