”Mit tunesiske eventyr” er en herlig komedie
Fransk-tunesiske Manele Labidi spillefilmdebuterer med en velturneret psykologisk komedie.
Selma (spillet af den helt fantastiske Golshifteh Farahani, som blandt andet er kendt fra Jim Jarmuschs ”Paterson” (2016), ”My Sweet Pepper Land” (2013) og ”About Elly” (2009)) havde på fornemmelsen, at det ikke ville blive let. Men at der skulle vaere så mange udfordringer forbundet med at vende tilbage til
Tunesien efter i årevis at have vaeret i lykkeligt eksil i Paris, havde hun alligevel ikke troet.
Selma er psykoanalytiker og har besluttet sig for at etablere en praksis i udkanten af Tunis, som hun forlod som barn. Hun ankommer med sit viltre hår, jeans og skjorte og alle sine pakkenelliker, deriblandt et stort indrammet billede af Freud, som hendes onkel fejlagtigt tror er hendes kaereste, og han advarer hende mod at skilte med at vaere sammen med en jøde.
Den slags observationskomiske indslag bobler fransk-tunesiske Manele Labidis spillefilmdebut ”Mit tunesiske eventyr” over med, og i al sin såre enkelhed står den som et forfriskende bud på en let sommerkomedie. Labidi har nemlig skåret ind til benet og fundet frem til praecis det, der er morsomt, og får det formildet på under de 90 minutter, som en god komedie sjaeldent bør overstige.
Selmas teenagekusine Olfa (Aïcha Ben Miled) forstår slet ikke, hvorfor hun er vendt tilbage. Hvad kan det gammeldags Tunesien byde på, når man først har fået smag for Paris’ metropolitiske frihed? Kusinens foraeldre har heller ikke meget tiltro til Selmas idé om at etablere sig som terapeut på deres tagetage og spår, at hun er vaek igen, inden der er gået et par uger.
Men det skal vise sig, at lokalbefolkningen er endog meget villige til at underlaegge sig Selmas analyse – også selv om halvdelen af dem ikke helt har fattet, hvad en terapeuts opgave er. Blandt andet mener frisøren Baya (Feryel Chammari), der får ordnet Selmas hår, så hun ser mindst 15 år aeldre ud, at hun vil kunne pimpe sine salonkunder videre til Selma mod en mindre provision.
Gang på gang må Selma forklare de etiske retningslinjer for samtaleterapien, og selv om fremstillingen tangerer det stereotype, er der i Labidis hjertelige portraet gemt både humor og varme. Og så er sammenstødet mellem Selma og den lokale ordensmagt, der løber som en rød tråd filmen igennem, meget charmerende.
På trods af at ”Mit tunesiske eventyr” handler om en terapeut, bliver der ikke gjort meget ud af at fortaelle om figurernes psykologiske motivation eller baggrundshistorier. Det gør heldigvis mindre, når man overgiver sig til Farahanis blik og uimodståelige deadpanattitude.
KOMEDIE
FRANKRIG, TUNESIEN, 2019 Instruktion: Manele Labidi 1 time og 28 minutter Premiere den 25. juni
KATRINE SOMMER BOYSEN