Laer at leve med afvisninger

Professor i kreativitet og rektor på designskolen i Kolding, Lene Tanggaard, opfordrer mennesker til ikke at lade sig slå ud af en afvisning, men i stedet se den som en chance for at komme videre.

De faerreste har laert at leve med afvisninger, men vi oplever alle at blive siet fra, og vi kan lige så godt laere at forstå afvisninger som en skaberkraft.

Det mener Lene Tanggaard, som for et halvt år siden blev ny rektor på Designskolen i Kolding. Hun var kun 34 år, da hun i 2008 blev professor. Sit professorat på Aalborg Universitet har hun stadig, nu på en femtedel tid.

Lene Tanggaard er ét med sit professorat i paedagogisk psykologi og sin forskning inden for kreativitet og laering, som hun har gravet sig ned i de seneste 20 år.

Kreativitets- og laeringseksperten har en staerk mission med sin bog. Hendes budskab, om at en afvisning også kan have en positiv side; at en afvisning kan saette gang i nye forsøg, kan inspirere til eftertanke eller kan åbne en tidligere lukket dør, er vaesentligt.

Men bogen skuffer som helhed, fordi forfatteren ikke holder tilstraekkelig fast i sit budskab. Hun tillader sig at lade tankerne flagre og bevaege sig frit i alt for mange retninger. Denne anmelder mangler stringens og flere eksempler på afvisninger og håndtering af dem. Forfatteren svigter ved ikke at komme tilstraekkeligt i dybden med dilemmaerne.

Staerke arbejdsfaellesskaber

Afvisninger kan både for den, der afviser, og den, der bliver afvist, vaere såvel en forhindring som en skabende drivkraft, mener Lene Tanggaard.

Vores arbejdsliv rummer forskellige typer af afvisninger. Det kan vaere den helt oplagte afvisning, når man søger og ikke får et bestemt job, eller den mere subtile afvisning, når man ekskluderes fra ”den gode gruppe”.

Som modvaegt opfordrer hun arbejdspladserne til at skabe staerke arbejdsfaellesskaber, som giver plads til åbenhed om fejl og afvisninger.

»Man skal turde smide noget blufaerdighed og reelt dele det svaere med andre.«

Det er ikke og må aldrig blive et individuelt ansvar at skabe staerke arbejdsfaellesskaber. Arbejdspladserne skal organisere samarbejde eller introduktionsforløb for nye medarbejdere på en sådan måde, at der reelt er tillid og tryghed i de sociale relationer og dermed også mulighed for at laere mere, opfordrer hun.

Materialets modstand

Lene Tanggaard har forsket meget i kreativitet og fortaeller, at kreativitetsforskningen er saerligt opmaerksom på idéskabelse og innovation, sjaeldent på modstand og afvisninger, men:

»Der er uendeligt meget at laere, hvis vi opholder os ved den modstand, vi kan erfare baseret på de afvisninger, som et materiale giver,« skriver hun.

I 2015 gennemførte hun en feltundersøgelse af opfindsomhed og innovation i praksis i en stor dansk virksomhed. Teknikere, designere og ingeniører fortalte, at når det fysiske materiale reagerer anderledes end forventet på papiret, så må man redesigne sine produkter.

I stedet for at betragte disse former for afvisning som en unødig forhindring, bør de integreres i fortaellingen om det kreative og på den måde laere os at forholde os mere åbent, vidensbaseret og konstruktivt til dét, som afvisninger og modstand gør ved os, opfordrer Lene Tanggaard.

Hendes feltundersøgelse viste, at man får de bedste produkter, hvis man kontinuerligt tester og modificerer dem med afsaet i den modstand, som det fysiske materiale eller en brugertest kan vise, mener forfatteren.

Lene Tanggaard traekker en parallel fra den industrielle produktudvikling til andre af livets forhold og funderer, at det måske er dem, som laerer at tackle afvisninger og modstand til eget og andres bedste, der lykkes bedst med at tilvirke noget nyt og meningsfuldt.

»Måske vil det simpelthen gøre mange ting meget lettere, hvis vi turde indrømme, at meget af det, vi gør, mislykkes.«

SoMe-afvisninger

I de digitale rum, hvor vi i naesten graenseløse formater kan se hinanden hele tiden, er mulighederne for afvisninger tilsvarende store.

Vi kan se uden at se og afvise uden at afvise og kontakte hinanden i naermest uendelige og stadig mere hastige og gnidningsløse formater, så afvisningens natur er ikke blevet nemmere at håndtere eller mindre kompliceret at forholde sig til med de sociale mediers (SoMe, red.) tilstedevaerelse, gør Lene Tanggaard opmaerksom på:

»Graenseløse henvendelser kalder på afvisninger, som man måske slet ikke har lyst til at give, men som fremtvinges i de sociale mediers saert flydende universer.«