Bilkøerne er tilbage – flere biler på vejene end før coronakrisen

Biltrafikken er nu kraftigere end i ugerne før krisen, også de rejsende i den kollektive trafik er på vej tilbage. Isaer i busserne.

Hvis du de seneste dage har siddet i kø på motorvejen på vej til eller fra arbejde, er du ikke den eneste.

Der er nemlig flere biler på vejene, end før coronakrisen brød ud i marts. Og det har der vaeret hele ugen. I søndags var der for første gang flere biler på vejene, end før krisen brød ud, og hele denne uge har trafikmaengden ifølge dugfriske tal fra Vejdirektoratet ligget 3-4 pct. højere end de tilsvarende ugedage i uge 9 (i februar), før krisen, som Vejdirektoratet sammenligner med.

Samtidig melder isaer de kollektive busselskaber, at det går bedre end forventet med at få kunderne tilbage i busserne. Her er antallet af rejsende nu oppe på mellem 65 og 75 pct. af, hvad det var før krisen – og hos Midttrafik er man helt oppe omkring 79 pct., fortaeller Claus Wistoft, der både er formand for Midttrafik og for den faelles organisation Trafikselskaberne i Danmark.

Hos DSB, der i ugerne op til krisens begyndelse i marts oplevede de højeste passagertal i flere år, er 60-65 pct. af kunderne tilbage, og meget tyder ifølge DSB’s kommercielle direktør, Jan Sigurdur Christensen, på, at tallet vil stige yderligere. I metroen er ca. 50 pct. af passagererne tilbage, oplyser Metroselskabet.

Trafikforskere peger på, at vejtrafikken normalt er en tydelig indikator på, hvordan aktiviteten i samfundet er.

»Derfor er det superinteressante tal. Trafikken er en indikator for, hvor meget aktivitet der er i samfundet, og følger nogenlunde vores bruttonationalprodukt,« siger professor og trafikforsker Jeppe Rich fra DTU.

Han mener, at det isaer er interessant, at den kollektive trafik endnu ikke er tilbage på samme niveau som biltrafikken.

»Det haenger formentlig sammen med, at smitterisikoen er større i busser og tog end i egen bil. Samtidig kunne det tyde på, at nogle måske er begyndt at arbejde en dag om ugen hjemme. Og så er der stadig mange studerende, der endnu ikke er vendt tilbage, ligesom der også er en del, der er blevet arbejdsløse,« forklarer Jeppe Rich.

Flere arbejder hjemme

Hos Vejdirektoratet oplyser projektleder Niels Moltved, der følger trafikudviklingen taet, at trafiktallene nu ligger 3-4 pct. højere end før coronakrisen, men stadig er en lille smule lavere end i juni sidste år.

»Mange har nok brugt privatbilen mere end den kollektive trafik, derfor er udviklingen måske ikke så overraskende. Fordi covid-19pandemien har aendret meget på trafikanternes kørselsmønstre, er vi nok ved at nå det niveau, som kan forventes i 2020. Fordi trafikken pga. en meget høj vaekst hele året var ekstra høj i 2019, og fordi vi har fået nye rutiner, bl.a. med mere hjemmearbejde,« siger Niels Moltved.

Trafikken på statens veje, hvor trafikmålingerne bliver foretaget, ligger lige nu mellem 5 og 10 pct. lavere end i uge 25 sidste år.

Professor og transportøkonom Mogens Fosgerau fra

Københavns Universitet mener ikke, at man skal drage alt for hårde konklusioner endnu:

»Vi er endnu ikke ude af nedlukningen. Men det giver god mening, at folk isaer holder sig vaek fra tog og busser, fordi man her sidder taet sammen med andre i lukkede rum, hvilket er mere risikabelt end at køre i egen bil. At vi stadig ligger lidt under trafikken på samme tidspunkt sidste år, viser, at der stadig er folk, der prioriterer at blive hjemme for at undgå at udsaette sig selv for smitte.«

Mogens Fosgerau peger samtidig på det interessante i, at lastbiltrafikken under hele krisen stort set ikke er faldet – men derimod i en stor del af perioden har ligget højere end før krisen.

»Det viser, at der hele vejen har vaeret godt gang i hjulene. Vi skal vaere glade for, at produktion og handel ikke er gået i stå,« mener han.

Optimisme hos bus og tog

Trods den voldsomme krise, der isaer har lammet den kollektive trafik, og som i perioden sendte tog og busser stort set tomme på gaden, er formanden for Trafikselskaberne i Danmark nu optimist:

»Passagererne er kommet hurtigere tilbage, end vi havde forventet, og situationen er nu mere positiv end frygtet. Vores gaet er derfor, at vi til nytår vil vaere oppe på 85 pct. af de passagerer, vi havde før krisen,« siger Claus Wistoft, der vurderer, at passagertallet normalt er nogenlunde ens året rundt.

Han kan i øvrigt glaede sig over, at Folketinget netop har besluttet, at den regionale kollektive trafik skal have daekket alle tab pga. faerre passagerer under coronakrisen.

Hos DSB er Jan Sigurdur Christensen også optimist, selv om den fremtidige økonomi ikke er endelig afklaret:

»Specielt de seneste 14 dage har vi oplevet stigende passagertal og ligger nu på 60-65 pct. af vores normale antal passagerer. Samtidig kan vi se, at de 7-Elevenbutikker, der findes i forbindelse med stationerne, ligger med et salg på omkring 80 pct. af, hvad det var før krisen. Det plejer at vaere en god indikator for, hvad der er på vej for os,« siger Jan Sigurdur Christensen.

Han kan samtidig konstatere, at coronakrisen har aendret vores arbejdsvaner, så myldretiden er blevet spredt mere ud, fordi flere møder på forskellige tidspunkter. Det har givet mere plads i tog og S-tog i myldretiden, fortaeller han.

Hos DSB håber man at have mellem 85 og 90 pct. af kunderne tilbage inden nytår.

Ifølge Vejdirektoratet skal der fjernes mellem 10 og 15 pct. af køretøjerne på vejene i de mest belastede myldretidstimer, hvis man skal undgå bilkøer.

Derfor er bilkøerne tilbage – og forsvinder naeppe lige med det samme.

Derfor er det superinteressante tal. Trafikken er en indikator for, hvor meget aktivitet der er i samfundet, og følger nogenlunde vores bruttonationalprodukt.