Klimaaendringer og varmerekorder får skyld for oliekatastrofe i Sibirien
Smeltende permafrost udløste en miljøkatastrofe i et følsomt arktisk område. Det er måske kun begyndelsen.
De verbale lussinger affyret fra en skaerm i Moskva landede i det nordlige Sibirien, da Vladimir Putin på en videokonference offentligt revsede en milliardaer og lokale ledere for at holde omfanget af en oliekatastrofe skjult for de centrale myndigheder i dagevis.
Den russiske praesident kraevede alle ressourcer sat ind på at stoppe udslippet, som begyndte i slutningen af maj. Fra tydeligvis flove og forlegne ledere, der stod skoleret på skaermen 3.000 km vaek, fik han forsikringer om, at en storstilet oprydningsaktion nu er sat i gang.
Det menes, at 21.000 tons olie laekkede fra en tank i naerheden af byen Norilsk. 15.000 flød ud i floden Ambarnaja, mens resten havnede i jorden i Krasnojarsk-regionen.
Billeder fra luften viste, hvordan rødbrune plamager af olie har spredt sig ud over et stort område i floden. Russiske miljøfolk kalder det for en af de største oliekatastrofer nogensinde i det arktiske område og sammenligner uheldet med udslippet fra Exxon Valdez-tankskibet ud for Alaska i 1989, da 37.000 tons olie gjorde voldsom skade på miljøet.
De russiske myndigheder har åbnet tre forskellige undersøgelser af, hvad der gik galt. Ud over sløset omgang med sikkerhedsregler peger de foreløbige konklusioner på, at klimaaendringerne baerer skylden for katastrofen.
Norilsk med over 175.000 indbyggere er en af verdens største byer nord for polarcirklen. Den blev opført af politiske fanger fra Stalins Gulag-lejre og blev på grund af områdets store forekomster af mineraler en af Sovjetunionens vigtigste minebyer.
Men den er bygget på permafrost, en blanding af jord og is, der blev dannet ved den seneste istid for 11.000 år siden. Vintrene er stadig ofte kolde med temperaturer på minus 30 grader, men de stadig varmere somre betyder, at byens fundament i takt med opvarmningen af klimaet langsomt, men sikkert er begyndt at smelte.
Hedebølge i Sibirien
Det menes at vaere forklaringen på, at olietanken, der tilhører et kraftvaerk drevet af mineselskabet Nornickel, delvis kollapsede og sendte indholdet ud i naturen. De piller, der igennem 30 år uden problemer holdt den oppe, begyndte simpelthen at synke ned i jorden.
»Selvfølgelig skal uheldet undersøges til bunds, og vi kraever, at udenlandske eksperter hentes ind for at hjaelpe,« udtalte Sergej Shakhmatov, direktør for Ruslands grønne parti, til avisen Moscow Times.
Risikoen for smeltende permafrost har vaeret kendt laenge, og også i andre dele ved polarcirklen har klimaaendringerne skabt en raekke udfordringer i form af synkende bygninger og veje.
Allerede i 2017 advarede Ruslands vejr- og miljøtjeneste om en raekke risici i forbindelse med opvarmningen.
»Vi har laenge vaeret klar over problemet,« sagde direktøren for et russisk center for miljøinvesteringer Mikhail Julkin til avisen og efterlyste en bedømmelse af, hvor stor faren er for byens infrastruktur.
En stor del af Ruslands samlede areal ligger i områder med permafrost, og på grund af jordens rigdomme er byerne vigtige for
I løbet af det seneste år er Sibirien ellers gået fra katastrofe til katastrofe. I foråret 2019 raserede brande et område på størrelse med Graekenland og udledte enorme maengder CO2. Midt i katastrofen udløste en cyklon i Irkutsk-regionen de vaerste oversvømmelser i området i 180 år. Miljøeksperter frygter, at der er tale om en ond cirkel. Sibirien oplevede i år sin hidtil varmeste vinter, og varmen fortsatte ind i foråret med temperaturer i maj, der på en enkelt dag var højere end i den spanske middelhavsby Barcelona.
Siden januar har gennemsnitstemperaturerne ligget mellem tre og seks grader over gennemsnittet.
Nye storbrande udløser nye store maengder af drivhusgasser og accelererer opvarmningen, fastslår Vasilij Jablokov, der leder klimaafdelingen hos miljøorganisationen Greenpeace, til Moscow Times.
Permafrosten skønnes at fastholde 1.700 mia. tons CO2 i jorden . Det dobbelte af den maengde, der allerede findes i atmosfaeren. Samtidig mener videnskabsfolk, at frosten inddaemmer bakterier og vira, der kan udgøre en alvorlig sundhedsfare.
I den aktuelle katastrofe er det ikke lykkedes at stoppe olien med flydespaerringer. Olien har nu forurenet Piassino-ferskvandssøen og risikerer at nå videre ud i Karahavet, der er en del af det arktiske hav.
Ejeren af Nornickel, milliardaeren Vladimir Potanin, og chefen for de uheldsramte kraftvaerk, Seregej Lipin, var blandt de ledere, der på to videokonferencer fik Vladimir Putins vrede at føle.
»Hvorfor fandt regeringen først ud af dette, to dage efter at det var sket? Skal vi opdage nødsituationer gennem de sociale medier? Er I helt raske derovre?« spurgte Putin ifølge The Guardian.
Potanin, der er en af verdens største producenter af grundstofferne nikkel og palladium, lovede praesidenten at afholde alle udgifter, så oprydningen ikke kommer til at koste staten en eneste rubel.
Vi har laenge vaeret klar over problemet. MIKHAIL JULKIN, DIREKTØR FOR ET RUSSISK CENTER FOR MILJØINVESTERINGER