Investorer laegger pres på topchefernes lønninger under krisen

Både topchefer og bestyrelser bør stille skarpt på deres egne lønpakker under krisen, lyder det fra investorer.

De massive udfordringer, som coronakrisen skaber, bør få topledelserne i virksomhederne til at kaste et kritisk blik på deres egne lønpakker.

Sådan lyder det fra flere af de store danske investorer, der mener, at en lønnedgang hos topledelsen både bør indgå i forsøget på at finde ekstra penge og vaere en vigtig motivation for resten af organisationen.

Isaer i virksomheder, hvor medarbejdere fyres eller tvinges ned i løn, bør ledelsen gå forrest, lyder det.

»Selvfølgelig skal direktionen – og jeg mener også bestyrelsen – gå tilsvarende ned i aflønning. Det gaelder ikke bare den faste løn. Alle bonusordninger bør også pro rata reduceres på samme vis,« siger Anders Schelde, investeringschef i pensionskassen MP Pension.

Han mener, at det handler om, at man som ledelse skal sende det rette signal til sin organisation om, at man står sammen under krisen. Og et signal til omverdenen om, at man løfter sit samfundsansvar.

Også internationalt har investorerne fokus på topledelsens lønninger i virksomheder, der er ramt af coronakrisen.

I Storbritannien har Schroders – en af verdens største kapitalforvaltere – i et åbent brev bedt britiske virksomheder om at se naermere på direktionens vederlag, når de forsøger at rejse kapital. Opfordringen lyder på, at ledelsen bør ”dele smerten”.

»Hvor virksomheder søger yderligere kapital, forventer vi, at deres bestyrelser suspenderer udbytte og overvejer ledelsens vederlag,« lyder det ifølge Financial Times fra Schroders.

Netop jagten på likviditet og ledelsens vederlag hører sammen, mener Otto Friedrichsen, aktiechef i investeringsselskabet Formuepleje. Han opfordrer ikke generelt til reduktioner i direktørlønningerne, men siger, at det kan vaere et emne i diskussionerne med nogle selskaber.

Den rigtige vej

»Det tema, der i høj grad har vaeret det dominerende, både for virksomhederne, men i saerdeleshed også for investorerne, over de seneste seks uger, er jagten på likviditet. Dér er lønningsdelen selvfølgelig også et bidrag, men i vaesentlig grad også et bidrag til at vise den rigtige vej. Også i forhold til, hvad der sker andre steder i virksomheden,« siger Otto Friedrichsen.

Jyllands-Posten har spurgt en stribe danske virksomheder, om topledelsen er gået ned i løn som følge af coronakrisen, og billedet er blandet. Direktørerne hos ISS, Demant,

SAS og Danfoss er gået ned i løn, mens der ikke er blevet skåret i topledelsens løn hos Pandora, Danske Bank eller Coloplast.

»Vi har meldt ud, at vi regner med at vokse 4-6 pct. i indevaerende finansår. Vi kommer ikke til at gøre brug af regeringens lønpakker, og vi regner ikke med at skulle fyre nogen. Så derfor føles dine spørgsmål ikke super relevante for os lige nu,« siger Lina Danstrup, pressechef i Coloplast.

Flemming Poulfelt, professor emeritus på institut for ledelse på CBS, mener, at en lønnedgang for topledelsen sender et vigtigt signal – ikke pga. pengene, men i forhold til at udvise holdånd.

»Nogle vil traekke på smilebåndet og sige: ”Du har i forvejen 5 mio. kr., og så får du kun 4,5 – det har jo ikke den store praktiske betydning.” Nej, men det har en form for symbolsk betydning, at toplederen viser, at han eller hun også vil det godt for virksomheden og medarbejderne,« siger Flemming Poulfelt.