Professor: Danskere mødes i stigende grad i større grupper

Gik Mette Frederiksen for tidligt ud med planer om en mulig gradvis genåbning af Danmark? Et forskningsprojekt viser, at danskere var begyndt at bryde et centralt coronapåbud allerede inden statsministerens tale den 30. marts. Og at det store flertal fort

Andelen af danskere, som ser stort på myndighedernes påbud om ikke at samles mere end 10 personer, vokser.

Det viser nye tal fra forskningsprojektet Hope (How democracies cope with Covd19), som er forankret på Aarhus Universitet.

I perioden fra den 21.-23. marts svarede 7,4 pct. af respondenterne således, at de havde vaeret i et lokale med mere end 10 personer. I perioden fra den 1.-3. april svarede 12,4 pct. det samme, oplyser Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og leder af Hopeprojektet.

»Det er klart noget, der bekymrer, fordi det netop er med til at etablere nye smittekaeder. Og nu er vi i påskeugen, hvor man kan frygte, at folk samles privat. På den måde er timingen i sig selv også med til at skabe bekymring,« siger han.

Hope-projektet er finansieret af Carlsbergfondet, og data bliver indsamlet af Epinion gennem daglige rundspørger til ca. 500 repraesentativt udvalgte dansker om bl.a. optimisme, ensomhed og efterlevelse af en raekke krav og anvisninger fra myndighederne.

Både offentlige og private arrangementer, der forsamler mere end 10 personer – såvel indendørs som udendørs – er forbudt. Det er lovligt at samles i private hjem, men politiet opfordrer »kraftigt« til at lade vaere.

I weekenden skabte billeder af mennesker i kø i Herlev, hvor pizzakaeden Gorm’s lørdag uddelte gratis mozzarellaost, debat. Rigspolitichef Thorkild Fogde løftede pegefingeren efter lang kø til billig øl ved vaertshuset Peter Gift i

Aarhus. Og sundhedsminister Magnus Heunicke kom på Facebook med en opsang til danskerne om, at »vi skal vaere bedre til at holde afstand«.

»Der er desvaerre enkelte, som er begyndt at slaekke på tingene. Det går ikke,« skrev ministeren, mens politiet praediker hård kurs mod ulovlige påskeforsamlinger.

»Italienske tilstande«

Der er al mulig grund til fortsat at følge myndighedernes anvisninger, understreger Jan Pravsgaard Christensen, professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet. Hvis vi bare giver los og genåbner samfundet, kan vi stadig nå »italienske eller amerikanske tilstande«, som han siger.

Han forklarer, at »det, at vi ikke sidder og putter os indendørs og ikke holder sociale arrangementer« er helt afgørende for, hvor meget smitten spreder sig. Når temperaturen stiger, kan smitterisikoen falde - både fordi virus har det svaerere i varmen, og fordi vi faerdes mere udendørs.

»Men covid-19 er en ganske smitsom sygdom. Derfor må man stadig som myndighed sige: ”Taenk jer om, hvis vi alle mødes på café eller i en park, risikerer vi at komme tilbage, hvor vi begyndte”,« forklarer Jan Pravsgaard Christensen

Men hvad ligger egentlig til grund for den faldende efterlevelse af myndighedernes krav om ikke at samles mere end 10 personer? Hvilken rolle spiller eksempelvis den mulige gradvise genåbning af samfundet, som Mette Frederiksen lancerede ved et pressemøde mandag den 30. marts?

Ikke effekt af selve talen

Sundhedseksperter luftede i Jyllands-Posten deres bekymring for, at danskerne nu selv ville begynde at genåbne samfundet med øget smitterisiko til følge, og Mette Frederiksens tale har siden vaeret debatteret ud fra den praemis: Var det for tidligt at tale om en mulig genåbning af samfundet?

Data fra Hope-projektet viser, at respondenterne begyndte at slaekke på efterlevelsen af forsamlingspåbuddet inden pressemødet den 30. marts. I perioden fra den 24.-31. marts svarede 11 pct. af respondenterne, at de havde 21-23. marts: 7,4 pct. 24.-31. marts: 11 pct. 1.-3. april: 12,4 pct. 21.-23. marts: 93,7 pct. 24.-31. marts: 92,9 pct. 1.-3. april: 92,2 pct. vaeret i lokale med mere end 10 personer, oplyser Michael Bang Petersen.

»Vi kan ikke se nogen effekt af selve talen. I forhold til forsamlinger kan vi se, at tingene begynder at glide inden talen, og at der ikke sker det store efterfølgende,« siger han og peger på generelt forberede smittetal som en mulig forklaring.

»Så kan folk begynde at taenke: ”Det gør nok ikke det store, hvis jeg er sammen med en lidt større folk”.«

Også på det overordnede plan monitorerer og vurderer Hope-forskerne danskernes såkaldte ”compliance” - altså generel efterlevelse af myndighedernes krav og anvisninger. Det vaere sig i forhold til at undgå kys, kram og håndtryk og holde afstand.

I ugens løb har der vaeret omtale af flere passegerer i metroen i København og diskussion af taetpakkede busser. Jyllands-Posten har kontaktet Metroselskabet, DSB og Midttrafik, men ingen af selskaberne melder om vaekst i passagertallene efter Mette Frederiksens pressemøde den 30. marts. Movia, som står for bustrafikken i København, har ikke svaret.

Hope-forskernes data viser ingen signifikant udvikling hvad angår offentlig transport. Fra 1.-3. april svarede 97,4 pct. af respondenterne, at de holder sig fra bus, tog mv. Fra 24.-31. marts gjaldt det 96,6 pct.

Andel af anvisninger om at undgå kys, kram og håndtryk, holde afstand mv., der bliver efterlevet (compliance):

Stort flertal følger reglerne

Covid-19 er en ganske smitsom sygdom. Derfor må man stadig som myndighed sige: ”Taenk jer om, hvis vi alle mødes på café eller i en park, risikerer vi at komme tilbage, hvor vi begyndte.” JAN PRAVSGAARD CHRISTENSEN, PROFESSOR, KØBENHAVNS UNIVERSITET

Michael Bang Petersen oplyser, at danskernes ”compliance” med myndighedernes krav og anvisninger ifølge Hope-projektets data og indeks lå på 92,2 pct. i perioden 1.-3. april. Det tal toppede på 93,7 pct. i perioden fra den 21.-23. marts.

»Folk strømmer altså ikke ud på gaden og krammer til højre og venstre. Så de, der har vaeret mest bekymret for det, har ikke grund til bekymring. Der er nogle små tendenser at se, men de var etableret inden statsministerens tale,« siger Michael Bang Petersen.

»Der er i hvert fald ikke noget, der viser, at talen har slået bunden ud af befolkningens overholdelse af myndighedernes påbud. Det er en vigtig pointe i sig selv.«

Svarer folk sandfaerdigt? »Det er er en vaesentlig pointe. Vi ved, at folk gerne vil tage sig bedre ud, end de er. Men vi har testet det i forhold til spørgsmålet om at undgå kys og kram, og vores vurdering er, at det ikke er mere end et par procent der svarer urigtigt,« svarer Michael Bang Petersen.