I 2018 tikkede en sms ind på Tenerife – så brød sag om bestikkelse ud i lys lue for BWSC

Hurtig profit gennem bestikkelse kan på ingen måde svare sig. Så meget står klart for den danske kraftvaerkskoncern BWSC, efter at en anonym sms på en golfbane prikkede hul på en større korruptionssag.

Chokket blev serveret i en sms-besked.

Torkil Bentzen, formand for Burmeister & Wain Scandinavia Contractor (BWSC), stod på en graesplaene på Tenerife med en golfkølle i hånden, da mobilen plingede i lommen.

Teksten på displayet fyldte en hel del mere end normalt.

»Jeg fik den laest igennem og taenkte:

Hvad er dog det her for noget? Jeg troede simpelthen først, at det var en joke. Men indholdet var ubehageligt, for det afslørede kendskab til de indre linjer i BWSC,« siger Torkil Bentzen i dag.

Beskeden indeholdt påstande om, at der var foregået ulovligheder i flere af projekterne i den danske milliardkoncern, som bygger og vedligeholder kraftvaerker overalt i verden – herunder en raekke afrikanske og mellemøstlige lande, hvor korruption er saerligt udbredt.

Det foruroligede Torkil Bentzen, der ringede til den davaerende adm. direktør, Anders Heine Jensen, for at slå alarm.

»Anders Heine Jensen havde ikke modtaget noget, men han ville undersøge, om der var andre, der havde.«

Det var imidlertid kun Torkil Bentzen, som havde fået sms’en – uden om virksomhedens interne whistleblowerordning, og gennem et telefonnummer, der nu var dødt. Dagen efter tog de kontakt til Advokatfirmaet Poul Schmith (kammeradvokaten) for at få rådgivning om, hvordan ledelsen skulle håndtere henvendelsen.

»Vi ville jo gerne i kontakt med whistlebloweren, så kammeradvokaten oprettede en saerlig kanal til vedkommende, så han eller hun kunne henvende sig og hjaelpe. Det kommunikerede kammeradvokaten til nummeret, men vi ved ikke, om det har vaeret laest,« siger Torkil Bentzen.

GRANSKNINGEN – 2018 og 2019

Med Advokatfirmaet Poul Schmith på sidelinjen ivaerksatte BWSC en intern granskning for at finde ud af, om der var noget i anklagerne.

»Vi kunne ikke finde dokumentation på eller spor af, at der var foregået noget forkert,« siger Nikolaj Holmer Nissen, der i 2018 sad i ledergruppen med ansvar for byggeprojekterne.

Han arvede sagen som adm. direktør, da han i november 2018 tog over for Anders Heine Jensen. Da den interne undersøgelse ikke gav bid, besluttede ledelsen at saette Advokatfirmaet Poul Schmith til at lave en tilbundsgående undersøgelse.

»Det var først, da kammeradvokaten kom ind og brugte deres redskaber til datamaengden, at de kunne spore noget,« siger han.

Advokatfirmaet Poul Schmith havde fået bunkevis af dokumenter og hele mailbokse fra personer, hvor det var relevant at finde ud af, om de var indblandet eller vidste noget. Derudover interviewede advokatfirmaet en raekke medarbejdere i virksomheden.

I februar 2019 kom advokatfirmaet frem til, at det er mere sandsynligt end ikke, at der fandt ulovlige betalinger anvendt til bestikkelse og/eller underslaeb sted.

I tre kraftvaerkprojekter – herunder et i Mauritius – har nogle af partnerne sandsynligvis opnået uretmaessige økonomiske fordele ved offentlige udbud, lød konklusionen. Mistanken i mindst ét tilfaelde gik blandt andet på mulig bestikkelse ved betaling af agenter og lokale entreprenører, ligesom der også var mistanke om, at der var betalt penge ud over de faktiske leverancer i mindst ét tilfaelde.

»Midlerne er blevet kanaliseret gennem andre. I denne her meget grundige undersøgelse er der ikke fundet deciderede transaktioner, hvor der er betalt uretmaessige beløb. Der er der betalt for nogle kontrakter, og i det setup er det sandsynligt, at der er nogle, der er blevet tilgodeset, som ikke skulle have vaeret det,« siger Nikolaj Holmer Nissen.

REAKTIONEN – 2019

Konklusionerne fik BWSC til i kølvandet på undersøgelsen at bortvise fem medarbejdere og melde to personer til politiet.

Nikolaj Holmer Nissen vil ikke komme ind på, hvor højt personerne står i ledelseshierarkiet, eller hvorfra de kommer, da de ikke er dømt.

Men sagen har fået ledelsen til at kigge indad.

»Efter at vi har lavet undersøgelsen, har vi også fået afdaekket nogle områder, hvor vi har kunnet styrke vores setup, for at det ikke skal ske igen,« siger Nikolaj Holmer Nissen.

BWSC har ansat en person på fuld tid til at tage sig af compliance-området, som skal sørge for, at reglerne bliver overholdt, og retningslinjerne efterlevet. Virksomhedens etiske regelsaet er kigget efter i sømmene og opdateret.

De obligatoriske traeningsprogrammer er forbedret, og der er lavet saerlig målrettet traening til de afdelinger, der sidder med salg, indkøb og kontrakter. Derudover har BWSC delt ansvaret mellem dem, der udarbejder tilbuddene på projekterne, og dem, der sidder med selve salget.

»Vi har laert noget om, hvad vi skal kigge efter, og der er ingen tvivl om, at vi har skruet op for vores reviews af partnere og kontraktsetuppet.«

Har du som topchef taenkt over, hvordan det her har kunnet ske under de complianceregler, I hidtil har haft?

»Ja, det har jeg. Meget. Der skal ikke herskes nogen tvivl om, at BWSC’s politik på området har vaeret meget klar i mange år, og det er, at det ikke er en måde, vi ønsker at drive forretning på.«

Hvor sikker er du på, at det ikke sker igen?

»Jeg er i hvert fald sikker på, at vi vil gøre alt, hvad vi kan for at undgå det. Vi arbejder i højrisikolande, og der skal vi selvfølgelig have et compliance-system, der matcher. Det vil jeg mene, at vi har og i saerlig grad er ved at opbygge, så vi undgår, at det sker igen. Men nogen garantier er svaere at udstikke.«

Et springende punkt er, hvilket incitament medarbejderne kan have haft til at ville løbe den risiko at betale penge under bordet for at vinde kontrakter – og om virksomhedens egne incitamentsordninger har gjort bestikkelse fordelagtigt.

»Vi har selvfølgelig nogle incitamentsordninger. I forhold til det danske arbejdsmarked er det ikke, fordi de er så hidsige. Men der er ikke noget, der har givet os grund til at tro, at de medarbejdere har gjort det for egen vindings skyld – andet end selvfølgelig

skal stille op,« siger Nikolaj Holmer Nissen.

Mange af de steder, BWSC bygger og vedligeholder kraftvaerker, ligger langt nede på den liste, som Transparency International laver årligt over graden af korruption i verdens lande.

Mens Danmark sammen med New Zealand ligger på førstepladsen og bliver anset som mindst korrupt, er Sudan nummer 173 ud af 180. Kenya har indtaget 137.-pladsen, mens Mali ligger nummer 130. I alle de lande har BWSC bygget kraftvaerker.

Mauritius, som en af korruptionssagerne i BWSC foregik i, ligger nummer 56.

»Man kan aldrig udelukke, hvad politiefterforskningen ender med. Men vi mener, at konklusionen er klar – at det ikke er virksomheden, men få personer, der har ageret mod virksomhedens politik. Derfor anser vi det ikke som, at det rigtige vil vaere, at virksomheden skulle have en bøde,« siger Nikolaj Holmer Nissen, der ikke har hensat penge til en bøde, hvis Nordsjaellands Politi ender med at lange en i koncernens retning.

Den danske malingkoncernen Hempel fik sidste år en historisk stor bøde på 220 mio. kr. for en omsiggribende bestikkelsessag, der førte til omkring 50 fyringer og bortvisninger.

Uanset hvem der har gjort det, så har medarbejderne gjort det i virksomhedens tjeneste, og så haenger det jo alligevel på BWSC?

»Du har ret. I sidste ende baerer virksomheden ansvaret for ansattes adfaerd, og vi har derfor også kigget indad for at se, hvad vi kunne gøre for yderligere at styrke vores kommunikation og procedurer på området. Men samtidig er det også vigtigt for mig at understrege, at det, som foregik, ikke var BWSC’s politik eller udtryk for en accepteret adfaerd. Derfor tog vi også resolut konsekvensen.«

Både Nikolaj Holmer Nissen og Torkil Bentzen er lettede over, at der nu er indgået en aftale med udviklingsbankerne. Det giver afklaring. Men hvem whistlebloweren – og om vedkommende var intern eller ekstern – har de aldrig fået et svar på.

»Vi har aldrig fået kontakt med whistlebloweren, og vi ville gerne have haft vedkommendes hjaelp. Men det har ikke vaeret afgørende for vores handlinger. Vi troede på det, der stod, og i hvert fald så meget, at vi brugte millioner af kroner på at finde ud af, om der var noget i det. Det var der så,« siger Torkil Bentzen.