Putin styrker sin magt med de gamle dyder

I en raekke forestående forfatningsaendringer vil den russiske praesident slå fast, at aegteskabet i Rusland er mellem en mand og en kvinde.

På nettet kan man for tiden finde en russisk video, der viser et fremtidsscenarie, hvor to maend adopterer en dreng fra et børnehjem.

I videoen glaeder drengen sig til at møde sin mor, men opdager til sin ulykke, at han i stedet får en flamboyant far. Drengen får en kjole i velkomstgave, mens børnehjemspersonalet bekymret ser på.

»Hvilket Rusland vaelger du?« spørger en stemme i videoen.

»Beslut fremtiden for vores land. Stem ja til forfatningsaendringerne.«

I marts fremlagde Vladimir Putin en raekke forfatningsaendringer, der potentielt gør ham til Ruslands praesident på livstid. AEndringerne er en del af et kompleks, der også indeholder lovning om minimumsløn og en definition af aegteskabet som en forening mellem mand og kvinde. Der skal holdes folkeafstemning om aendringerne onsdag den 1. juli.

Ved at naevne aegteskabet i forfatningsaendringerne fortsaetter Putin med at bruge Ruslands konservative vaerdier som sin platform over for befolkningen, forklarer Mette Skak, lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i russisk politik.

»Det vil sige kernefamilien, kirken og kønsrollerne. Budskabet til russerne er, at ”kirken og Kreml sammen står vagt om familien, så stem trygt på os!”. Men vi ved, at coronaen slider på folks tiltro til Putin, så Kreml skal passe på,« siger hun

Putins krise

Folkeafstemningen falder, samtidig med at Putins popularitet i seneste meningsmåling fra analyseinstituttet Levada har lidt et gevaldigt knaek. I maj var kun 59 pct. af russerne positivt stemt over for ham og hans indsats som praesident, hvilket er det laveste målt i tyve år.

Med over 590.000 coronasmittede ligger Rusland blandt de lande, der har vaeret hårdest ramt af pandemien. Det har ramt den russiske økonomi, og Putin er samtidig blevet skarpt kritiseret for at have vaeret så godt som usynlig, mens krisen har stået på. For det russiske samfund fremstod han svag og distanceret, siger Tatjana Stanovaja, ekspert i russisk politik ved taenketanken Carnegie Moscow Center.

»Mens man før i tiden stemte på Putin, fordi fremtiden virkede positiv, stemmer man nu på ham, fordi man er bange for, at det ellers bliver vaerre. Men hele pakken af forfatningsaendringer er vigtig for Putin. Han skal bruge resultatet af folkeafstemningen til at opretholde kontrol med den politiske elite og til at stoppe intrigerne og spekulationerne om en efterfølger,« siger hun.

Håb for homoseksuelle

Max Olenitjev, talsmand i LGBT-organisationen Vyikhod, frygter, at forfatningsaendringen vil gøre det vaerre at vaere homoseksuel i Rusland:

»Det kan føre til flere hadforbrydelser, hadefuld tale fra politikere og offentlige personer og i sidste ende til en stigning i vold mod LGBT-personer,« siger han.

Samme bekymring har Svetlana Zakharova fra organisationen Russian LGBT Network. Men hun tilføjer, at der er håb forude. For selv om LGBT-personer i Rusland stadig diskrimineres, og fremtiden med homoseksuelle i videoen blev fremlagt staerkt negativt, viser en undersøgelse fra analyseinstituttet Levada, at isaer unge russere bliver mere og mere tolerante over for seksuelle minoriteters rettigheder.

»Men ligestilling i Rusland kommer ikke i morgen. Denne gang bliver den slået tilbage. Forfatningsaendringerne er endnu en udfordring for os, som vi vil klare,« siger Max Olenitjev.