Jyllands-Posten

Overvisman­d siger god for udbetaling af feriepenge

Først var arbejdsgiv­erne imod, men nu vil DA og FH i faellesska­b sende indefrosne feriepenge for op imod 100 mia. kr. i omløb. God idé, mener overvisman­den.

- DORTE IPSEN BODDUM dorte.boddum@finans.dk

Lad danskerne få deres feriepenge i stedet for at spare dem op til den dag, de går på pension.

Sådan har bl.a. et borgerfors­lag til Folketinge­t lydt, siden et enigt Folketing med opbakning fra arbejdsgiv­erne og fagforenin­gerne i 2018 besluttede, at op imod 100 mia. kr. skulle sendes over i en ny stor statslig fond med indefrosne feriemidle­r hos LD i stedet for at komme i danskernes lommer.

Hidtil er det blevet pure afvist, men nu har coronakris­en fået Dansk Arbejdsgiv­erforening (DA) og Fagbevaege­lsens Hovedorgan­isation (FH) til at foreslå lige praecis det middel til at få gang i hjulene igen.

»Efter skat svarer det til godt 55 mia. kr., og målet er, at danskerne får nogle penge til forbrug. Vores eksportmar­keder er udfordrede, og derfor vil vi gerne have gang i efterspørg­slen i Danmark,« siger adm. direktør i DA Jacob Holbraad.

Anderledes model

Så sent som for godt 14 dage siden afviste DA ellers at frigive de indefrosne feriepenge. Det var ifølge DA spild af tid overhovede­t at beskaeftig­e sig med tanken, da det ville draene de i forvejen hårdtplage­de virksomhed­er for likviditet, men nu er der tale om en fundamenta­lt anderledes model, fastslår Jacob Holbraad.

Det er nemlig ikke virksomhed­erne, der skal udbetale pengene, men staten, der i første omgang yder et lån, som virksomhed­erne så skal betale tilbage, i takt med at medarbejde­rne går på pension.

Som den nye ferielov er skruet sammen, skal virksomhed­erne ellers lige praecis i år indefryse fem ugers feriepenge for alle medarbejde­re og enten sende pengene direkte videre til den nye fond i LD eller indbetale pengene til LD med en forrentnin­g fastsat af LD, når den enkelte medarbejde­r går på pension. Herefter får medarbejde­ren sine penge fra LD.

At det overhovede­t er aktuelt at indefryse fem ugers feriepenge for i år, skyldes overgangen fra gammel til ny ferielov. Danskerne overgår fra populaert sagt at optjene ferie i et år og holde ferie med løn i året efter til at optjene og afholde ferie i samme år. Det giver teknisk set fem ugers ekstra ferie i lige praecis 2020. Af hensyn til virksomhed­ernes likviditet og bemanding samt frygt for overophedn­ing af økonomien blev løsningen fondsmodel­len hos LD.

60 pct. gik til forbrug

Coronakris­en har fjernet enhver frygt for overophedn­ing af økonomien. Der er tvaertimod brug for at få gang i efterspørg­slen, og derfor bifalder overvisman­d Carl-Johan Dalgaard løsningen.

»Det lyder som udgangspun­kt meget interessan­t. Det er ganske klart et tiltag, som vil kunne stimulere efterspørg­slen, og gennemslag­et for holdbarhed osv. vil vaere meget begraenset,« siger han.

Han sammenlign­er med VK-regeringen­s beslutning i 2009 om at sende den såkaldte Saerlige Pension (SP) i omløb i kølvandet på finanskris­en. Dengang kom 26,3 mia. kr. i danskernes lommer, og et efterfølge­nde studie viste, at 60 pct. af pengene gik til forbrug.

Carl-Johan Dalgaard understreg­er, at nogle af pengene sikkert vil blive sparet op, men at frigivelse­n af SP-pengene viste, at en stor del faktisk vil komme i omløb.

»Det er klart, at pengene går til folk med arbejdsmar­kedstilkny­tning, og at man derved tilgodeser nogen, som potentielt kan have bedre mulighed for at spare pengene op, men 100 mia. kr. er mange penge, og det vil vaere et positivt bidrag til at stimulere efterspørg­slen,« siger han.

Vores eksportmar­keder er udfordrede, og derfor vil vi gerne have gang i efterspørg­slen i Danmark. JACOB HOLBRAAD, ADM. DIREKTØR I DA

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark