Topchefernes løn

har reageret på Jyllands-Postens henvendelse.

Ingen symbolpolitik

Mads Nipper, topchef i Grundfos, har foreløbig ikke haft coronarelaterede hjemsendelser eller afskedigelser, og der er ikke aendringer i Nippers løn.

»Princippet skal vaere, at vi så vidt muligt alle sammen skal stå i samme båd. Vi vil ikke for syns skyld lave symbolpolitik, hvor få mennesker går ned i løn, men hvis vi kommer til at traekke i nogle tråde i retning af lønnedgang, så er vi i direktionen dem, der går først,« siger Mads Nipper.

En raekke investorer mener, at de aktuelle udfordringer gør lønpakkerne til topledelsen til en vigtig overvejelse i virksomhederne.

»I bund og grund handler

Coloplast: Nej.

Danfoss: reduktion på 15 pct. Danske Bank: Nej.

Demant: Ja, reduktion på lave tocifrede procenttal. Grundfos: Nej.

ISS: Ja, reduktion på 20 pct. Pandora: Nej.

SAS: Ja, reduktion på 20 pct. det om, hvad man beder sine medarbejdere om at gøre, og hvordan man bevarer sammenhaengskraften i virksomheden. Den enkelte virksomhedsledelse må finde ud af at ramme det rigtige niveau. Så er det klart, at hvis man har meget store krav til sine medarbejdere om, at de skal fyres eller gå ned i løn, så må den enkelte virksomhedsledelse overveje, hvordan de følger med eller ej,« siger Jon Johnsen, adm. direktør i PKA.

Torsten Fels, adm. direktør i Pensam, mener, ledelsens aflønning taet skal følge udviklingen andre steder i organisationen.

»Der er en raekke virksomheder, der står i meget store økonomiske problemer i øjeblikket, og hvor en del af løsningen er at bede medarbejderne om at gå ned i løn. I de situationer er det helt naturligt, at det også gaelder for ledelsen,« siger Torsten Fels.

Han advarer dog mod at indlede en klapjagt.

»Jeg tror, vi skal passe på med som samfund at indrette os på en måde, hvor vi forsøger at traekke hinanden ned. Det er ikke det, vi har brug for lige nu. Vi skal passe på med at gøre det til et middel, der er en løsning,« siger Torsten Fels.

Lønnedgang i SAS

I det hårdt pressede flyselskab SAS var direktionen ifølge selskabets presseafdeling de første, der gik ned i løn. Ledelsen reducerede på eget initiativ lønnen med 20 pct., mens medarbejderne er gået 10 pct. ned.

Ifølge Flemming Poulfelt, professor emeritus på Institut

for Ledelse på CBS, rummer en lønnedgang hos topledelsen i den aktuelle krisetid et signal om faellesskab, som er langt vigtigere end de besparelser, det udløser.

»I den her situation handler det ikke om pengene – det handler om symbolikken: ”Vi giver alle et offer, vi kommer måske til at arbejde mere for faerre penge, vi skal give den en skalle. Jeg vil godt vise, at jeg går i spidsen”,« siger Flemming Poulfelt.

Ingen af de selskaber, Jyllands-Posten har vaeret i kontakt med, har aendret bonusprogrammerne til ledelsen, men ISS oplyser, at det p.t. er under overvejelse. Adskillige selskaber påpeger, at bonusudbetalingerne afhaenger af resultaterne, og de ser i år ud til at blive markant negativt påvirket af coronakrisen.

»Koncernen har ikke varslet lønnedgang for nogen som følge af corona. Hvad angår bonusudbetalinger, så afspejler de koncernens samlede finansielle resultater, og som det allerede er meldt ud, så forventes resultatet at blive påvirket negativt af corona. Det vil i givet fald også afspejles i bonusudbetalingerne,« oplyser Danske Banks HR-direktør, Karsten Breum, i en e-mail til Jyllands-Posten.

Sune Schackenfeldt, adm. direktør i Paedagogernes Pension, oplyser, at han ikke opfatter topledelsernes løn som et centralt tema i den aktuelle situation.

»Det er primaert symbolpolitik, men det er ikke noget, der påvirker aktiekursen,« siger Sune Schackenfeldt.

Landets største bank melder om ekstra stor travlhed i afdelingen for svindelbekaempelse, efter de seneste ugers tumult på aktiemarkedet har ført til en stigning i antallet af sager om investeringssvindel. Det skriver Børsen. Efter en laengere periode med stigende tendens inden for svindelformen steg antallet af svindelsager i februar og marts 650 pct. i forhold til januar, mens stigningen var på 75 pct. sammenlignet med samme periode sidste år, oplyser Danske Bank. Svindelhjemmesider lokker med lukrative investeringer i form af f.eks. aktier og obligationer mm.