Bemyndigelser med uhørt raekkevidde: Vi er på vej mod et embedsmandsvaelde
Folketinget kan ikke vaere tilfreds med at overlade mere og mere af regelstyringen til ministre – og da slet ikke til deres embedsfolk ude i styrelserne.
Banker skal udlevere oplysninger om borgerens brug af dankort, og teleselskaber skal udlevere oplysninger om borgerens brug af mobiltelefon, hvis myndighederne anser det for nødvendigt. Folketinget har de seneste uger behandlet 13 lovforslag, der skal gøre det muligt for myndigheder at gribe til forskellige foranstaltninger for bekaempe coronavirussen.
Lovforslagene er hastet gennem Folketinget, og en raekke af dem indeholder vidtgående bemyndigelser til regeringens ministre. En bemyndigelse betyder – kort fortalt – at Folketinget giver ministeren (eller andre) lov til at fastsaette specifikke regler uden at inddrage Folketinget.
En minister har fået bemyndigelse til at kunne gennemføre foranstaltninger til at ivaerksaette ekspropriation af privat ejendom. En anden minister har fået bemyndigelse til at fastsaette regler om »fravigelse af betingelser fastsat i anden lovgivning eller i medfør af anden lovgivning, når fravigelse er nødvendig for at sikre patientsikkerheden«.
Der er således tale om bemyndigelser, der giver den enkelte minister mulighed for at gå meget langt, uden at Folketinget i situationen har noget at skulle have sagt.
Hvornår er en fravigelse af anden lovgivning nødvendig for at sikre patientsikkerheden?
I sidste uge mente Styrelsen for Patientsikkerhed, at den med hjemmel i en hastelov kunne opfordre danskerne til at indberette naboen eller kollegaen for at udvise ”bekymrende adfaerd”. Efter et par timers debat i offentligheden blev opfordringen dog trukket tilbage.
Eksemplet viser, hvor forsigtige vi skal vaere med at give ministre og deres medarbejdere i styrelserne bemyndigelser til at lave regler om dette og hint. Det er ikke desto mindre det, vi gør i dag. Hvert år vokser omfanget af bemyndigelser, og i disse coronatider har bemyndigelserne fået en ellers uhørt raekkevidde.
Da jeg for nogle år siden gjorde opmaerksom på, at vi i Folketinget ikke kender til de mange regler, der bliver besluttet af ministre og styrelser, blev der ivaerksat et forskningsprojekt, der skulle afdaekke omfanget og konsekvenserne af de mange bemyndigelser. Dette projekt er nu afsluttet.
Antallet af bemyndigelser til ministre er steget fra 880 i 1990 til 1404 i 2018. Antallet af bemyndigelser til andre end ministre var 545 i 1990, mens der i 2018 var 1808 bemyndigelser til Sundhedsstyrelsen, Finanstilsynet, Styrelsen for Patientsikkerhed og andre styrelser. Alene i de seneste 14 dage har Folketinget givet 40 coronarelaterede bemyndigelser.
Det kan sagtens vaere, at de regler, som ministre eller styrelser efterfølgende udsteder, giver god mening, og at Folketinget er enige i dem. Vi ved det bare ikke. Der er fra Folketingets side ingen opfølgning på, hvordan og i hvilket omfang bemyndigelser bruges til at udstede regler.
Forskningsprojektet viser ikke bare en stigende brug af bemyndigelser, men også at regeltyranniet generelt tager til. I 1990 var der 1136 gaeldende love. I 2018 var der 1370. En meget større stigning er sket i antallet af bekendtgørelser. I 1990 var der 3731 gaeldende bekendtgørelser, men i 2018 var der 5793. Og mens antallet af ord i love er fordoblet, er antallet af ord i bekendtgørelser tredoblet.
Bekendtgørelser behandles ikke i Folketinget. Og det er kun i få tilfaelde, at en minister forelaegger indholdet af en bekendtgørelse for en forligskreds. De mange bekendtgørelser gør, at folketingsmedlemmerne nemt mister overblikket over omfanget af regler, der rammer danskerne.
Forskerne bag projektet fremhaever, at de på intet sted i deres forskning er stødt på en diskussion af eller en redegørelse for, hvorfor man indsaetter, ophaever, aendrer eller ikke indsaetter en bemyndigelsesbestemmelse. Det virker helt tilfaeldigt.
Intet sted i deres forskning er de stødt på en diskussion af eller en redegørelse for, hvorfor man indsaetter, ophaever, aendrer eller ikke indsaetter en bemyndigelsesbestemmelse. Det virker helt tilfaeldigt.
Når covid-19 forhåbentlig snart er fortid, venter der Folketinget et stort arbejde med at følge op på forskernes rapport.
Folketinget kan ikke vaere tilfreds med at overlade mere og mere af regelstyringen til ministre – og da slet ikke til deres embedsfolk ude i styrelserne.
Danskerne kan ikke vaere tjent med, at det er ikke-folkevalgte embedsmaend, som ikke er underlagt nogen form for parlamentarisk kontrol, der bestemmer, hvilke regler der gaelder i vores hverdag.
Den første opgave bliver at sikre, at alle de bemyndigelser, der er indført med coronarelateret hastelovgivning, bliver fjernet igen. Den naeste opgave bliver at formalisere brugen af bemyndigelser, så det bliver klart, hvornår de kan anvendes, af hvem og til hvad. Folketinget, de folkevalgte, skal have langt mere kontrol over, hvilke regler folk skal følge.