Der sker et overforbrug af pressemøder

De første få gange, vores statsminister med sit følge af ministre og eksperter stod frem på tv og forklarede hele Danmarks befolkning om alvoren i coronakrisen og bekendtgjorde lovforslag og restriktioner, fulgte jeg opmaerksomt med. Jeg var af den opfattelse, at de meget alvorlige skridt var nødvendige, og det er stadigvaek min grundopfattelse.

Men jeg må aerligt tilstå, at taktikken med naesten daglige gentagelser i den grad har overvaeldet mig, at jeg for et stykke tid siden er holdt op med at se og lytte, når seancerne gentager sig. Det er fint og forventet, at regeringen omgiver sig med og lytter til fageksperter på bl.a. sundheds- og økonomiområderne. Men hvilke eksperter på f.eks. psykologiområdet har statsministeren lyttet til?

Min påstand skal vaere, at den anvendte retorik på de pressemøder, som jeg har set og hørt, har den modsatte effekt af det ønskede. Gamle og svage mennesker sidder tilbage med mere angst end nødvendigt.

Mange normalttaenkende mennesker lytter ikke efter laengere. De kan således gå glip af nyttige og nødvendige oplysninger. Ulven kommer-effekten. De mennesker, som er uden for paedagogisk raekkevidde, har alligevel aldrig lyttet efter råd og opfordringer – ”spildte Guds ord på Balle-Lars”.

Min opfordring skal derfor vaere, at den nuvaerende taktik laegges radikalt om, så regeringen indskraenker sig til at anvende pressemøder, når Danmarks befolkning skal modtage afgørende nyt.