Virkelighedens kaptajn Kirk skal redde USA fra coronaen
Da søsteren som ung døde af en vaccinerbar sygdom, valgte Moncef Slaoui at blive laege. Nu står han i spidsen for USA’s jagt på en covid-19-vaccine.
En gang imellem befinder heltene i ”Star Trek”-universet sig i en overordentlig svaer situation, hvor fjenden angriber fra alle sider, og undergangen synes naer.
Men heltene slipper med et snuptag ud af kniben: De øger bare rumskibets fart til den såkaldte overlyshastighed.
I USA kaempes der lige nu med at udvikle en coronavaccine med samme eksplosive hast, og manden i front hedder Moncef Slaoui.
”Virkelighedens kaptajn Kirk” er blevet udnaevnt af praesident Donald Trump til at stå i spidsen for den amerikanske vaccineindsats, der passende har fået navnet ”Operation Warp Speed” – eller ”Operation Overlyshastighed” på dansk.
Der skal da også fart på, hvis Moncef Slaoui skal opnå praesidentens mål.
Donald Trump har tidligere udtalt, at han vil have 300 mio. doser af en covid-19vaccine klar ved årets slutning, og selv om det er et mål, som mange i videnskabens verden affaerdiger som urealistisk, er Moncef Slaoui ukuelig optimist.
Ved sin udnaevnelse, der fandt sted i haven til Det Hvide Hus, fortalte Moncef Slaoui med ro i stemmen, at han er sikker på, at hans hold kan levere nogle »få hundrede millioner vacciner inden 2020 er slut«.
»Jeg ville ikke have dedikeret mig til dette job, hvis jeg ikke mente, at det er opnåeligt,« udtalte Moncef Slaoui
til The New York Times, umiddelbart efter han fik jobbet i maj.
Han erkendte dog samtidig, at praesidentens tidslinje er »meget aggressiv«.
Tragedie viste vejen
Moncef Slaoui blev født i 1959 i Marokko, men har siden både fået belgisk og amerikansk pas.
Ifølge det engelsksprogede, marokkanske medie Morocco World News var det en tragisk haendelse i Moncef Slaouis barndom, der sporede ham ind på kursen mod at blive »en af verdens mest respekterede maend i produktionen og udarbejdelsen af vacciner«, som Donald Trump formulerer det.
Her døde hans søster som ganske ung af kighoste – en sygdom, der ofte rammer helt små børn, og som kan forebygges med en vaccine.
Derefter besluttede Moncef Slaoui, at han skulle vaere laege.
Efter at han havde taget sin studentereksamen i Marokko, rejste han til Belgien, hvor han fik en ph.d. i immunologi og molekylaerbiologi fra Det Frie Universitet i Bruxelles.
Sidenhen fortsatte karrieren ved den multinationale medicinalvirksomhed Glaxosmithkline, hvor han i 2006 blev udpeget til hovedansvarlig for vaccineudviklingen.
I hans tid ved roret formåede virksomheden at udvikle vacciner mod livmoderhalskraeft, mavekatar og ikke mindst verdens første godkendte malariavaccine, Mosquirix – en praestation, der gjorde, at han som 55årig blev kåret til verdens 29. bedste leder af det amerikanske magasin Fortune.
Modstridende interesser
Der gik dog ikke laenge, før der fra politisk side blev sat spørgsmålstegn ved Donald Trumps ansaettelse af Moncef Slaoui.
Efter han forlod Glaxosmithkline i 2017, sad han nemlig i bestyrelsen i en anden medicinalvirksomhed ved navn Moderna.
Moderna er en af de mange virksomheder, der er i gang med at udvikle en vaccine mod covid-19, og selv om Moncef Slaoui forlod bestyrelsesposten ved udnaevnelsen, ejede han stadig aktier for godt 65 mio. kr. i virksomheden – og den går ikke, hvis man spørger Trumps rivaler i Det Demokratiske Parti. Det skriver CNBC.
»Det er en enorm interessekonflikt, at Det Hvide Hus’ nye vaccinezar ejer 10 mio. dollars i aktier i en virksomhed, der modtager statsstøtte for at udvikle en covid-19vaccine. Dr. Slaoui bør afhaende aktierne med det samme,« lød det i et tweet fra den prominente demokrat Elizabeth Warren.
Som sagt så gjort. Få dage senere solgte Moncef Slaoui sine aktier i Moderna, efter at de havde skudt i vejret med nyheden om hans ansaettelse. Overskuddet på godt 16 mio. kr., som han havde tjent efter sin ansaettelse i Det Hvide Hus, donerede han til velgørende formål.
Moncef Slaoui, direktør, USA