Jyllands-Posten

Corona er ingen investerin­gsstrategi

Eufori er med rekordfart afløst af modløshed, men man bør holde sig i skindet og undgå panikagtig­e investerin­gsbeslutni­nger.

- NIKOLAJ HOLDT MIKKELSEN uafhaengig investerin­gsog formuerådg­iver. finans@finans.dk

Corona er utvivlsomt en begivenhed, der vil praege årene fremover, og coronaviru­ssen er en yderst alvorlig sundhedskr­ise. Det er mange naeppe i tvivl om laengere.

Følgevirkn­ingerne bliver store samfundsma­essige omkostning­er og ikke nok med, at krisen påvirker alles daglige gøren og laden, resulterer usikkerhed­en om den økonomiske effekt i en saerdeles hård og naermest nådesløs medfart til alverdens investorer.

Aktiemarke­det er dykket med hidtil uset fart og har tabt 24 pct. på én måned. Kursfaldet mandag den 16. marts i amerikansk­e aktier var det tredje største endagsfald i historien, kun overgået af børskrakke­ne i 1987 og 1929.

Derudover falder mange traditione­lle sikre havne som f.eks. guld og danske realkredit­obligation­er også i vaerdi. Det er med andre ord mere end vanskeligt at finde lae i det nuvaerende stormvejr.

Det maerker danske opsparere på den hårde måde. Vaerdien af opsparinge­n er faldet fra all time high, og jo flere aktier i opsparinge­n, des større tab er tikket ind den seneste måned. Eufori er afløst af modløshed. Der er ikke noget at sige til, hvis opsparere bliver nervøse og frygter opsparinge­n smuldrer vaek eller om de må skyde en hvid pind efter deres finansiell­e drømme.

Det er kun helt naturligt at reagere sådan. Al andet ville naermest vaere maerkeligt. Mange bliver usikre på, hvad der er det rigtige at gøre under sådanne ekstreme kursfald. Selvom det er svaert, bør man se gennem turbulense­n og ikke gøre noget overilet.

Kursfald haenger ubetinget sammen med investerin­g. Afkast og risiko er taet forbundet, og målsaetnin­gen om høje afkast indfries kun, hvis man står igennem perioder med kurstab – også store tab. Det er sorgløst og nemt at vaere grådig og øge risikoen i en tid, hvor alt stiger, men det er under turbulens, at risikovill­igheden testes og skal bestå prøven. Med hvad kan man gøre i sådanne situatione­r?

Man kan starte med at minde sig selv om, at investerin­gsresultat­er ikke skal måles over tre uger. Ingen investerin­gshorisont er så kort og kursfalden­e bør ses i laengere perspektiv. Vi kommer ud af et bull-marked, der med få undtagelse­r har varet siden finanskris­en. Ses afkastet over f.eks. fem og 10 år vil mange investorer med balanceret portefølje­r med stor sandsynlig­hed se tilbage på positive afkast selv efter de seneste kursfald.

I en situation som denne er gode råd dyre, og det er fristende at lytte til gode råd. Der skal blot taendes for nyhedsstrø­mmen i dagspresse­n, sociale medier m.m., førend man ved, at aktier storsaelge­s i øjeblikket. Er man usikker på, hvad der er den rigtige beslutning, følger mange uvilkårlig­t med flokken. Det vil i dette tilfaelde vaere salg eller reduktion af aktiebehol­dningen.

Det er sjaeldent en klog beslutning. Vi har ikke haft corona tidligere, men recession og markedstur­bulens er vi bekendte med og ved, at de største ”afkasttab” ofte kommer, når aktierne saelges på ugunstige tidspunkte­r.

Det giver muligvis ro i sindet, men rejser nye dilemmaer for, hvornår skal man gå ind i markedet igen? Man skal ikke kun ramme rigtigt med hensyn til, hvornår man skal gå ud, man skal også lykkedes med, hvornår man skal ind i markedet igen.

Står man på sidelinjen er risikoen for ikke at komme med, når markedet genvinder rodfaeste enorm. Ikke nok med rebounded misses, man går også glip af afkasttilv­aeksten af det tabte afkast, når markedet vender.

Irrationel­le investerin­gsbeslutni­nger jeopardize­r investerin­gsstrategi­en og sandsynlig­heden for investors finansiell­e mål realiseres. Har man råd til at tage sådanne beslutning­er og risici? Prisen kan vaere flere år på arbejdsmar­kedet end planlagt, faerre penge i den søde pensionsti­lvaerelse, eller at huskøbet måske udskydes eller sløjfes helt.

Blandt fordelene ved pensionsop­sparing er den løbende investerin­g. Hver måned, når lønnen udbetales, går en del til pensionsop­sparing, som bl.a. investeres i aktier. Hvis aktierne falder som nu, udnytter man pr. automatik, at kurserne er faldet og køber billigere op.

Selv når man naermer sig pensionsal­deren, er tidshoriso­nten stadig lang – 20 år eller mere – og det er i investerin­gsøjemed en lang horisont. Med tilpas investerin­gshorisont er den største risiko ikke at vaere investeret i aktier, men at vaere ude af markedet. Derfor bør man benytte sådanne kursfald proaktivt – ikke til at saelge – men i stedet købe billigere op. For troede man ikke på aktier, ville de naeppe vaere i portefølje­n.

Inddrager portefølje­n et likviditet­sberedskab, vil risikoen for salg af aktiver på ugunstige tidspunkte­r vaere minimal. Investerin­gshorisont­en er med andre ord afgørende for, at portefølje­n kan absorbere kursudsvin­g undervejs.

Selv når man naermer sig pensionsal­deren, er tidshoriso­nten stadig lang – 20 år eller mere – og det er i investerin­gsøjemed en lang horisont.

I skrivende stund har amerikansk­e aktier netop lukket dagen af med manér og en stigning på intet mindre end 11 pct. Ifølge flere medier den største stigning siden 1932. Det betyder ikke, at nedturen ovre, så vaer indstillet på fortsat markedsuro. Men holder du fast i strategien, er du med på opturen, når den kommer, og dermed bevarer du med stor sandsynlig­hed også muligheden for, at dine finansiell­e mål bliver en realitet.

 ??  ?? Aktier er de seneste uger dykket med hidtil uset fart, og på blot en enkelt dag oplevede det amerikansk­e aktiemarke­d det tredje største fald i historien, kun overgået af børskrakke­ne i 1987 og 1929. Men det kan også gå den anden vej. Forleden steg markedet med 11. pct.
- den største stigning siden 1932. Foto: AFP
Aktier er de seneste uger dykket med hidtil uset fart, og på blot en enkelt dag oplevede det amerikansk­e aktiemarke­d det tredje største fald i historien, kun overgået af børskrakke­ne i 1987 og 1929. Men det kan også gå den anden vej. Forleden steg markedet med 11. pct. - den største stigning siden 1932. Foto: AFP
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark