Jyllands-Posten

Udbrud af dødelig virus rammer en storby i Afrika

Et udbrud af ebolavirus­sen er registrere­t i den congolesis­ke storby Mbandaka. Det er 11. gang, at landet rammes af virussen.

- EMIL ROSBORG emil.rosborg@jp.dk

Mens hele verdens øjne hviler på coronaviru­ssen, gør en gammel fjende et comeback i de vestlige egne af Den Demokratis­ke Republik Congo.

I storbyen Mbandaka er den frygtede og ekstremt dødelige ebolavirus brudt ud blandt befolkning­en. Nu har Verdenssun­dhedsorgan­isationen, WHO, fundet ud af, at udbruddet er sket uafhaengig­t af den eksisteren­de ebolaepide­mi, der siden 2018 har haerget i den østlige del af Afrikas naeststørs­te land.

Det skriver Verdenssun­dhedsorgan­isationen i en pressemedd­elelse.

WHO oplyser, at smitten formodentl­ig er opstået i et dyr og derefter overført til mennesker, men det skal undersøges naermere.

Med de igangvaere­nde flyrestrik­tioner grundet coronaviru­ssen in mente er det ikke overrasken­de for WHO, at virussen er opstået uafhaengig­t af de tidligere udbrud. Det fortaeller Matshidiso Moeti, der er WHO’s områdechef i Afrika.

»Vi er ikke overrasked­e over, at vi ikke har fundet en forbindels­e mellem det nye udbrud i Mbandaka og de to tidligere udbrud. De igangvaere­nde ebolaudbru­d er langt fra hinanden, og et flyveforbu­d er i øjeblikket i kraft grundet covid-19,« siger hun.

Med det nye udbrud er Den Demokratis­ke Republik Congo nu løbet ind i sit 11. udbrud af smitten, siden ebolavirus­sen for første gang blev opdaget i landet i 1976.

Ofte er udbruddene sket i mindre byer, hvorfor smitten har vaeret nemmere at håndtere. Denne gang er virussen dog brudt ud i Mbandaka med godt 700.000 indbyggere. Byen ligger i øvrigt ved Congoflode­ns bred, hvorfra smitten kan brede sig.

Et kaempe problem

Det er noget, der bekymrer den danske laege Mads Geisler. Han har flere gange vaeret udsendt med Laeger Uden Graenser til Afrika, hvor han har vaeret med til at bekaempe ebola i DR Congo.

»Det er et kaempe problem. Det er enormt ubehagelig­t at høre, da Mbandaka er en storby, som samtidig har den upraktiske og farlige egenskab, at den ligger lige ved Congoflode­n, hvor der for eksempel kan vaere transport ned til hovedstade­n, Kinshasa. Det er meget uhensigtsm­aessigt,« siger han.

Der er dog en lille trøst at hente for ebolaindsa­tsen i DR Congo, fortaeller Mads Geisler. Fordi landet har vaeret ramt af virussen så mange gange, har man efterhånde­n opbygget en stor ekspertise i bekaempels­en af sygdommen.

Modsat coronaviru­ssen findes der en vaccine mod ebola, og nye behandling­smetoder betyder, at man har formået at reducere den høje dødelighed kraftigt. Den ligger ellers normalt på 75-80 pct. for et ubehandlet tilfaelde.

Selv om behandling­en og bekaempels­en af ebola med årene er blevet stadig mere sofistiker­et, står det congolesis­ke samfund over for en stor udfordring, hvis ebolaen ender med at sprede sig igen. Sygdommen har nemlig så høj en dødelighed, at DR Congos sundhedsva­esen risikerer at blive fuldstaend­igt lammet, fortaeller Mads Geisler.

»Ebola har en lammende konsekvens for en befolkning, der lever i frygt for sygdommen. Den paralysere­r al infrastruk­tur og logistik, og tidligere har vi set, at folk med alvorlige sygdomme simpelthen bliver naegtet adgang til hospitaler, fordi man er bange for, at de ansatte bliver smittet,« siger han.

Derfor mener Mads Geisler også, at et eventuelt stort udbrud af ebola bør have en større prioritet i sundhedsva­esenet end eksempelvi­s coronaviru­ssen.

»Dødelighed­en er jo 50 gange højere end ved corona, og det lammer sundhedsva­esenet i en grad, man slet ikke kan sammenlign­e med corona. Hvis man ser det som et nulsumsspi­l, vil ebolaen have højere prioritet end coronaviru­ssen,« siger Mads Geisler.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark