De små virksomheder bløder

Når man i disse frygtelige coronatider går op og ned ad de små lokale strøg, ser man det ene vindue efter det andet med en seddel, hvor der står ”Lukket på grund af coronavirus”. I lang tid før så man mange små selvstaendige med en anden seddel på vinduet. Her stod ”Forretning til leje” eller blot ”Lukket, og tak til vores loyale kunder gennem 20 år”.

De små virksomheder har kaempet med alt for høje omkostninger i alt for mange år. Huslejer, der blot voksede og voksede, lønninger, der steg og steg, forsikringer, der blev højere og højere, skatter og afgifter, der kan slagte enhver. Men det bliver regeringens coronanedlukning, der bliver den endelige dødsdom for dem. Mange forretninger har vaeret igennem finanskrisen, hvor tusinde små virksomhedsejere stod i banken med hatten i hånden. Krisen var ikke deres fejl, men grådige finansfolk, der så gulddrengene i ejendomsbranchen som guder, før de gik på røven og blev reddet af skatteyderne.

Nu har mange brancher fået direkte forbud mod at åbne deres egne butikker, og nogle andre holder åbent. Regeringen har lavet hjaelpepakker, og man håber så, at der stadig er lidt liv i erhvervslivet efter dette, og at der ikke er for meget vrøvl med dem, der lukker. Jeg vil forsigtigt minde om, at 90 pct. af alle danske virksomheder har under 10 ansatte, og de beskaeftiger ca. 725.000 ansatte.

Så kaere statsminister, du må holde alle de møder, du vil, med de saedvanlige fra Danfoss, Novo og Maersk, og de saedvanlige erhvervsorganisationer, men lad vaere med at overlade butikkerne til sig selv, og lad vaere med at fralaegge dig ansvaret. Alle de små tøjhandlere, grossister, slagtere, skohandlere, frisører, blomsterhandlere, biografer, legetøjsbutikker, kosmetologer, de små lokale håndvaerkere, grønthandlere, pizzeriaer, caféer, smykkebutikker, alle som en vil så gerne, at deres indsats og risiko ikke er tabt for altid.

De fleste har intet sikkerhedsnet og ingen pension. Hvem tager ansvaret? Det blafrer i vinden.