Frygt for endnu en tørke spirer frem på tvaers af Europa
Foråret har vaeret tørt, og isaer i Øst- og Centraleuropa er der bekymring for en ny tørke efter de voldsomme i 2019 og 2018.
Bekymringen stiger for den tredje sommer i traek med tørke i Europa. Det har regnet usaedvanligt lidt i foråret, hvor temperaturerne samtidig har sat adskillige rekorder, ikke mindst i maj, hvor der blev sat varmerekorder flere steder i Europa.
Det fører til politisk bekymring, isaer i øst- og centraleuropa, hvor landbrugserhvervet i forvejen er udfordret af følgerne af coronavirussen.
En ny prognose fra den europaeiske landbrugsorganisation Copa Cogeca forudser et fald i årets produktion af hvede på 11,5 pct. i forhold til sidste år.
»Det forventede fald i indkomst skyldes hovedsageligt de vanskelige jordbrugsforhold, manglen på vand i foråret og infektioner fra insekter,« skriver organisationen.
»Vi er ekstremt bekymrede,« udtaler Jean-Francois Isambert, der er formand for organisationens producenter af korn.
Farlig kombination
Ifølge GDACS, et FN-EU-samarbejde om katastrofeadvarsler, har der nu vaeret tørke siden slutningen af februar i et område, der bl.a. daekker Frankrig, Tyskland, Polen, Østrig, Tjekkiet, Ungarn, Italien og Rumaenien.
Endnu angives risikoen for alvorlige konsekvenser som ”mindre”. Men EU nedjusterede ifølge Reuters i maj prognoserne for årets høst af naesten alle afgrøder, fordi store dele af Europa har oplevet temperaturer over gennemsnittet og meget lidt nedbør de seneste måneder.
Og i en raekke EU-lande er regeringerne på vagt. Udover en frygt for udbredte skovbrande, som Europa isaer så det i 2018 og 2019, frygter man for konsekvenserne for landbrugserhvervet.
Problemerne vil i år blive styrket af, at en tørke i givet fald vil komme lige oven i de økonomiske problemer, coronavirussen har sat landene i. Den har i flere lande betydet, at de tilrejsende saesonarbejdere, der er nødvendige for at få høsten i hus, har fået vanskeligt ved at nå frem i foråret på grund af coronarestriktionerne.
»Uheldigvis har en ekstrem og alvorlig tørke ramt nogle regioner hårdt oven på coronavirussen,« sagde Rumaeniens landbrugsminister, Adrian Oros, for nylig ifølge Emerging Europe.
Han oplyste samtidig, at mere end 3 mio. hektar hvede, byg og raps i Rumaenien er påvirket af tørken.
Vaerre end corona
I Tjekkiet er bekymringen enorm. Landets regeringen advarede allerede i april om en »katastrofe«, der ifølge landets praesident, Milos Zeman, er et »langt mere alvorligt problem« end coronavirussen.
Tørkeperioden, der beskrives som den vaerste i Tjekkiet i 500 år, begyndte reelt i 2015, og ifølge tjekkiske eksperter er jorden nu udtørret i stort set hele landet. Regeringen har advaret om, at landmaendene vil tabe mindst 10 pct. i år, med et worst case-scenario om en høst, der bliver 2040 pct. ringere end normalt.
Saerlig slemt kan det blive i 2020, fordi tørken er sat ind tidligt i foråret. Et nyt studie fra Ludwig-Maximilians Universitetet i München viste i sidste uge, at når tørken i Europa i sommeren 2018 blev så alvorlig, som den blev, hang det sammen med en hedebølge, der gik forud i løbet af foråret. Den fik planter til at gro tidligere og hurtigere, hvilket var med til at udtørre jorden, allerede inden sommeren satte ind.
Den tjekkiske regering har nu bl.a. foreslået, at der skal stilles krav om opsamling af regnvand fra alle nye bygninger fra januar 2021.
Det Europaeiske Rumagentur (ESA) offentliggjorde for nylig satellitbilleder af, hvordan tørken i Tjekkiet i maj kan konstateres via fugtigheden i jorden. Af materialet fremgik, at nogle områder i Tjekkiet er 30 pct. mere tørre end gennemsnitligt.
»Når man sammenligner med gennemsnittet, eller hvad vi anser for ”normale” vilkår, kan en forskel på 30 pct. i foråret anses for at vaere katastrofal for landbruget og naturen, hvis denne tørke forsaetter hen over sommeren,« siger Richard de Jeu fra det hollandske selskab VanderSat, der har samlet og bearbejdet satellitmaterialet.
Kamp om vandet
I Tyskland har landets vejrtjeneste konstateret, at månedstemperaturerne har ligget over gennemsnittet fra juni 2019 til og med april i år. Maj bød på ikke bare syv sommerdage med temperaturer over 25 grader – men også på dage med frostgrader.
Det tyske forår har desuden – for syvende år i traek – vaeret praeget af mindre nedbør end gennemsnitligt.
»Samlet har det kun givet lidt mere end 50 pct. af langtidsgennemsnittet, hvilket gør dette forår til et af de seks tørreste siden 1881. De vestlige og østlige dele af Tyskland blev mest påvirket af den forlaengede tørke,« hedder det i forårsrapporten.
I Frankrig vurderes omkring halvdelen af landet at vaere i risiko for tørke denne sommer.
I Polen arbejder regeringen på anti-tørke-tiltag som udvidede vandreservoirer og vandingsanlaeg efter den varmeste vinter i et halvt århundrede og det laveste nedbør i foråret i 30 år.
Og Belgien har registreret den tørreste maj siden det 19. århundrede, og situationen udløste i slutningen af maj et forbud til landmaendene i Vestflandern mod at pumpe vand op fra floden Yser.
Det europaeiske miljøagentur har fastslået, at tørke er blevet en tilbagevendende og tiltagende del af Europas klima.
»Den største stigning i tørkevilkår forudses i det sydlige Europa, hvor det vil øge konkurrencen mellem forskellige vandbrugere, såsom landbrug, industri, turisme og husholdninger,« lyder forudsigelsen.
En forskel på 30 pct. i foråret anses for at vaere katastrofal for landbruget og naturen, hvis denne tørke forsaetter hen over sommeren. RICHARD DE JEU, VANDERSAT