Er min virksomhed mere vaerd end et menneskeliv? Hvad tror du selv?
Det er en useriøs afsporing af den kritiske debat i forhold til den vanvittige situation, som regeringen har bragt vores retssamfund i.
Jeg har prøvet at miste et naertstående familiemedlem. Han var svaekket af andre sygdomme, men det endte med at vaere en lungebetaendelse, der tog livet af ham. Han blev 69 år. Nåh, vil nogen måske taenke. Så kan det da ikke have vaeret så overraskende. Jo, skal jeg hilse at sige. Det var chokerende, graenseoverskridende og forfaerdeligt trist.
Jeg har også har prøvet at bygge en virksomhed op. Med blod, sved og tårer. Den har i dag 30 ansatte, men ligger for tiden på intensivafdeling sammen med en lang raekke andre virksomheder, der kaemper for at overleve covid-19 på grund af regeringens totale nedlukning af Danmark.
Er min virksomhed mere vaerd end et menneskeliv? Nej. Det vil jeg godt personligt skrive under på, inden jeg bliver stigmatiseret som en kold og kynisk erhvervsdame. Faktisk er der et par stykker i vores familie, som vi godt vil have tilbage i bytte for min virksomhed.
Det er en absurd ligning at stille op, og jeg bliver rasende, når en erhvervsleder moraliserer over emnet og siger, at det er upassende at saette pris på et menneskeliv. Det er simpelthen en useriøs afsporing af den kritiske debat i forhold til den vanvittige situation, som regeringen har bragt vores retssamfund i.
Det kommer til at koste milliarder af kroner at genopbygge vores samfund, som – ovenikøbet – lige nu overlader samfundets ressourcesvage grupper og udsatte familier og børn helt til sig selv.
Også statsministeren traekker ”dødskortet”, hver gang hun bliver udfordret på regeringens diktatoriske politik. »Hvert enkelt liv taeller.« Okay. Hvad kan et anstaendigt menneske sige til det? Så er den diskussion ligesom lukket ned.
Efter at regeringen havde varslet den totale nedlukning af landet den 13. marts, indkaldte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ellers til et pressemøde. Primaert for at slå fast, at der ifølge landets øverste sundhedsmyndighed ikke var sundhedsfagligt belaeg for at lukke landet ned. Søren Brostrøm er laege.
Ifølge DR og Statens Serum Institut døde 1.644 danskere af influenza i efterår-vinter-saesonen 2017/ 2018. 1.644 borgere, som det gode danske sundhedsvaesen – må vi gå ud fra – gjorde alt for at helbrede. I skrivende stund fire uger inde i coronaepidemien var 139 døde som følge af covid-19. Ethundredeogniogtredive.
Dem har vi også gjort alt for at redde. Som i alt i hele verden. Lukket alt. Stoppet alt. Operationer og vaccinationer. Socialrådgivning og ekstraundervisning. Handler og ordrer. Arbejde og virketrang. Trukket taeppet vaek under samfundets paele – virksomhederne. Alt det, der finansierer vores velfaerdssamfund.
Er der noget her, som er helt ude af proportioner? Hvad bliver det naeste? At ”overlaege” Mette Frederiksen beordrer en operation af os alle. For en sikkerheds skyld. Det vil Sundhedsstyrelsen nok heller ikke laegge mandat til.
Men det vil med garanti også bringe vores samfund i knae. Hvis der overhovedet er mere tilbage at smadre.
Var det nødvendigt? Det savner jeg, at nogen begynder at spørge om. Inden lyset slukkes rundtomkring, og vi alle sammen ”dør” en smule.