Jyllands-Posten

Hun mistede sin far til covid-19: Nu vil hun have sygehus til at erkende fejl

Knap 100 patienter og pårørende har i forbindels­e med coronakris­en klaget til Styrelsen for Patientkla­ger. Heriblandt Cecilie Olsen, der mener, at hendes nu afdøde far blev smittet med coronaviru­s på hospitalet.

- SIMONE SKYUM JACOB HAISLUND simone.b.skyum@jp.dk jacob.haislund@jp.dk CECILIE OLSEN, STUDENT

Den 20-årige Cecilie Olsen blev mandag student fra Vordingbor­g Gymnasium, men der manglede en kaer person ved hendes side på den store dag. Hendes 51-årige far, Ole Olsen, døde af covid-19 for to måneder siden.

»Det er meget uvirkeligt. Jeg forstår slet ikke, at han ikke er her mere,« siger hun, der mandag tog forbi hans gravsted med studenterh­uen på.

Cecilie Olsen er sikker på, at hendes far blev smittet med coronaviru­s under sin indlaeggel­se på Nykøbing Falster Sygehus i begyndelse­n af april. Derfor har hun sendt en klage til Styrelsen for Patientkla­ger, hvor hun ønsker at stille sygehuset til ansvar for den smitte, som efter hendes overbevisn­ing kostede hendes far livet.

Da Ole Olsen blev indlagt den 31. marts i år med svaert ondt i hovedet efter en hjerneblød­ning, blev han testet negativ for coronaviru­s. Men en uge senere udviste han symptomer fra hospitalss­engen.

Selv om han kom i respirator, tabte han kampen til covid-19.

»Vi kom ind og fik lov at vaere ved ham, da han sov ind, med fuld beskyttels­e på selvfølgel­ig,« siger Cecilie Olsen.

Coronaudbr­ud på hospitaler

Netop Nykøbing Falster Sygehus har vaeret ramt af et af landets største udbrud af coronaviru­s. To afdelinger har vaeret berørt, og i alt 35 medarbejde­re og 5 patienter er blevet smittet.

Søndag kunne JyllandsPo­sten fortaelle, at 19 hospitaler fordelt over hele landet har oplevet smittespre­dning med coronaviru­s blandt medarbejde­re eller patienter. Arbejdstil­synet er gået ind i flere sager på de ansattes vegne. Det har bl.a. ført til et strakspåbu­d til Bispebjerg Hospital.

Men Cecilie Olsen ønsker, at der også kommer fokus på patientern­es sikkerhed. Hun blev først bekendt med, at der havde vaeret smitteudbr­ud på Nykøbing Falster Sygehus, da hun laeste om det i medierne.

»De arbejder med nogle patienter, som er meget sårbare. Jeg er sur over, at de åbenbart ikke har taget deres forholdsre­gler,« siger hun.

En aktindsigt viser, at Cecilie Olsen ikke er alene om at klage til Styrelsen for Patientkla­ger. Styrelsen har modtaget 99 patientkla­ger relateret til coronaviru­s eller covid-19, hvoraf fem klager handler specifikt om smittespre­dning på hospitaler­ne.

I en af klagerne beskriver en kvinde, at hendes alzheimerr­amte, svaekkede far var indlagt på Urinvejski­rurgisk

Afdeling på Vejle Sygehus i begyndelse­n af maj. Den 10. maj blev han testet positiv for covid-19, og han døde fem dage senere.

Vejle Sygehus har oplevet et større coronaudbr­ud på Urinvejski­rurgisk Afdeling, hvor 14 ansatte og 7 patienter blev smittet.

Det er fortsat ikke afklaret, hvordan smitten kom ind på afdelingen, oplyser Mads Koch Hansen, laegefagli­g direktør på Sygehus Lillebaelt, hvor afdelingen hører under.

Han er endnu ikke blevet konfronter­et med patientkla­gen fra den 28. maj om kvindens far, og han kan derfor ikke kommentere den.

»Det er helt naturligt, at man som patient eller pårørende vil klage over det, og så må Styrelsen for Patientkla­ger vurdere, om der er sket fejl, der skal påtales. Men der går ofte noget tid, inden vi hører fra styrelsen,« siger Mads Koch Hansen.

Retssikker­hed på spil

Morten Freil, direktør i Danske Patienter, understreg­er, hvor vigtigt det er, at hospitaler­ne gør en indsats for at undgå, at smitten spreder sig blandt patientern­e, efter at et smitteudbr­ud er blevet opdaget.

»Man skal lynhurtigt få opsporet smittekild­en og få lavet de nødvendige tiltag, så det ikke gentager sig,« siger han.

Kent Kristensen, lektor i sundhedsju­ra ved Syddansk

Universite­t, har gennemgået flere af de klager, JyllandsPo­sten har fået aktindsigt i. Han vurderer på baggrund af tidligere sager, at bevisbyrde­n er løftet, hvis en patient har vaeret indlagt på en afdeling, hvor sygehuset har erkendt et smitteudbr­ud blandt personalet.

Han peger bl.a. på en tidligere sag, hvor en patient fik tilkendt erstatning for at have fået fnat ved en indlaeggel­se, fordi det blev påvist, at flere i plejeperso­nalet også var ramt.

»Er der også smitte blandt plejeperso­nalet, er det overvejend­e sandsynlig­t, at man har fået smitten i forbindels­e med indlaeggel­se. Den bevisførel­se er tilstraekk­elig, fordi beviskrave­t er lempeligt. Det er tilstraekk­eligt at vise, at det er overvejend­e sandsynlig­t, altså 51 pct.,« siger Kent Kristensen.

Fra Nykøbing Falster Sygehus, hvor Cecilie Olsens far var indlagt, afviser sygehusdir­ektør Ricco Norman Dyhr at udtale sig om den konkrete sag af hensyn til patientføl­somme oplysninge­r. Sygehuset gør generelt »alt, hvad vi kan«, for at forhindre smitte, og at de gaeldende retningsli­njer bliver fulgt, siger han.

De arbejder med nogle patienter, som er meget sårbare. Jeg er sur over, at de åbenbart ikke har taget deres forholdsre­gler.

Flere patienter smittet

Alligevel har sygehuset oplevet flere patienter, der er indlagt med andre lidelser, men som udvikler symptomer på covid-19.

»Om det er i forbindels­e med indlaeggel­se eller ude i samfundet, at smitten er opstået, det er vanskeligt at vurdere,« udtaler han i et skriftligt svar.

Han tilføjer, at hospitalet for nylig har testet alle patienter og en stor gruppe medarbejde­re, hvor ingen var positive for covid-19.

Danske Regioners formand, Stephanie Lose, peger på, at regionerne og de enkelte hospitaler har taget det »dybt alvorligt«, når der er sket smittespre­dning.

»Vi har under hele krisen haft fokus på, hvordan vi kan laere af situatione­rne og beskytte patienter og medarbejde­re bedst muligt, f.eks. med hygiejneti­ltag og testning,« udtaler hun i et skriftligt svar.

For Cecilie Olsen er formålet med at klage ikke at få en erstatning, men at få hospitalet til at erkende sit ansvar:

»Jeg vil egentlig bare gerne have, at de skal erkende, at de har begået en fejl, og at det er noget, de skal rette op på. Pandemien er stadig i gang, og de skal stadig tage hånd om patienter, der er svage.«

 ??  ?? Cecilie Olsen fra Vordingbor­g mistede sin far til covid-19 for to måneder siden. Mandag blev hun student, og hun tog forbi hans grav med studenterh­ue på. På fars dag havde familien lagt en specialøl og en flaske rom, som han var glad for, ved gravstenen. Foto: Privatfoto
Cecilie Olsen fra Vordingbor­g mistede sin far til covid-19 for to måneder siden. Mandag blev hun student, og hun tog forbi hans grav med studenterh­ue på. På fars dag havde familien lagt en specialøl og en flaske rom, som han var glad for, ved gravstenen. Foto: Privatfoto

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark