Den økonomiske krise er selvforskyldt

Vi står i en sundhedsmaessig og en økonomisk krise. Den sundhedsmaessige krise er vi uden skyld i. Den har bredt sig fra Kina til resten af verden. Den økonomiske krise er vi (og resten af verden) selv skyld i. Overalt i verden har man i varieret grad lukket samfundet og erhvervslivet ned, hvilket har resulteret i en verdensomspaendende økonomisk krise.

Virkningerne af denne økonomiske krise har vi så i Danmark forsøgt at afbøde ved at lave den ene økonomiske hjaelpepakke efter den anden, nu også på kulturområdet. Det er formentlig slet ikke slut med nye hjaelpepakker til forskellige delområder. Indtil videre regner man med udgifter på 200-300 mia. kr. Når størstedelen af verden har reageret, som den har gjort, har vi i Danmark naturligvis vaeret nødt til at gøre noget lignende. Men det er ikke ensbetydende med, at det også har vaeret den rigtigste beslutning.

Vi har fået at vide, at vi ikke kan helbrede sygdommen, men kun forsinke spredningen – og at det er vigtigt at lukke ned for, at sundhedsvaesenet ikke bryder sammen. Vi får at vide, at der måske kommer en anden og en tredje bølge med coronasmittede. Hvis det sker, skal samfundet så lukkes ned igen?

Årligt dør der i Danmark ca. 55.000, heraf skyldes 700-2.000 ”almindelig” influenza. Coronavirus skønnes at ville medføre 1.500-6.000 dødsfald.

Disse tal er baggrunden for, at man har lukket samfundet delvis ned, skoler, daginstitutioner, restauranter, hoteller og teatre er lukkede, aeldre må ikke få besøg, det meste af fritidslivet er sat på standby, det sociale liv, bryllupper, barnedåb, fødselsdagsfester, begravelser m.v. kan ikke gennemføres som normalt. Er det de økonomiske og sociale ofre vaerd? Jeg mener nej, men erkender, at Danmark ikke kan gå enegang, så vi må få det bedste ud af den situation, vi befinder os i. Det skal bemaerkes, at jeg selv tilhører risikogruppen.