Flokimmunitet er et fatamorgana
Man kan kun opnå ”naturlig” flokimmunitet ved at ofre nulevende menneskers liv og helbred på bekostning af fremtidige. Der er kun én vej til flokimmunitet, og den hedder vaccine.
En raekke danske laeger, hvoraf nogle er rådgivere for sundhedsmyndighederne, har argumenteret for, at man her i landet skulle satse på, at vores udbrud af covid-19pandemien og dens eventuelle senere bølger bedst forebygges ved at lade epidemien fortsaette i befolkningen, når landet lukker gradvist op igen efter påske.
På den måde skulle man opnå, at så mange danskere vil blive smittet og komme sig og derefter vaere immune over for sygdommen, at den ikke laengere vil kunne opnå epidemisk spredning. Det kaldes flokimmunitet.
Mange andre laeger, også fra WHO, har kaldt idéen om flokimmunitet uholdbar og meget vanskelig at opnå og påpeget, at mange mennesker vil dø. Hertil har en af fortalerne med stor empati svaret: »Ja, desvaerre.«
Men flokimmunitet har vi stor erfaring med, og den udrydder ikke epidemier.
Maeslinger, røde hunde, fåresyge, difteritis og kighoste var før indførelse af børnevaccinationerne epidemiske børnesygdomme, som brød ud hvert andet til fjerde år, når der var født tilstraekkeligt med nye modtagelige børn. Det vil i dag svare til 120.000-240.000 børn, altså maksimalt 5 pct. af befolkningen, mens størstedelen af befolkningen var immun.
Det gjaldt dog ikke alle, og både maeslinger og fåresyge havde et meget voldsommere forløb hos voksne end hos børn.
For alle disse børnesygdomme kraeves det, at vaccinationsdaekningen er over 90-95 pct., og det er den ikke, så derfor ses stadig små epidemier med isaer maeslinger og kighoste.
En anden smitsom sygdom i lungerne forårsages af mycoplasma, som giver anledning til epidemier her i landet med få års mellemrum, og den kan man ikke vaccinere mod.
For influenza A’s vedkommende, der ligesom covid-19 er en zoonose (covid-19 kommer fra flagermus, muligvis via desmerkatte og skaeldyr, influenza fra fugle og svin), muterer og rekombinerer virus hele tiden, så flokimmunitet er kortvarig, og nye vacciner må fremstilles hvert år.
Covid-19-virus (SARS-CoV-2) har vist sig også at mutere og rekombinere, og flere varianter er beskrevet i løbet af de tre måneder, hvor man har fulgt pandemien.
Der er derfor risiko for, at en eventuel flokimmunitet bliver lige så kortvarig som ved influenza.
Hvad er nu mulighederne for, at en flokimmunitet kan opstå mod covid-19? Ifølge sundhedsmyndighederne i Danmark, som jo mange gange har taget fejl i covid-19-pandemien, vil covid-19 kunne smitte 10-20 pct. af den danske befolkning.
Men ifølge samme myndigheder skal der smittes 50-60 pct. af befolkningen, før flokimmunitet opnås.
De tal svarer dog slet ikke til ovenstående erfaringer med andre luftvejsinfektioner, hvor der ifølge samme myndigheder skal vaere 9095 pct. immune, før flokimmunitet opnås.
Så usikkerheden breder sig igen; hvor kommer sundhedsmyndighedernes tal fra, teoretiske modeller eller observationer under forhold, der ligner de danske?
Sundhedsmyndighederne taler så om mørketal, dvs. at der ude i samfundet foregår en omfattende smitte, som vi ikke ved noget om, men som giver lette sygdomstilfaelde og immunitet.
Selv om det er muligt at beregne mørketallet med nogen usikkerhed, har man dog ikke offentliggjort sådanne beregninger, selv om det ville hjaelpe på mulighederne for at begraense smitten, hvilket vi jo nu gør med nedlukningen af Danmark fra den 12. marts, og hvilket kan ses på kurverne for indlaeggelser og patienter, der er testet positive.
Mørketallet er således et fatamorgana.
Vi kan dog selv lave worst caseberegninger over mørketallet: Hvis vi anvender den tidligere officielle reproduktionsrate af covid-19 på 2,6 på alle de registrerede coronapositive (1. april 3.275 ifølge Johns Hopkins), hvoraf ifølge de seneste danske oplysninger fra den 22. marts maksimalt 866 er smittet i udlandet, og at det er dem, der starter smitten i Danmark.
Antager vi så, at de alle er kommet til Danmark senest den 23. februar efter skoleferien og anvender en middel inkubationstid på seks dage, så er der ca. tre generationers smitte, indtil landet lukkede ned den 12. marts. Det vil sige, at på det tidspunkt er ca. 15.200 smittede, dvs. 0,27 pct. af befolkningen på 5,6 mio.
På det tidspunkt var der ca. 600 coronapositive danskere, så mørketallet var således ca. 14.600, dvs. 0,26 pct. af befolkningen og 96 pct. af alle inficerede.
Hvor kommer sundhedsmyndighedernes tal fra, teoretiske modeller eller observationer under forhold, der ligner de danske?
Da Danmark lukkede ned den 12. marts, så vi på kurverne, at antallet af nye smittede stabiliserede sig på ca. 100-200 dagligt, og at svingningerne i testantallet ikke korrelerede saerlig godt med hyppigheden af nye tilfaelde (kurve med tal fra den 31. marts).
Hvis vi så anvender den nye officielle reproduktionsrate på 1,4 efter nedlukningen af Danmark, så er der tre generationer af smitte frem til den 30. marts.
Der vil så vaere ca. 41.700 tilfaelde i Danmark, dvs. 0,7 pct. af befolkningen, og hvis 3.275 er testet positive, er mørketallet således 38.425, dvs. 92 pct. af alle inficerede.
Det er klart, at disse beregninger skal tages med forbehold, men forudsaetningerne er de offentliggjorte observationer og ikke gaetterier, og jeg undrer mig over, at sundhedsmyndighederne ikke er fremkommet med sådanne estimater, men i stedet taler om, at 10-20 pct. af befolkningen (560.0001.120.000) vil blive smittet og taler om flokimmunitet, hvor antal immune skal langt højere op, som vi ved fra børnevaccinationsprogrammet.
Man kan kun opnå ”naturlig” flokimmunitet ved at ofre nulevende menneskers liv og helbred på bekostning af fremtidige. Det kaldes nytteetik og hører til hos homo economicus.
Pligtetik, som er essensen af laegeløftet og vores kultur i form af lignelsen om ”den barmhjertige samaritaner”, går ud på at gøre det bedste, man kan for sin patient og ikke lade darwinismen råde.
Kernen i vores laegelige arbejde er at kompensere for darwinismen.
Denne humanistiske indstilling, der saetter den enkelte patient i centrum, anvendte Kina, Taiwan, Singapore, Sydkorea og Japan, som således har formået at beskytte deres befolkninger.
Flokimmunitet i covid-19sammenhaeng skal vi opnå ved at fremstille en virksom vaccine, som måske er klar om et antal måneder eller år, og som måske skal justeres hvert år ligesom influenzavaccinen.
Indtil da skal vi som laeger forebygge ved diagnostik, behandling, isolation og vaernemidler med de bedste virkemidler, vi har, og derved leve op til befolkningens forventninger, som ikke er, at vi ofrer de gamle og svage til fordel for flokimmunitet.
Det er jo grundlaget for vores velfaerdsstat, hvor vi hjaelper og beskytter dem, der har behov for det – også mod covid-19.