Coronakrisen udløser skatteregninger: Selv befordringsfradraget rammes

Det er i den grad en god idé at få styr på forskudsopgørelsen i 2020, der står i coronaens tegn.

Det er ikke kun helbredet, der er i fare under coronakrisen. Det er vores privatøkonomi også.

Selv om økonomi spiller en underordnet rolle i forhold til helbred, bliver mange desvaerre ramt af arbejdsløshed. Men for os alle gaelder det, at vi bliver ramt skattemaessigt – ikke mindst, hvis nedlukningen af Danmark varer laenge.

Det er derfor en god idé at aendre forskudsopgørelsen i løbet af 2020 frem for at få en grim skatteregning naeste år.

Størst konsekvenser får det for dem, der går fra et vellønnet job i topskatten til dagpenge, der er 19.083 kr. om måneden Og når lønnen falder så dramatisk – topskattegraensen er 531.000 kr. årligt efter arbejdsmarkedsbidrag – har man brug for al den likviditet, man kan skrabe sammen.

Derfor giver det ingen mening at låne skattevaesenet pengene, når man selv har brug for dem.

Skattesystemet er et morderligt modstridende morads. Og når man er i det humør: morsomt.

Mit absolutte yndlingsfradrag i den forbindelse er de 12 kr., man kan traekke fra for at køre over kronprinsesse Marys Bro ved Roskilde Fjord. I stedet for at gøre det gratis tager staten med den ene hånd og giver med den anden.

Det kan naeppe vaelte laesset, at man kører faerre gange over den bro end normalt. Men der er i høj grad grund til at vaere opmaerksom på befordringsfradraget. Det har revisionsselskabet BDO regnet på.

Et arbejdsår er ifølge Skattestyrelsen 216 arbejdsdage, men hvis man er tvunget til at arbejde hjemme i laengere tid, reduceres fradraget, og det er ikke nødvendigvis småpenge.

Man kan ikke holde det hemmeligt. Arbejdsgiveren skal indberette, hvis vi arbejder hjemme fremfor at køre på arbejde.

Og nu kommer vi til det, der ifølge BDO ikke er småpenge.

Bor du 60 km fra dit arbejde, er det daglige befordringsfradrag 188 kr. Hvis du har arbejdet hjemme siden mandag den 9. marts og fortsaetter med det til efter påske, vil du til den tid have haft 23 hjemmearbejdsdage.

Det skaerer 4.324 kr. af befordringsfradraget i år og kan derfor udløse en restskat på ca. 1.100 kr.

Hvis du bor i en yderkommune og har 80 km til jobbet, vil der efter 23 dage hjemme vaere skåret over

6.000 kr. af befordringsfradraget, og den potentielle restskat er steget til knap 1.600 kr.

Vi kommer heller ikke uden om boliglånene – ikke mindst F5-lånere, der netop har fået refinansieret deres lån. Deres renteudgifter naesten halveres, og jo større lån, desto større skattebet risikerer de at få, hvis ikke de aendrer deres forskudsopgørelse.

Også dem, der benytter sig af rentekarrusellen til at konvertere nedad eller opad, skal regne efter, inden året er gået.

Specielt for dem med afdragsfrie lån kan det gøre ondt.

Og så til noget, der ikke har noget med årsopgørelsen at gøre, men som også fortjener opmaerksomhed. Det er skatten af pensionsafkast, den berømte pal-skat. Satsen er 15,3 pct.

Men i år er det vist højst tvivlsomt, om ret mange kommer til at betale den. Et hurtigt kig på mine egne pensioner viser, at jeg formentlig må arbejde et par år ekstra, hvis jeg skal bevare min levestandard som pensionist.

Når man har negativt afkast, bliver skatten modregnet. Men tro nu ikke, at Skattestyrelsen betaler de 15,3 pct. tilbage. Naeh, de modregnes da i kommende års afkast. Derfor, og nu er vi ved årets udgang, sørg for at få fuldstaendig styr på, hvor stort modregningsgrundlaget er.

Så har vi et bedre overblik over, hvad vi skal betale de kommende år. I forvejen er skattemyndighederne jo ikke saerligt hjaelpsomme, når det drejer sig om pal-skatten, som er overladt til banker og pensionsselskaber at indkraeve.

Og det bruger de meget tid på, kan jeg afsløre.

Generelt får vi ikke meget hjaelp fra myndighederne, når det drejer sig om vores rettigheder. Til gengaeld skal skattevaesenet nok rykke, når det drejer sig om egne rettigheder.

Der er dog én stor trøst. I et styresignal fra Skattestyrelsen fastslås det:

»Efter statsskattelovens principper er egentligt arbejdstøj, der er passende for det pågaeldende arbejde, ikke skattepligtigt. Det gaelder f.eks. uniformer, kitler til sygehus- eller butikspersonale, sikkerhedsbeklaedning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet.«

Så til alle dem, der knokler på sygehuse, i butikker eller med at reparere veje: Uniformen er skattefri. Men husk at skrive overarbejde på forskudsopgørelsen.

Og ja! Tak for indsatsen.

Der er i høj grad grund til at vaere opmaerksom på befordringsfradraget.