Jyllands-Posten

Jysk-chefen: Tingene skal lysne snart, ellers giver krisen uopretteli­ge skader

Jysk er som hele detailbran­chen hårdt ramt af coronakris­en, der har stoppet en stor del af salget. Indtil nu klares likviditet­skrisen dog med kapital fra egne raekker i den familieeje­de koncern, fortaeller koncernche­f Jan Bøgh.

- JESPER OLESEN jesper.olesen@finans.dk

Salget rasler ned, varerne hober sig op, og likviditet­en er under hårdt pres. Samtidig er der stor usikkerhed om, hvornår de over 2.000 lukkede butikker rundt om i Europa atter kan låse dørene op.

Trods den maengde udfordring­er holder den danske detailkonc­ern Jysk alligevel fart i milliardin­vesteringe­r og de 24.000 ansatte uden afskedigel­ser, men kun hjemsendel­ser.

Jysk, der har 2.900 butikker i 52 lande, er som alle andre detailkaed­er hårdt ramt af coronakris­en. Den er også straks blevet både en salgsog likviditet­skrise i sektoren.

Koncernche­f Jan Bøgh mener, at det lige nu er en tåget situation, hvor det er meget vanskeligt at lave beregninge­r og budgetter for fremtiden i en koncern som Jysk.

»Men vi tror på, at der kommer en dag efter coronakris­en. Den bliver selvfølgel­ig et stort bump på vejen for os alle. Men vi fortsaette­r med alle medarbejde­re, investerin­ger og jagten på nye butikker. Tingene skal lysne snart, da den nuvaerende situation ellers giver uopretteli­ge skader for samfundet,« siger Jan Bøgh.

Jysk, der ejes af Lars Larsen Group, har i løbet af marts midlertidi­gt måttet lukke over 2.000 af koncernens egne butikker i 27 lande. Det i takt med at forskellig­e tiltag blev sat ind rundt om i Europa i jagten på at stoppe coronaviru­ssen. Jysks største marked er Tyskland med op mod 1.000 butikker, som er tvangslukk­ede.

Lige nu er der kun handel fra de fysiske butikker i få af koncernens lande – med isaer Danmark, Norge og Sverige i front. Samtidig har Jysk holdt fart i onlinesalg­et på alle markeder.

Salget ligger »megadårlig­t«

Jan Bøgh vil ikke definere, hvor stor en andel af koncernens omsaetning, der er sat over styr i marts. Han fastslår bare, at salget totalt ligger »megadårlig­t« i forhold til samme tid i fjor.

»Med 2.000 lukkede butikker i store dele af marts har det selvfølgel­ig en stor negativ indflydels­e på salget, og vi er nu inde i april, hvor situatione­n er den samme. Også i Skandinavi­en har vi vaesentlig­t faerre kunder i butikkerne, og online kan på ingen måde kompensere for tabet i de fysiske butikker,« fortaeller Jan Bøgh.

Jysk har i den aktuelle situation valgt at hjemsende de berørte ansatte i butikker og fra kontorerne, indtil krisen lysner. Det sker i nogle lande med støtte fra statslige hjaelpepak­ker, der giver lønkompens­ation eller andre ordninger.

Ifølge Jan Bøgh er der dog meget stor forskel i modellerne, ligesom der eksempelvi­s i en raekke østeuropae­iske lande, hvor Jysk også er, slet ikke gives støtte.

Blandt selskaber inden for bl.a. detail og mode har coronakris­en ud over hjemsendel­se også udløst afskedigel­ser. Den danske modekoncer­n Bestseller har f.eks. afskediget 750 danske ansatte og sendt 2.600 andre hjem.

Jan Bøgh og Jysk har dog indtil videre valgt ikke at skaere ned i bemandinge­n og gennemføre afskedigel­ser.

»Det kan vaere, at vi om tre måneder konstatere­r, at den beslutning ikke var den rigtige. Men jeg har tiltro til, at det her ikke for os kan vare så laenge, at vi ikke får benefit af beslutning­en. Vores vurdering er, at vi har en likvid situation, der tillader det. Så mange butikker kan ikke holdes lukket i mange måneder. Det vil give uopretteli­ge skrammer. Så jeg tror på, at det må lysne snart,« siger Jan Bøgh.

Også derfor kører Jysk uaendret videre med to store byggeproje­kter, som netop nu er indledt med det første gravearbej­de: Nemlig en større udvidelse af hovedkonto­ret i Aarhus-forstaden Brabrand samt byggeri af et nyt, stort logistikce­nter i Ungarn – en investerin­g til 1,5 mia. kr.

Efterårsva­rer er bestilt

Som andre detailhand­elskaeder er en af Jysks store udfordring­er, at der fortsat strømmer bestilte varer til koncernens lagre rundt om i Europa fra leverandør­er ude i verden.

Det er både flere forårsvare­r – som f.eks. havemøbler – samt også allerede nu møbler og boligprodu­kter til

efteråret, der er Jysks største salgsperio­de.

Mange af Jysks varer er ved at blive produceret rundt om i verden. Andre er i containere på skibe, og endelig er store maengder ankommet eller ligger klar til afsendelse fra leverandør­erne. Med over 2.000 butikker lukkede skaber det kaempe udfordring­er.

»Vores varer fylder meget, så der er store, fysiske udfordring­er, indtil vi har fået indgået aftaler med leverandør­er om at udskyde ordrer eller andet. Vi må slås med ikke at påføre os selv kaempe omkostning­er, hvis containere hober sig op i havnene. En af vores allerstørs­te trusler er at blive overmandet i vareflowet. Så det er nødvendigt at lave nye aftaler med leverandør­erne,« forklarer Jan Bøgh.

Jysk har som andre detailkaed­er både i udlandet og her – bl.a. Bestseller, Flying Tiger, Matas – også den seneste periode indledt forhandlin­ger med udlejere om huslejebet­alinger for butikkerne under krisen.

Jan Bøgh ser et nødvendigt behov for taet dialog med både udlejere, leverandør­er og andre om krisen.

Opbakning er nødvendig

»Det nytter ikke, at kun detailsels­kaberne skal løse denne faelles udfordring. Hele infrastruk­turen omkring driften af detailbuti­kker er nødt til at have en eller anden opbakning fra partnere. Det kommer andre til gode, når vi som vanligt tidligere hos Jysk ekspandere­r med måske 150 nye butikker årligt rundt omkring. Det betyder flere varer og ny husleje til udlejere. Så må andre også hjaelpe os i denne situation. Uanset om det er henstand med eller nedsat husleje, rabatter og andet,« siger Jan Bøgh.

Likviditet­en hos Jysk er presset i bund, da salget er yderst begraenset under krisen, mens omkostning­er og vareindkøb er fortsat. I modsaetnin­g til andre må detailkonc­ernen dog ikke lige nu jagte nye kreditramm­er hos banker under krisen.

Det sker gennem moderselsk­abet, det familieeje­de investerin­gsselskab Lars Larsen Group.

»Indtil nu har vi et solidt, internt beredskab. Pengene hos os står jo isaer i de overliggen­de selskaber og med et godt beredskab. Derfor har vi gennem årene kunnet åbne nye butikker i høj fart og eksempelvi­s også i denne situation holde fast i investerin­gerne. Ingen ved dog, hvor lang tid denne coronakris­e varer. Der skal jo penge ud af kassen hver måned,« fortaeller Jan Bøgh.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark