Lad os få Danmark klogere gennem krisen

Brug krisen som en mulighed for at opkvalificere arbejdsstyrken, så dansk økonomi står staerkere på den anden side.

Der er lys for enden af tunnelen. Det var budskabet fra statsministeren forleden.

Har hun set rigtigt, kan vi efterhånden begynde at fokusere på, hvordan vi kommer tilbage til normalen. Men uanset om hjulene igen kommer op i omdrejninger, vil det tage tid for de mere end 38.000, der blev ledige i marts, at komme i arbejde igen.

Sidst i marts kom Danske Bank med en første prognose for, hvordan økonomien i Danmark kommer til at se ud – hvis der bliver tale om en kort nedlukning. Danske Bank forventer, at ledigheden vil stige fra 103.000 i 2019 til 145.700 i år. Og til naeste år forventes ledigheden at ligge på knap 125.000. Ca. 20.000 over det niveau, vi har set de seneste par år. Det er det gode scenarie. Traekker nedlukningen ud, eller får vi en anden bølge igen til efteråret, ser det endnu vaerre ud for beskaeftigelsen. Mens Danske Bank regner med et fald i bnp på 2,5 pct., regner Nationalbanken med et fald på mellem 3 og 10 pct.

Vi ved fra finanskrisen, at det tager tid at få nedbragt ledigheden. Så alt i alt kan vi se frem til en årraekke, hvor ledige skal bruge lidt laengere tid i dagpengesystemet. Det er vigtigt, at den tid bruges godt. Hvordan? Ved at satse på uddannelse og ikke mindst investere i opkvalificering af ledige. Vaek med det krav, der forhindrer ledige med en kort videregående uddannelse i at uddanne sig, medmindre deres uddannelse betegnes som foraeldet. Vaek med kravet om, at man skal vaere ledig i fem uger, før man kan begynde på en jobrettet uddannelse. Mindre bureaukrati om positivlisten for netop jobrettet uddannelse og i stedet mere frit valg og bedre vejledning.

Hele systemet skal vaere enklere. I dag er der afhaengigt af ens situation og uddannelsesbaggrund meget stor forskel på, hvilke muligheder man har for at tage efteruddannelse og for at få økonomisk støtte til det.

Den jungle skal vaere nemmere at finde vej i, så Danmark kan komme klogere gennem krisen. For to områder presser sig på, når coronakrisen er overstået: Det ene er digitalisering. Digitalisering kommer til at påvirke stort set alle arbejdsfunktioner. Selv om Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden, kniber det alligevel med it-kompetencerne. En EU-rapport fra 2019 viste, at knap 30 pct. af arbejdsstyrken kun har basale eller ingen it-kompetencer. Det andet er baeredygtighed. Nok er den grønne omstilling gledet i baggrunden, men den vender tilbage på dagsordenen på den anden side af krisen. Krisen kommer til at udfordre det danske samfund på vaerdier og økonomi. Men bruger vi tiden og pengene klogt, kan den også vaere grobund for at udvikle kompetencer og job til fremtidens arbejdsmarked.

cheføkonom, HK