Corona spredte sig hurtigt på store krydstogtskibe, men vent bare til smitten bryder ud i flygtningelejre

Graekenland fandt i sidste uge de første migranter og flygtninge smittet med covid-19. Flygtningelejre verden over forbereder sig lige nu på det vaerste.

Husker du beretningerne om krydstogtskibe med tusindvis af passagerer, hvor coronavirussen spredte sig med lynets hast?

Lignende scenarier forbereder man sig lige nu på i overfyldte flygtningelejre verden over. Vel og maerke med det in mente, at smitten risikerer at sprede sig endnu hurtigere.

Hjaelpeorganisationen Den Internationale Redningskomité (IRC) har i en analyse sammenlignet befolkningstaetheden i flygtningelejre i Graekenland, Syrien og Bangladesh med forholdene på krydstogtskibet ”Diamond Princess”.

Skibet lagde med sine 3.700 passagerer og besaetningsmedlemmer fra kaj i japanske Yokohama i januar, og undervejs stod det klart, at coronavirussen var kommet med som ubuden gaest. Naesten hver femte om bord på skibet blev efter 30 dage testet positiv for covid-19. Ni mistede livet.

På det store krydstogtskib var 24 mennesker samlet pr. 1.000 kvm, viser ngo’ens beregninger. Til sammenligning bor der i den store Moria-flygtningelejr på den graeske ø Lesbos 204 mennesker per 1.000 kvm.

»Den hurtige spredning af covid-19 på ”Diamond Princess” viste, hvordan smitten trives i begraensede områder, men for millioner af fordrevne mennesker er forholdene langt mere trange og dårlige, og risikoen for at dø endnu større,« lyder det fra IRC, der sammen med andre ngo’er i disse dage står i kø for at advare om den spraengfarlige situation for millioner af flygtninge og fordrevne mennesker verden over.

Smitte i graeske lejre

Graekenland registrerede i den forgangne uge de første covid-19-patienter blandt asylsøgere, som bor i en lejr uden for landets hovedstad, Athen.

En gravid kvinde fra lejren blev som den første testet positiv på et naerliggende hospital, og flere i hendes omgangskreds viste sig ligeledes at baere smitten. Heraf havde de fleste ingen symptomer overhovedet.

Lejren, der taeller 2.500 flygtninge og migranter, er nu blevet isoleret, og ingen vil blive lukket ind eller ud af området i 14 dage, oplyser de graeske myndigheder.

På Lesbos, hvor Morialejren huser over 20.000 mennesker, er beboerne endnu ringere stedt til at klare et udbrud, lyder det alarmerende fra hjaelpeorganisationer.

»Der er én vandhane til 1.300 mennesker, et toilet til 167 mennesker og et bad til 200 mennesker. Når vi beder folk om at blive hjemme, er det et paradoks. Hvilket hjem?« siger Apostolos Veizis, leder af Laeger uden Graensers missioner i Graekenland, til Financial Times.

Coronasmitten naermer sig ligeledes verdens største flygtningelejrområde, Cox’s

Bazar i Bangladesh, hvor over 850.000 rohingya-flygtninge bor side om side på meget lidt plads under shelters af bambus og presenninger.

Smitten er endnu ikke nået ind i lejrene, men er konstateret i Cox’s Bazar by, som ligger ca. to timer nord for området med de mange hundredtusinder af flygtninge.

Et informationsvakuum

Nanna Kraghede Yding Andersen, udsendt medarbejder for FN’s børneorganisation, Unicef, fortaeller til Jyllands-Posten, at nødhjaelpsmedarbejdere i disse dage arbejder intensivt på at oplyse de mange mennesker om beskyttelse mod infektion og symptomerne på virussen. Det sker blandt andet ved at omdele flyers og give information via radioen og med store megafoner.

»Ligesom folk i resten af verden er rohingya-flygtningene naturligvis skraemte over coronapandemien (…) Der er begraenset mobildaekning i lejrene, hvilket betyder, at der er opstået et informationsvakuum, som er med til at styrke en voksende følelse af usikkerhed blandt flygtningene,« fortaeller hun.

Ifølge Reuters spredes rygterne om smitten hurtigt. Nogle saetter deres lid til, at daglige bønner kan holde smitten vaek, mens andre spiser blade eller udsaetter sig selv for ekstrem varme, i troen på at det kan beskytte dem.

Som en del af forberedelserne er der ifølge Unicef indrettet isolationsfaciliteter med ca. 400 senge på tre lokale hospitaler, og der arbejdes på at klargøre yderligere 1.000 sengepladser.

»Vores største udfordring bliver, hvis mange mennesker bliver syge på samme tid. Så kan vores sundhedsfaciliteter ikke klare presset,« siger Nanna Kraghede Yding Andersen.

FN appellerede i sidste uge til verdenssamfundet om et historisk stort beløb – naesten 14 mia. kr. – til at bekaempe coronasmitten på verdensplan og saerligt til at hjaelpe verdens mest fattige og underviklede regioner.

Knap 1,8 mia. af den store pulje penge er tiltaenkt FN’s flygtningeorgan, UNHCR, i kampen mod coronavirussen.