Han forlod Pakistan som toårig – 40 år senere er han vendt tilbage som direktør
Der er en verden til forskel, men har fundet en måde at lede på dansk i Islamabad.
Der er langt fra Ølstykke til Islamabad. I mere end én forstand.
Arif Beg taenker mest over det, når han sidder i den hektiske trafik til og fra arbejde.
At det ikke oftere går galt i det virvar, der praeger indfaldsvejene til den pakistanske hovedstad, er naermest et mirakel, taenker han indimellem.
Og lige dér kan han også godt finde på at savne Danmark og den i sammenligning fuldstaendig tilforladelige kø om morgenen fra huset i Ølstykke ind til København.
Men når han er fremme ved sin destination og har taget trapperne op til kontoret, glemmer han det igen. Når døren lukker bag ham, bliver kaos lukket ude.
Kontoret er som en lille organiseret lomme, en bid af Danmark med møbler i lige raekker. Et åbent kontorlandskab. Billard, bordtennis og kantine.
Arif Beg er direktør for den danske itvirksomhed Ciklums udviklingscenter i Islamabad.
Firmaet har bygget en forretning op om at servicere kunderne – hvoraf hovedparten er danske – der outsourcer deres it-opgaver til specialister i lande som Ukraine, Polen, Spanien og altså Pakistan.
Arif Beg, der har pakistanske rødder og kom med sine foraeldre til Danmark som toårig, vendte tilbage til Pakistan for fem år siden for at drive udviklingscenteret.
»Stort set alle danske virksomheder har brug for kompetencer inden for it, men der bliver ikke uddannet nok. Det gør der til gengaeld i Pakistan,« forklarer han.
Tal fra IT Branchen bekraefter det samme. Markedet for it-outsourcing var sidste år på 7,3 mia. kr., lyder det herfra.
»Vi har i vores IT-barometer et foreløbigt tal, der viser, at 56 pct. af virksomheder har måttet opgive at besaette it-stillinger. Som konsekvens har over 40 pct. af virksomhederne vaeret nødt til at outsource, fordi de ikke kan skaffe medarbejdere med de fornødne it-kompetencer,« forklarer adm. direktør i IT Branchen Natasha Friis Saxberg.
Den danske it-industri kommer samlet set til at mangle 19.000 fagfolk inden 2030, viser tal fra Erhvervsministeriet.
Modtagelse med forbehold
Det går da også godt for Ciklum, der rider på en bølge af primaert dansk og svensk digitalisering. I alt er der 3.500 ansatte i Ciklum, hvis kunder taeller bl.a. Matas og Salling.
Da Arif Beg kom til kontoret i Islamabad for fem år siden, var der 35 ansatte. I dag er der 160. Der er plads til dobbelt så mange ansatte på det nyopførte kontor, som har kostet omkring 1 mio. dollars at istandsaette, og de skal hyres inden for de naeste år, fortaeller han.
Den 49-årige Arif Beg, der selv er opvokset i Smørum på Sjaelland og senere boede med sin familie i Ølstykke, taler urdu lige så flydende som dansk. Men sproget er ikke den eneste barriere, når man har en baggrund i den danske forretningsverden og skal til at vaere chef i Pakistan.
»I Danmark ligner jeg måske en pakistaner, men hernede ser de mig som en dansker. Og saerligt i begyndelsen skulle de se mig an for at finde ud af, om jeg nu også ville blive haengende,« husker han.
Pakistanerne er vant til hierarkisk ledelse og er opdraget til at vaere autoritetstro, mens Arif Beg kom til landet med 20 års erfaring fra et dansk arbejdsmarked.
»Inden jeg kom herned, besluttede jeg, at jeg ville lede på den måde, som jeg tror på. Den går kort sagt ud på, at instrukser er noget, man skal bruge til at samle møbler med, mens vaerdier er noget, man rent faktisk kan bruge til at forstå sit arbejde med,« forklarer Arif Beg.
Han ser sig selv som en slags brobygger, der skulle laere skandinaviske vaerdier til de pakistanske medarbejdere.
Men bare det, at Arif Beg har døren åben til sit kontor, så alle kan stikke hovedet ind og snakke med ham, kraevede stor omstilling.
»Vi tager det for givet i Danmark, at man kan kommunikere åbent og aerligt. Men hernede siger man ikke nej til chefen, selv om man ved, at han tager fejl. Fordi jeg er chef, er der en forestilling om, at jeg har ret og er dygtigere end alle andre. De følte sig intimideret,« forklarer han.
»Det tager noget tid at forstå, at en direktør også er et helt almindeligt menneske, når man hele sit liv har haft den opfattelse, at det er han ikke.«
Danske vaerdier giver konkurrencefordel
Arif Beg besluttede, at de første to år, hvor han var i Islamabad, var helliget en kulturforandring på det lille kontor. Så måtte vaeksten komme i anden raekke. Det betød helt konkret, at de mange nyansaettelser måtte vente.
I stedet arbejdede han med, at de ansatte skulle laere at sige nej. Både til ham og til kunderne, når der var noget, de vidste ikke ville fungere.
»Det er et generelt problem her i landet, at man ikke siger kunderne imod. Men hvis kunden bestiller en suppeske og ved en fejl kommer til at skrive, at der skal vaere hul i den, så nytter det jo ikke noget, at vi laver 10.000 skeer, som både vi og kunden kan se, at man ikke kan spise suppe med.«
Det var en stor forandring for mange af medarbejderne. Også for stor for nogle, som valgte at søge vaek.
»Der er nogle, der har forladt os. Men jeg
SILLE WULFF MORTENSEN
Det er et generelt problem her i landet, at man ikke siger kunderne imod. ARIF BEG, DIREKTØR, CIKLUM
har også flere medarbejdere, der har forladt os for at komme tilbage igen efter tre-fire måneder,« siger han.
Trods udfordringerne er han overbevist om, at det er en konkurrencefordel for virksomheden, at han har holdt fast i de vaerdier, han tog med til Pakistan.
»Vi vil hjaelpe de danske virksomheder, som ikke kan finde de rette kompetencer i Danmark, og der tror jeg på, at det bliver den bedste løsning med de gladeste kunder, hvis de oplever, at de får både det med- og modspil, de forventer af en partner,« siger han.
Arif Begs karriere har ikke altid vaeret centreret omkring it. Han er uddannet staerkstrømsingeniør og arbejdede i de første år som projektingeniør i bl.a. Rambøll.
Med tiden er fulgt flere stillinger inden for it, og efterhånden voksede interessen for ikke mindst offshore-outsourcing. Det kalder man det, når man taler om outsourcing til lande, der ligger i en tidszone med fire-seks timers forskel til Danmark.
I 2014 kom muligheden i Ciklum, og Arif Beg, hans hustru, som er uddannet erhvervspsykolog, og deres tre børn valgte at se det som et eventyr.
Men ikke et uden knaster.
»Det tog nok os alle sammen seks-otte måneder at falde til. Børnene var vant til dansk skole, og nu skulle de gå på international skole og gymnasium. Min kone skulle vaenne sig til, at ikke mange lige vidste, hvad en erhvervspsykolog laver, og jeg skulle håndtere den her gruppe medarbejdere, der så mig an,« siger Arif Beg.
En undersøgelse fra Randstad gennemført i 34 lande viser, at danskerne foretraekker at arbejde i Norge, USA og Tyskland. Pakistan er slet ikke på listen.
Uddannelse er afgørende i Pakistan
Udenrigsministeriet fraråder al unødig rejse til landet »pga. risiko for terrorangreb, kidnapninger og voldelige uroligheder«.
Og det er specielt, erkender Arif Beg, at arbejde i et land, hvor han og familien bor i et compound – et indhegnet område, hvor der ligger boliger og international skole.
»Vi bruger dog det meste af vores fritid til at rejse i Pakistan. Specielt i de meget flotte bjergområder, som ligger fire-seks timers kørsel fra Islamabad,« siger Arif Beg.
Hans måde at bidrage til udviklingen af hans foraeldres hjemland sker i virkeligheden gennem kontoret i Islamabad, forklarer han.
… i Pakistan mangler vaekst og velfaerd, og det er et stort problem, at de veluddannede rejser vaek. Holder vi nogle af de veluddannede i landet, er vi med til at skabe den middelklasse, som landet mangler.
»Mere uddannelse er den absolut vigtigste forudsaetning for at opnå et bedre liv. Igennem Ciklum er 160 pakistanske familier blevet mere velstående, fordi et familiemedlem har kompetencerne til at vaere it-udvikler,« mener Arif Beg.
Selv om Pakistan byder på store modsaetninger og udfordringer, er det netop, hvad der gør både deres ophold, men også hans job, meningsfuldt, forklarer han.
»I Danmark mangler der de kompetencer, der skal til, for at løse nogle af de opgaver, virksomheder har. I Pakistan mangler vaekst og velfaerd, og det er et stort problem, at de veluddannede rejser vaek. Holder vi nogle af de veluddannede i landet, er vi med til at skabe den middelklasse, som landet mangler.«
Både han og resten af familien har engageret sig i flere ngo’er, der alle drejer sig om at give pakistanske børn mulighed for uddannelse.
»Det har man lyst til. Ja, man er naesten nødt til det, når man også oplever de store problemer med fattigdom, som her er,« siger han.
Selv om han og familien har fundet sig til rette, skal de ikke blive boende i Islamabad for evigt.
»Jeg har altid gerne villet arbejde i et internationalt miljø. At det blev Pakistan, har selvfølgelig betydet en følelsesmaessig forbindelse for mig. Men når jeg er faerdig her, er der mange andre steder, jeg kan se mig selv arbejde. Måske et sted med faerre trafikale udfordringer,« siger han med et lille grin.